KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Evaluering af nye processer for modtagelse af indsatte

Over en periode på fire år skal KORA i samarbejde med Kriminalforsorgen evaluere indførelsen af nye processer for modtagelse af indsatte i de danske fængsler. Det nye tiltag sigter mod at skabe bedre og mere målrettede afsoningsforløb, som også kan understøtte løsladelsen af indsatte. Forskningsprojektet er finansieret af TrygFonden.

Udskriv Del på
Projektleder: Nichlas Permin Berger
Projektperiode: December 2015 - september 2019
Individuelt tilpassede afsoningsforløb skal sikre den indsatte bedre muligheder for at blive integreret uden for murene efter løsladelsen. Modelfoto: Signe Fiig/KORA

Baggrund

Den 1. januar 2015 oprettede Direktoratet for Kriminalforsorgen nye modtagelsesafdelinger og procedurer for modtagelse af indsatte i samtlige danske fængsler. Formålet med det nye tiltag er at skabe mere målrettede modtagelsesprocesser samt bedre og mere sammenhængende forløb for de indsatte. Gennem en systematisk tilgang til nye indsatte er målet at sikre mere individuelt tilpassede afsoningsforløb.

De nye modtagelsesprocesser består af nye modtagelsesafdelinger og -procedurer, indførelsen af individuelle afsoningsplaner og proceduren LS/RNR (Level of Service/Risk-Need-Responsivity), som består af:

  • Risk (risiko) handler om, hvem der skal gennemgå en kriminalitetsforebyggende indsats. Logikken er: Jo højere risiko for tilbagefald, jo mere intensiv indsats.
  • Need (behov) handler om, hvad den kriminalitetsforebyggende indsats skal indeholde for at medvirke til at mindske den indsattes risiko for tilbagefald.
  • Responsivity (modtagelighed) handler om, hvordan de kriminalitetsforebyggende indsatser skal gennemføres, så den indsatte kan tage dem til sig og drage nytte af dem.

Et centralt formål for Kriminalforsorgen er at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at løsladte kommer i arbejde eller uddannelse, og for at færre falder tilbage i kriminalitet. Således er Kriminalforsorgens håb, at de nye modtagelsesprocesser bidrager til at styrke den løsladtes muligheder for at blive integreret i samfundet.

Formål

Forskningsprojektets formål er at undersøge implementeringen og gennemførelsen af de nye modtagelsesafdelinger og procedurer samt at identificere mulige effekter og resultater.
Med projektets fokus på processer og implementering belyses, hvilken rolle de nye afdelinger og procedurer som for eksempel LS/RNR spiller i frontpersonalets såvel som de indsattes dagligdag.

Projektet undersøger desuden, om de nye modtagelsesprocesser har betydning for, om tidligere indsatte lettere kommer i arbejde, om de begynder på og gennemfører en uddannelse, og hvorvidt de nye modtagelsesafdelinger og procedurer reducerer tilbagefald til kriminalitet efter løsladelse, det som også kaldes ’recidiv’.

Endelig belyser projektet kommunernes løsladelsespraksis og samarbejde med Kriminalforsorgen, da man ved, at tiden umiddelbart efter løsladelse ofte er kritisk i forhold til den løsladtes tilværelse.

Ud over at afdække effekter af den nye indsats, vil projektet dermed konkret bidrage til udviklingen af afsoningsforløb i fængslerne.

Metoder

KORA gennemfører projektet med Direktoratet for Kriminalforsorgen som samarbejdspartner i forhold til adgang til fængslerne og fremskaffelse af data.
Projektet har et ’mixed-method’-design og anvender flere typer af kvantitative såvel som kvalitative metoder og bliver gennemført ved brug af registerbaserede, kvantitative effektanalyser for den totale fængselspopulation (cirka 9.000 indsatte om året) i samtlige danske fængsler. Det primære formål med denne del er at undersøge, om etableringen af modtagelsesafdelinger og -procedurer, indførelsen af afsoningsplaner og risikovurderingsværktøjet LS/RNR samlet set:

1. Har en recidivhæmmende effekt
2. Medfører øget sandsynlighed for at blive prøveløsladt
3. Ændrer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Projektet indbefatter også et omfattende, kvalitativt feltstudie i samtlige danske fængsler. Her undersøges de fængselsansattes praksis, erfaringer med de nye modtagelsesformer og med arbejdet med redskabet LS/RNR samt de indsattes oplevelser af modtagelsen og af sammenhængen i afsoningen.

Endelig gennemfører KORA en større spørgeskemaundersøgelse i alle kommuner om løsladelsesarbejdet og samarbejdet med Kriminalforsorgen. Formålet med undersøgelsen er at få et kvantitativt indblik i, hvordan kommunerne arbejder med ”god løsladelse” og derigennem belyse eventuelle forskelle mellem kommuner, der kan have betydning for eksempelvis recidiv og tilknytningen til arbejdsmarkedet efter løsladelse.

Hvem finansierer: TrygFonden
Samarbejdspartner(e): Direktoratet for Kriminalforsorgen
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse og Social