KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Frikommuner åbner op for tilkøb af service i ældreplejen

Ældre i frikommuner kan købe sig til ekstra hjælp hos den kommunale hjemmehjælper eller på plejecentret. Det kan gøre både de ældre og de ansatte glade – men der er også faldgruber. Det viser en gennemgang fra KORA af eksisterende forskning på området.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar og Lena Brogaard
Udgivet: 5. april 2014

Frikommuner åbner op for tilkøb af service i ældreplejen

Hvem ringer 80-årige fru Hansen til, når hun skal have klippet hæk, pudset vinduer eller gjort forårsrent? Hidtil har hun kun kunnet købe den slags ekstraydelser af sin hjemmehjælper, hvis hjemmehjælperen kom fra et privat firma. Men med frikommuneforsøget har frikommunerne også fået mulighed for at tilbyde den slags tilkøbsydelser i den kommunale hjemmepleje og på de kommunale plejecentre.

KORA skal gennemføre en evaluering af forsøget og har i den forbindelse lavet en systematisk gennemgang af både danske og udenlandske erfaringer med tilkøbsydelser i den offentlige ældrepleje. Gennemgangen af den eksisterende forskning på området viser, at erfaringerne er blandede.

Borgerne kender ikke tilbuddet endnu

Kommunerne har gennem de senere år været meget interesserede i at få lov til at tilbyde tilkøbsydelser. De har nemlig oplevet, at mange borgere har valgt en privat udbyder frem for den kommunale løsning med den begrundelse, at de savner at kunne købe sig til ekstra service hos den kommunale hjemmehjælp.

De foreløbige erfaringer fra frikommuneforsøget viser dog, at der indtil videre er en ret lille efterspørgsel efter tilkøbsydelser blandt borgerne. Dette kan dog nå at ændre sig i forsøgsperioden, for undersøgelser viser, at behovet for at købe ekstra ydelser er stigende, særligt når det gælder praktisk hjælp som for eksempel havearbejde, vinduesvask, indkøb og strygning.

Konsekvenser for medarbejdere og økonomi

Hidtidige erfaringer på området tyder på, at muligheden for tilkøb fører til, at nogle af de ansatte i ældreplejen bliver mere tilfredse, fordi de får bedre mulighed for at imødekomme borgernes forskellige behov, og typisk får de mere tid sammen med den enkelte borger.

Omvendt viser nogle undersøgelser også, at medarbejderne kan opleve en form for konflikt mellem at udføre de visiterede ydelser og tilkøbsydelserne. De opfatter det som hjælp efter to forskellige principper: hjælp-til-selvhjælp og ren serviceydelse. Medarbejderne oplever især, at de står i en vanskelig situation, når de skal rådgive borgerne om valg af tilkøbsydelser. Og det kan gå ud over arbejdsglæden.

Konsekvenserne er også tvetydige for kommunernes økonomi. I nogle tilfælde får kommunerne en bedre kapacitetsudnyttelse, når de kan tilbyde, at de ældre kan købe sig til ekstra service. Men det kan også skabe et ekstra pres på kommunerne, fordi forretningsområdet udvides, og det kan føre til mangel på kvalificeret personale.

Risiko for konkurrenceforvridning

Det er afgørende, at kommunen fastsætter prisen på tilkøbsydelserne korrekt. Ideelt set skal prisen på tilkøbsydelserne afspejle de faktiske omkostninger i kommunen. Prisfastsættelsen i kommunen skal være fair, så det stiller offentlige og private leverandører lige i konkurrencen.

Erfaringerne viser imidlertid, at de fastsatte timepriser i kommunen ikke altid afspejler kommunens reelle omkostninger. Dermed sker der en konkurrenceforvridning, en såkaldt krydssubsidiering. Det kan gøre det svært for private leverandører at konkurrere - og overleve - på markedet. Det vil svække konkurrencen på området, og i sidste ende så risikerer kvaliteten i ydelserne at falde.

Udhuler ikke kerneydelsen

En anden vigtig bekymring, der har været rejst i forbindelse med kommunernes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, er, om det vil bidrage til at udhule kerneydelsen. Altså om kommunerne vil begynde at lade borgerne betale for at få en del af de ydelser, som de ellers er visiterede til at få gratis.

KORAs gennemgang af erfaringerne på området tyder dog ikke umiddelbart på, at muligheden for tilkøb fører til, at borgerne i højere grad kommer til selv at betale for kerneydelser. Det findes der kun ganske få eksempler på, primært i lande uden for Norden, hvor erfaringerne ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold.

Fra forsøg til generel lovgivning?

Otte frikommuner vil i de kommende knap to år indsamle erfaringer om fordele og ulemper ved at åbne op for tilkøb af service i ældreplejen, og KORA skal i slutningen af 2015 endelig evaluere forsøget. På den baggrund vil der ske en politisk vurdering af, om denne nye mulighed skal udbredes til alle kommuner, eller om man vil lukke forsøget ned. 

Fakta om frikommuneforsøget
  • Regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 frikommuneforsøget, som løber fra 2012 og frem til ultimo 2015.
  • Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at styre opgaveløsningen på.
  • Regeringen har udvalgt ni frikommuner: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Gladsaxe Kommune har ikke forsøg på dette område.

Type: Avisartikel, Berlingske, Politiko, 5. april
Vidensområder: Økonomi og administration, Sundhed, Social
Kontakt

Ulf Hjelmar

Programleder

3155 0420 / ulhj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev