KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Udlicitering er både godt og skidt

Vi har gennemgået både danske og internationale studier af udlicitering, men kan ikke entydigt konkludere, om det betaler sig. Det skriver Ulf Hjelmar, programleder i KORA, Ole Helby Petersen, lektor ved Roskilde Universitet, og Karsten Vrangbæk, professor ved Københavns Universitet, i en kronik i dagbladet Børsen.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar, Ole Helby Petersen og Karsten Vrangbæk
Udgivet: 6. november 2014

Udlicitering er både godt og skidt

Den offentlige sektor konkurrenceudsætter opgaver for knap 100 mia. kroner ud af en samlet opgaveløsning på 385 mia. kroner.

Det sker blandt andet for at opnå en bedre, billigere og mere effektiv opgaveløsning, hvilket ikke mindst er relevant i tider, hvor der effektiviseres og spares i både den offentlige og private sektor. Men hvor sikker er dokumentationen for, at udlicitering fører til bedre og billigere løsninger?

For at besvare disse spørgsmål har vi i et nyt forskningsprojekt gennemført et såkaldt systematisk review, hvor vi har gennemgået alle danske og internationale studier af effekter ved udlicitering. Studiet bygger på en screening af 2.278 studier, som efter en systematisk vurdering blev skåret ned til 25 undersøgelser, som måler effekter af udlicitering i Danmark og internationalt.

Dermed skabes et overblik over den samlede viden om effekter af udlicitering i Danmark og sammenlignelige lande.

Besparelser og fordyrelser

Resultaterne er interessante og overraskende, fordi de tegner et lidt mere blandet billede af erfaringerne med udlicitering, end det der hidtil har kendetegnet den offentlige debat.

Der er, når vi ser på tværs af både danske og internationale undersøgelser, både gode og dårlige erfaringer. Ser vi først på prisen er der stor variation i effekterne. Der måles omkostningsbesparelser på op til 40 %, men også fordyrelser på op til 68 % (og alt derimellem).

Der er en lille overvægt af danske undersøgelser, som dokumenterer omkostningsbesparelser, mens der i den udenlandske litteratur fra lande, som vi normalt sammenligner os med, er lige mange undersøgelser, som viser henholdsvis fordyrelser og besparelser.

Belaster arbejdsforholdene

De omkostningsmæssige effekter må naturligvis sammenholdes med den kvalitet, som leveres. Desværre er der kun få studier, som undersøger kvaliteten på tilfredsstillende vis, og disse studier tegner et blandet billede. Der er med andre ord hverken dokumentation for generelle kvalitetsforbedringer eller kvalitetsforringelser.

Ser vi på effekter af udlicitering i forhold til medarbejderne er billedet, at udlicitering i de fleste tilfælde har ført til dårligere forhold. Det gælder i forhold til motivation og tilfredshed men også i forhold til mere objektive forhold som løn, pension og arbejdstempo.

Når vi som forskere interesserer os for medarbejdere ved udlicitering skyldes det, at medarbejderne oftest er den væsentligste ressource i produktionen af serviceydelser. Det skal retfærdighedsvis nævnes, at de fleste studier har opgjort konsekvenserne på kort sigt, mens der er indikationer på, at jobtilfredsheden og motivationen normaliserer sig på længere sigt.

Men der er også indikationer på, at arbejdstempoet er højere og lønnen lavere – også på længere sigt.

Blandede erfaringer

De samlede erfaringer med udlicitering er med andre ord blandede. Ikke kun på den typiske forskermåde, hvor der altid tages forbehold og aldrig kan siges noget entydigt.

Men billedet er i sandhed blandet. Man kan vælge at lægge vægt på, at der i Danmark er en lille overvægt af undersøgelser, som viser besparelser ved udlicitering. Ser vi omvendt til de lande, som vi ofte sammenligner os med, viser de nylige erfaringer fra eksempelvis Sverige, Finland, Tyskland og USA, at der ikke er dokumentation for besparelser.

For lidt viden om effekterne

Vi mener, at der kan drages to konklusioner på baggrund af den nye viden. For det første viser undersøgelsen, at udlicitering kan give vidt forskellige økonomiske resultater, selv når man betragter ensartede brancher og sammenlignelige lande. Der er store forskelle i den måde, som udbud planlægges og gennemføres på, og det afspejler sig i resultaterne.

Og dermed er vi fremme ved den anden konklusion, nemlig at vi som samfund efter flere års fokus på konkurrenceudsættelse stadig har for lidt viden om, hvornår det kan betale sig at udlicitere ud fra en samlet samfundsmæssig betragtning, og hvordan vi bedst kan tilrettelægge en proces, som sikrer gode resultater.

Behov for flere undersøgelser

Hvis vi som samfund vil tage udlicitering og konkurrenceudsættelse seriøst, er der behov for flere og bedre undersøgelser, som dokumenterer effekterne og søger forklaringer herpå. Der er behov for analyser, som sammenstiller økonomi og kvalitet, så de samlede effekter kan vurderes.

Nogle af svarene vil komme i løbet af de næste par år, hvor et større forskningsprojekt vil gennemføre ti analyser af effekter af konkurrenceudsættelse.

Type: Avisartikel, Børsen, 1:4, 6. november
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge, Social, Sundhed, Økonomi og administration
Kontakt

Ulf Hjelmar

Programleder

3155 0420 / ulhj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev