KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Skoleledere skal formidle visioner og belønne de ansatte

Visionære skoleledere, som er gode til at formidle deres mål og samtidig belønner medarbejdernes indsats, opnår bedre resultater. Vejen til dygtige elever går igennem engagerede lærere med tiltro til egne evner, viser ny forskning.
Udskriv Del på
Forfattere: Lotte Bøgh Andersen og Christian Bøtcher Jacobsen
Udgivet: 4. oktober 2014

Skoleledere skal formidle visioner og belønne de ansatte

Skolelederne står overfor store ledelsesmæssige udfordringer i disse uger og måneder. De skal implementere en omfattende skolereform og nye arbejdstidsregler – og de skal gøre det sammen med en flok lærere, der i nogle tilfælde har en negativ opfattelse af de nye regler.

Hvordan skal de gribe opgaven an? En ny undersøgelse blandt ledere på gymnasier og erhvervsskoler tyder på, at skolelederne har i hvert fald to effektive værktøjer, de kan tage i brug: De kan opstille og formidle klare visioner for medarbejderne, så medarbejderne véd, hvor organisationen er på vej hen – og hvorfor. Samtidig kan de belønne medarbejdere, der opnår gode resultater eller yder en særligt stor indsats. Derved oplever medarbejderne, at det kan betale sig at arbejde for at nå de mål, lederen har stillet op. Belønningen behøver ikke at være penge, men kan også sagtens være konkret ros for veludført arbejde.

En fusion af to former for ledelse

Hidtil har man ment, at man enten skulle vælge ”visionsledelse” - altså den form for ledelse, hvor man formidler visioner og mål, som medarbejderne selv får lyst til at forfølge - eller ”belønningsledelse” - den form for ledelse, hvor man belønner de gode resultater. Men den nye undersøgelse tyder på, at succesfuld skoleledelse nok snarere handler om både ”visioner” og ”belønning” end et valg mellem de to værktøjer.

Undersøgelsen består af data om danske elevers resultater på ungdomsuddannelser i 2012-2013 - kombineret med spørgeskemaundersøgelser blandt mere end 100 ledere og 2.200 medarbejdere på ungdomsuddannelserne. Disse data er så blevet koblet med de enkelte elevers resultater fra folkeskolen samt oplysninger om deres sociale baggrund.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at mange ledere på ungdomsuddannelsesområdet i praksis bruger begge former for ledelse på én gang. Og det ser ud til, at kombinationen af de to ledelsesværktøjer giver endnu bedre resultater, end de to værktøjer giver enkeltvist.

Ledelse kan gøre en forskel

Kan man overhovedet måle, om den ene form for ledelse er mere effektiv end den anden? Ja, det har vi grund til at tro på.

I øjeblikket er vi i gang med at gennemføre LEAP-projektet, som er en ny stor eksperimentel undersøgelse af netop dette spørgsmål. På forhånd ved vi, at både ”visionsledelse” og ”belønningsledelse” har en positiv sammenhæng med gymnasiernes evne til at løfte elevernes faglige niveau. Især ”belønningsledelse” ser desuden ud til at forebygge, at eleverne dropper ud af skolen.

Den nye eksperimentelle undersøgelse bygger ovenpå disse resultater ved også at undersøge, hvordan lederne bliver endnu bedre til at bruge disse ledelsesværktøjer optimalt.

Større ledelsesrum i fremtiden

Det er vigtigt at understrege, at størrelsen af de ledelseseffekter, som kan måles, indtil nu er ret begrænsede. For det er faktisk svært at trænge igennem med sine visioner, og brugen af belønninger kræver også stor omtanke. Men det betyder ikke, at ledelse skal afskrives som ubetydelig. Tværtimod. Ledelsesrummet bliver for tiden udvidet med mere fleksible regler, og rigtigt mange ledere arbejder systematisk på at dygtiggøre sig. Det taler for, at ledelse får en større betydning på skolerne i fremtiden.

Analyserne tyder også på, at den ledelsesform, hvor lederen tydeliggør organisationens visioner og mål, virker bedst, når der er vis grad af enighed mellem medarbejdere og ledelse om de grundlæggende prioriteringer for organisationen. Hvis der er konflikt på dette område, har lederen meget lidt indflydelse på, om medarbejderne føler sig forpligtede til at yde deres bedste for organisationen. Effekten af ledelse bliver selvsagt større, hvis man på forhånd har sikret sig enighed om de grundlæggende værdier i organisationen.

To former for ledelse
  • Transformationsledelse: Lederen opstiller, kommunikerer og fastholder en vision for medarbejderne. De skal vise retningen og tydeliggøre, hvorfor den er meningsfuld og vigtig. Det handler om at transformere medarbejderne, så de selv ønsker at nå organisationens mål. 
  • Transaktionsledelse: Lederen belønner medarbejderne for gode resultater. Det er en byttehandel, hvor det kan betale sig for medarbejderne at bidrage til at nå organisationens mål. Belønninger kan være alt fra ros til lønforhøjelse, kurser eller andre frynsegoder.


Om rapporten:

  • Professor Lotte Bøgh Andersen og adjunkt Christian Bøtcher Johansen er ansat i KORA og på Aarhus Universitet. Undersøgelsen, som omtales i artiklen, er finansieret af Rockwool Fonden. 
  • Du kan læse mere om resultaterne i bogen ”Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne”, som kan downloades fra fondens hjemmeside.
  • Du kan læse mere om den igangværende undersøgelse af ledelse i offentlige og private organisationer på leap-projekt.dk eller på kora.dk.

Type: Avisartikel, Berlingske Politiko, 4. oktober
Samarbejdspartnere: Rockwool Fonden
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge