KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Krammebamser til børn

En undersøgelse af personale, forældre og børns opfattelse af betydningen af Krammebamser før, under og efter operation
Krammebamser øger trygheden hos børn, der skal i narkose og opereres. Og betydningen af bamsen synes at blive større, jo mere aktivt sygeplejersker og læger bruger bamsen op til narkosesituationen.
Udskriv Del på
Forfattere: Iben Emilie Christensen, Jacob Ladenburg og Marie Brandhøj Wiuff
Udgivet: Januar 2017

Krammebamser til børn

Krammebamser gør børn, der skal i narkose og opereres, mere trygge. Foto: TrygFonden

Konklusion

Tusindvis af børn på hospitaler i Danmark og Grønland har fået en krammebamse, der skal hjælpe barnet gennem et hospitalsforløb med narkose og/eller operation.

KORA har undersøgt betydningen af krammebamserne, og resultaterne af undersøgelsen peger på, at krammebamsen øger trygheden for børnene i narkosesituationen. Den har stor betydning for børnene på hospitalet, men også derhjemme, hvor den fungerer som almindelig bamse og samtidig har sin helt egen unikke funktion. Den medbringes mange af de steder, hvor vi normalt vil forvente, at børn tager bamser med, men den synes at have en betydende rolle i forhold til barnets videre kontakt til sundhedsvæsenet.

Resultaterne peger også på, at forældre og børn fortrækker, at bamsen bruges aktivt til at illustrere den forestående operation/narkose, at der følger en god historie med overdragelsen af bamsen – frem for blot at give barnet bamsen i hånden uden introduktion – og at bamsen bliver givet så tidligt som muligt i forløbet frem for ved opvågningen efter operation.

Tilsvarende viser undersøgelsen, at bamsernes tryghedsgivende egenskab og båndene mellem barn og bamse styrkes, når hospitalerne bruger tid på at overlevere krammebamsen til barnet på en god måde og gerne bruger bamsen aktivt til at beskrive narkosen/operationen.

Det bør stærkt pointeres, at resultaterne peger på, at personalet på de tre casehospitaler bruger krammebamserne omsorgsfuldt og professionelt og i stor udstrækning allerede gør brug de ting, som ifølge undersøgelsens analyser virker. 

Anbefalinger

Projektets resultater munder ud i følgende primære (P) og sekundære (S) resultater:

  • P1: Det bør prioriteres, at overleveringen af krammebamsen som udgangspunkt gøres grundigt, og at overleveringen sker med en historie og gerne aktivt i forhold til at illustrere den narkose/operation, som barnet skal igennem.
  • P2: Bamsen bør gives før opvågning – og hvis muligt allerede før narkose.
  • S1: Brugen af krammebamsen kan med fordel prioriteres højere blandt børn, der kommer ind til operation uden så meget kendskab til operationen.
  • S2: At der (fortsat) foretages individuelle skøn i forhold til, om der skal gives en bamse, og hvordan den skal overdrages.
  • S3: At der er nok bamser af rette køn (Thea eller Theo).

Baggrund

Sundhedspersonalet på landets hospitaler har en stor opgave med at få børn, der skal opereres, samt deres forældre til på kort tid at føle sig godt tilpasse og trygge i situationen.

TrygFonden har siden 2007 uddelt mere end 450.000 krammebamser til landets narkoseafdelinger og specialklinikker i Danmark og Grønland. Krammebamserne gives til børn, som skal bedøves og i narkose, og de har til formål at gøre barnets møde med sundhedsvæsenet mindre ubehageligt, skabe tryghed og blive en ven i den ukendte situation. I 2016 har TrygFonden desuden valgt at udvide målgruppen, således at børn, der skal igennem specialiserede udrednings- eller behandlingsforløb på et hospital eller en specialklinik, også tilbydes en krammebamse.

Formålet med denne undersøgelse er at give sundhedspersonalet indsigt i, hvilken betydning TrygFondens krammebamse har for børn og forældre, når børnene skal gennemgå en operation, og derigennem give en række anbefalinger i forhold til den bedst mulige brug af bamsen.

Metode

Undersøgelsens konklusioner og anbefalinger tager udgangspunkt i en ”mixed methods”-tilgang. Der er udvalgt tre casehospitaler (Aarhus Universitetshospital (AU), Odense Universitetshospital (OU) og Rigshospitalet (RH)). På hvert hospital er der gennemført observationsstudier over to dage og et gruppeinterview med personalet. Derudover er der gennemført otte familieinterview med børn, der er blevet opereret på et af de tre hospitaler.

De kvalitative studier er suppleret med to spørgeskemaundersøgelser.

Den ene undersøgelse er foretaget blandt forældre, hvis barn er opereret på AU, OU, Regionshospital Viborg eller Aalborg Universitetshospital.

Den anden undersøgelse er gennemført via TrygFondens Facebookhjemmeside blandt forældre, hvis barn har modtaget en krammebamse. Der er brugbare svar fra henholdsvis 94 og knap 500 respondenter.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: TrygFonden
Vidensområder: Børn og unge, Sundhed