KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Bogbidrag

Sammenhæng mellem elevernes matematikfærdigheder, deres hjemmebaggrund og skoleforløb

PISA 2012 viser, at de danske elever i gennemsnit opnår 500 point i matematik på PISA-skalaen. Dette resultat ligger over OECD-gennemsnittet, men der er sket et fald på 14 point siden 2003. Scorerne i læsning og naturfag er uændrede i forhold til tidligere års undersøgelser.
Udskriv Del på

Sammenhæng mellem elevernes matematikfærdigheder, deres hjemmebaggrund og skoleforløb

Konklusion

De danske skoleelevers faglige niveau i matematik er faldet med tre procent fra 2003 til 2012. Det skyldes først og fremmest, at grupperne af højt præsterende elever er blevet mindre, samt at grupperne af svagt præsterende elever er blevet større.

Socioøkonomisk baggrund, fx målt ved forældrenes uddannelse og erhvervsmæssige status, spiller en rolle i forhold til elevernes matematikfærdigheder. I Danmark forklares ca. 16 procent af variationen i de danske elevers matematikfærdigheder med elevernes socioøkonomiske baggrund. Dette svarer til gennemsnittet for OECD-landene, men er noget over niveauet i de øvrige nordiske lande.

Faldet i matematikscore fra 2003 til 2012 er imidlertid størst blandt elever fra mere ressourcestærke hjem, mens der for elever fra de mest ressourcesvage hjem ikke er sket et signifikant fald i matematikscoren.

Skolens elevsammensætning – målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund – har også betydning for, hvordan eleverne klarer sig i matematik. Elevernes egne karakteristika og baggrund betyder dog alt i alt mere for den opnåede score end elevsammensætningen på skolen.

PISA 2012 viser også, at det disciplinære miljø hænger sammen med matematiskscoren. Elever på skoler, hvor en stor del af eleverne svarer, at de ofte oplever problemer med, at klassens elever ikke hører efter, hvad læreren siger, og at der er støj og uro, opnår en lavere matematikscore end elever på skoler, hvor sådanne disciplinære problemer er mindre udtalte.

Baggrund

PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund.

PISA tester 15-16-åriges færdigheder inden for de tre faglige områder læsning, matematik og naturvi-denskab. I PISA 2012 er matematik hoveddomænet. Der indgår 65 lande i denne femte runde af PISA, ”PISA 2012”.

PISA-testen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.

PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, der kan vejlede ved politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner.

Metode

I den danske del af PISA er der indgået 7.481 15-16-årige elever fra 339 skoler. Ved hjælp af en vægt-ning af de indgående elevers bidrag til den totale datamængde er det sikret, at data udgør et repræsentativt udsnit af danske elever.

Ud over beregning af testscorer for de tre domæner indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, socioøkonomiske baggrund, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Skolelederne har leveret oplysninger vedrørende skolerne og lærerne. Der foretages statistiske analyser på tallene.

Mere fra samme projekt
Type: Bogbidrag, PISA 2012, Danske unge i en international sammenligning, Red: Niels Egelund: 109-153
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (IUP/AU) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)
Hvem har finansieret: Undervisningsministeriet
Vidensområde: Børn og unge