KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 20. juni 2016

Se normeringen i din kommunes daginstitutioner

Udskriv Del på

Der er forskel på, hvor mange børn de voksne skal tage sig af i daginstitutionerne i de enkelte kommuner. I kommunerne med de laveste normeringer skal hver voksen passe knap halvandet børnehavebarn mere end i de kommuner, der har de højeste normeringer. Det viser KORAs afdækning.

Pædagog, smiler
Det udløser ikke nødvendigvis flere voksne i daginstitutionerne, at der er mange sårbare 0-5-årige børn i en kommune. Her ser normeringen i institutionerne ud til at være nogenlunde den samme som i kommuner med få sårbare børn. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

I de kommuner, der har de laveste personalenormeringer, tager de voksne sig af 7,2 børnehavebørn hver, hvor de i kommuner med de højeste normeringer kun skal holde øje med 5,9 børn hver. For vuggestuebørn går spændet mellem 3,4 og 4,1 børn pr. voksen.

Samtidig er der forskel på, hvor mange af de voksne der er uddannede pædagoger. I nogle kommuner er 50 procent af personalet pædagoguddannet, i andre er 70 procent uddannede pædagoger. Det viser en undersøgelse af personaleforbruget i landets daginstitutioner, som KORA har lavet for BUPL.

- Undersøgelsen peger på, at kommunerne prioriterer forskelligt på daginstitutionsområdet. Samtidig er det interessant, at nogle kommuner med lavere normeringer prioriterer at have flere uddannede pædagoger i deres institutioner, siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard, der står bag KORAs undersøgelse.

Se, hvordan det står til i din kommune

På de to landkort herunder kan du se, hvordan din kommune prioriterer daginstitutionsområdet.

Det ene kort viser personalenormeringerne i kommunernes daginstitutioner. Gennemsnittet er 6,4 børnehavebørn eller 3,7 vuggestuebørn pr. voksen. Det andet kort viser, hvor stor en andel af personalet, der er uddannede pædagoger. I en gennemsnitlig kommune har daginstitutionerne 59,3 procent pædagoguddannede.

Klik på den enkelte kommune for at se kommunens normering eller pædagogandel. Du kan skifte mellem de to kort ved at klikke på den lille dropdown-menu i forklaringsboksen

Ikke flere voksne i kommuner med mange sårbare børn

KORA har holdt normeringerne op imod kommunernes indtægtsgrundlag og kommunens andel af sårbare 0-5-årige børn. Der er en tendens til, at de kommuner, der har de højeste indtægtsgrundlag, også har lidt højere normeringer.

Til gengæld udløser det ikke nødvendigvis flere voksne i daginstitutionerne, at der er mange sårbare 0-5-årige børn i en kommune. Her ser normeringen i institutionerne ud til at være nogenlunde den samme som i kommuner med få sårbare børn.

- Vi kan ikke ud fra vores undersøgelse sige, hvad det skyldes, da undersøgelsen er rent beskrivende. Men en mulig forklaring kan være, at selvom en kommune har mange sårbare børn, har den ikke nødvendigvis flere penge til at hæve normeringen. Det kan også skyldes, at kommunen har prioriteret, at de sårbare børn går i fx specialtilbud frem for almindelige dagtilbud. Det kan man i givet fald ikke se afspejlet i vores undersøgelse, der kun kigger på normalområdet, siger Camilla T. Dalsgaard.

Højere normeringer i dagplejen

KORA har også undersøgt, hvor mange børn kommunernes dagplejere passer. Med en gennemsnitlig normering på 3,2 børn pr. voksen passer en dagplejer et halvt barn mindre, end voksne i vuggestuer gør. Samtidig viser undersøgelsen en tendens til, at landkommuner i højere grad end bykommuner benytter dagplejere til pasning af de mindste børn.

Om undersøgelsen

KORA har opgjort, hvor meget pædagogisk personale der var ansat i de enkelte kommuner i 2014 til at passe kommunens daginstitutionsbørn og hvor stor en andel af personalet, der var uddannede pædagoger.

På den baggrund er der beregnet et gennemsnit for kommunerne, samt hvor meget den enkelte kommune adskiller sig fra gennemsnittet. Undersøgelsen opdaterer tal fra en lignende undersøgelse fra 2012 og bruger samme opgørelsesmetode.

KORA har sammenholdt personaleforbruget med kommunens generelle økonomiske vilkår og børnegruppens sociale sammensætning.

Ud fra tidligere erfaringer er der grund til at tro, at der i nogle kommuner er visse problemer med pålideligheden af grunddata om personale og indskrevne børn. Alligevel har KORA valgt i samarbejde med BUPL at offentliggøre tallene, da de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu.

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes personaleforbrug på daginstitutionsområdet som grundlag for at kunne sammenligne kommunernes prioriteringer.

Tallene tager ikke højde for eksempelvis personalets og børnenes fravær, institutionens åbningstider og personalets tid til administrative opgaver. Børnenes reelle voksenkontakt i den enkelte institution kan dermed se anderledes ud end den normering, KORA har opgjort.

Læs mere om normeringer og enhedspriser på dagtilbudsområdet

Læs rapporten: Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (2016)

Andre undersøgelser:

Undersøgelse af normering i dagtilbud (2014): Personale og børn i kommunernes dagtilbud

Undersøgelse af enhedspriser på dagtilbudsområdet (2015): Så meget koster et barn i dagtilbud

Undersøgelse af kommunernes økonomiske prioritering på skole- og dagtilbudsområdet (2016): Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne