KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 1. juli 2017

KORA er blevet til VIVE

Udskriv Del på

KORA og SFI er gået sammen og er blevet til VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer – dvs. social- og sundhedsområdet, børn og familie, ældre, beskæftigelse, uddannelse samt økonomi og administration.

VIVE langt logo

Den 1. juli fik danskerne et nyt forskningscenter Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Centeret skal levere viden, der kan bidrage til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Centerets korte kaldenavn bliver VIVE, som står for Viden til Velfærd.

VIVE er ligesom de to hidtidige organisationer KORA og SFI en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet, og uvildighed, kvalitet og anvendelighed vil fortsat være i højsædet.

VIVE skal ifølge loven bidrage til at løse velfærdssamfundets udfordringer og styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor. Centeret vil beskæftige sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer – dvs. social- og sundhedsområdet, børn og familie, ældre, beskæftigelse, uddannelse samt økonomi og administration.

Socialforskningen spiller stadig en central rolle, og der vil være fokus på emner, der er relevante i både kommuner, regioner og nationalt.

VIVE har hovedkvarter i København og en afdeling i Aarhus.

Følg VIVE

På vores nye hjemmeside vive.dk kan du finde nyheder, arrangementer og mere viden om VIVE. Her vil du også kunne tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke.

Hvis du allerede er abonnent på KORAs nyhedsbrev, får du automatisk VIVEs nyhedsbrev i stedet. Du vil modtage nyhedsbrevet hver uge, og indholdet vil spænde fra nye resultater og projekter over arrangementer og til formidlende artikler og aktuelle temaer.

VIVE er naturligvis også på de sociale medier. Du finder os på LinkedIn, Twitter og Facebook, hvor vi bl.a. vil fortælle om nye forskningsresultater, aktuelle temaer og gåhjemmøder. Følg vores VIVE-profiler, så du er sikker på at få de hele med. Del dem også gerne i dit netværk.

Kontakt

Charlotte Olsen Konow

Kommunikationschef

5050 9501 / chko@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev