Vidensområder
VIVEs viden på velfærdsområdet er samlet i otte indgange. Hvert vidensområde har oversigter over udgivelser, eksperter, igangværende undersøgelser og arrangementer samt link til temaer og større projektforløb.
I fokus
Millionstøtte fra Det Europæiske Forskningsråd sætter VIVEs forskning i social ulighed, marginalisering og fængsling i globalt perspektiv
De næste fem år vil et nyt forskningsprojekt med fokus på global ulighed undersøge de situationer, som mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket og fordrevet, samt hvordan det påvirker deres familier. EU har støttet projektet med næsten 19 millioner danske kroner, og VIVE skal samarbejde med både danske og internationale forskere.
Dialog om dilemmaer på socialpædagogiske tilbud kan styrke fagligt fokus på borgeres egne ønsker og behov
Beboernes ret til selv- og medbestemmelse er et centralt mål for de ansatte på socialpædagogiske botilbud. VIVE har gennemført et forskningsprojekt, der har set på de dilemmaer og muligheder, der kan opstå, når retten skal omsættes til praksis. Find inspiration og konkrete værktøjer til arbejdet i VIVEs nye e-bog og arbejdshæfte.