KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 24. april 2017

Udsatte ledige oplever større fremgang mod job efter aktivering

Udskriv Del på

Det er vanskeligt at måle den langsigtede effekt af indsatser over for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Men måler man den lediges fremskridt efter hver enkelt beskæftigelsesindsats isoleret, så tyder en ny undersøgelse på, at indsatserne trin for trin hjælper den ledige tættere på job. Resultaterne af undersøgelsen kan bruges til at målrette indsatserne bedre.

Mænd i skygge ved glasdør
Beskæftigelsesindsatser hjælper trin for trin den ledige tættere på job, viser undersøgelsen. Modelfoto: Sine Fiig/KORA

En meget lille andel af de ledige, der har problemer ud over ledighed, kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Kun 10 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der i 2014 deltog i en beskæftigelsesindsats, var således kommet i arbejde et år efter indsatsen.

Men selvom de ledige ikke nødvendigvis kommer i job eller uddannelse efter at have været i beskæftigelsestilbud, så kan de alligevel have gjort fremskridt på områder, der har stor betydning for at finde et job og dermed gør dem mere parate til arbejdsmarkedet. Det kan dreje sig om forhold som helbred, social støtte eller den lediges tro på egne evner.

Aktiverede oplever større fremgang mod job

I en ny rapport har forskere konstrueret en række progressionsmål, der kan bruges til at vurdere effekten af den enkelte aktiveringsindsats. Det sker ved hjælp af spørgeskemaer til både ledige og sagsbehandlere. Forskerne har dannet otte indeks for fremskridt henimod job, som blandt andet handler om selvvurderet helbred, tro på egne evner, social støtte, kompetencer og identitet i forhold til arbejdsmarkedet.

– Beskæftigelsesindsatserne for aktivitetsparate har mødt kritik, fordi det ofte er dokumenteret, at de ikke har nogen beskæftigelseseffekt. Vi dokumenterer nu, at aktivitetsparate, der for eksempel deltager i vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, oplever større fremskridt mod job end ledige, der ikke aktiveres. Vi har populært sagt målt de små trin mod job, siger professor i KORA Jacob Nielsen Arendt, der står bag rapporten.

Unik undersøgelse

KORA anvender data fra blandt andet besvarelser af spørgeskemaer, der er udviklet i Beskæftigelses Indikator Projektet, som ledes af Væksthuset. Spørgeskemaerne til sagsbehandlere og ledige er udviklet på baggrund af dels et litteraturstudie, dels et samarbejde mellem praktikere og forskere. I alt 9 spørgsmål til den ledige og 11 til sagsbehandleren skal afdække den lediges styrker og svagheder i forhold til at komme i job – og den lediges fremskridt på vejen til arbejdsmarkedet.

Omkring 4.000 aktiveringsparate ledige kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere har udfyldt spørgeskemaerne, som er indsamlet hvert kvartal fra slutningen af 2012 til slutningen af 2016.

– Her er tale om en nuanceret måling af ændringer over tid, som både i dansk og international sammenhæng er unik. Vi kan se, at de ledige, der oplever fremskridt, i højere grad kommer i beskæftigelse. Og det gælder i særlig grad, når de gør fremskridt i forhold til deres tro på, at de finder et arbejde, i forhold til deres helbred, eller når deres sagsbehandler vurderer, at de gør fremskridt, siger Jacob Nielsen Arendt.

Aktivering skal følges hurtigt op

Progressionsmålingerne kan bruges til at opstille mere realistiske delmål for denne gruppe af udsatte ledige end det ofte meget langsigtede mål om at komme i beskæftigelse.
Og resultaterne af undersøgelsen kan bruges til at tilrettelægge og skræddersy beskæftigelsesindsatserne bedre til den enkelte ledige.

– Progressionsmålingerne kan bruges som et supplement i vurderingen af, om en indsats har hjulpet den ledige i den rigtige retning. Men undersøgelsen viser også, at den forbedrede progression efter aktivering er kortvarig. Så det er vigtigt at følge hurtigt op, hvis man skal høste gevinsterne, siger Jacob Nielsen Arendt.