KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Strategimål: Sådan kan vi bevare velfærden

Kommuner og regioner skal tænke i nye baner og yde bedre velfærd for de samme penge. Nye tal viser, at de er godt på vej, skriver Jan Rose Skaksen, direktør i KORA, i denne Politiken Analyse.
Udskriv Del på
Forfattere: Jan Rose Skaksen
Udgivet: 5. november 2014

Strategimål: Sådan kan vi bevare velfærden

De seneste års mange reformer har sikret, at velfærdsstaten, som vi kender den, er finansieret. Nogen kunne måske derfor have lyst til at ånde lettet op og konkludere ”mission completed”.

Der er dog ingen grund til at tro, at de økonomiske udfordringer for kommuner og regioner er et overstået kapitel. Der vil fortsat være et pres fra borgere og politikere om, at servicen fra den offentlige sektor udbygges og forbedres – for eksempel i form af nye behandlingsformer, bedre sociale indsatser og bedre uddannelser. Og der er ikke meget, der tyder på, at der bliver afsat mange nye midler i de kommende år til at realisere disse ønsker.

Det vil sige, at der skal findes ressourcer og udvikles nye ideer inden for de nuværende økonomiske rammer. Det kræver nytænkning – både i forhold til produktiviteten og effektiviteten, men også i forhold til at forbedre kvaliteten.

Udgifterne ændrer sig

Man kunne starte med at spørge, om der ikke allerede i dag sker noget i kommuner og regioner? Et komplet billede af, hvad der sker, kræver gode mål for både produktivitet, effektivitet og kvalitet.

Sådanne mål findes i øjeblikket kun i begrænset omfang, og det er noget af det, KORA skal bidrage med i de kommende år. Men hvis man måler på udgifter, hvor vi har solide data, peger tallene på, at der i disse år allerede sker en hel del i kommuner og regioner.

I figuren nedenfor kan man se, hvordan kommunernes udgifter har ændret sig i den gennemsnitlige kommune siden 2009. Tallene er opgjort for de relevante borgergrupper inden for de enkelte områder.

For ældreområdet er der tale om kommunale udgifter pr. borger over 75 år. På skoleområdet er udgifterne opgjort pr. barn i aldersgruppen 6 – 16 år. På pasningsområdet er det udgifter pr. barn i alderen 0 – 10 år. 

Det skal bemærkes, at der således ikke er tale om tal, der viser, hvor mange ressourcer der anvendes pr. borger, der modtager serviceydelser, men derimod udgifter pr. borger i en relevant aldersgruppe, der kunne modtage den pågældende serviceydelse. Det skal også understeges, at 2009 var et ”toppunkt” med hensyn til udgiftsniveau, og udgifterne inden for både børnepasning og skoleområdet var voksende mellem 2007 og 2009.

Udgifter per borger

Effektiviseringer eller forringelser

Ud fra figuren ses det, at der inden for alle tre områder er sket et fald i udgifterne pr. relevant borger i den gennemsnitlige kommune. Disse fald kan naturligvis være udtryk for reelle serviceforringelser, eller at der er mindre behov blandt borgerne – men de kan også være et udtryk for, at der er effektiviseret, eller at der leveres serviceydelser på nye måder.

Det store fald inden for ældreområdet på cirka 14 procent er formodentlig delvist et resultat af, at kommunerne nytænker måden at tilrettelægge ældreplejen på i disse år. Mange kommuner lægger i stigende grad vægt på hverdagsrehabilitering, hvor de ældre, som tidligere fik ”passiv” service, i dag i højere grad får hjælp til selvhjælp.

Inden for børnepasning og skoleområdet kan en del af faldet i udgifterne skyldes, at mange kommuner har lagt skoler og daginstitutioner sammen, så de har fået færre, større skoler og daginstitutioner end tidligere. Her kan de lavere udgifter altså til en vis grad afspejle stordriftsfordele.

Behov for nye måder

Hvis man flytter fokus fra kommuner til regioner, kan man se, at der også sker store ændringer her. Det ses fx ved, at de gennemsnitlige indlæggelsestider på hospitaler er kraftigt faldende, mens der i stigende grad gives ambulante behandlinger.

Tallene illustrerer, at der i disse år faktisk sker store ændringer overalt i den offentlige sektor. Og de giver en god indikation af, at kommuner og regioner effektiviserer og tænker i nye baner, når de skal skabe den bedst mulige kvalitet i servicen til borgerne inden for de økonomiske rammer, de har. Og det har de god grund til.

Som argumenteret ovenfor, så vil de økonomiske vilkår for kommuner og regioner også fremadrettet være sådan, at der bliver behov for nye måder at levere serviceydelser af høj kvalitet på.

Fokus på innovation

Der er derfor al mulig grund til at have fokus på at forbedre kommuners og regioners rammer i form af frihed og muligheder for at kunne levere en god service på nye måder.

Det er også vigtigt, at kommuner og regioner har fokus på innovation. Det kan for eksempel være, at de kan løse opgaverne bedre ved at udtænke nye måder at organisere levering af serviceydelser på, eller ved øget brug af velfærdsteknologi.

Endelig kan inddragelse af borgere, brugere og virksomheder også skabe nye velfærdsløsninger med mere kvalitet i for borgerne. Her er det oplagt, at kommuner og regioner lærer af hinandens erfaringer, men også af erfaringerne i andre lande.

Type: Avisartikel, Politiken, debat:8, 5. november
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge, Social, Sundhed, Økonomi og administration