KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Faldende interesse for lokalpolitik

Borgernes interesse for lokalpolitik falder, samtidig med at kommunerne har fået større indflydelse på fordelingen af velfærdskronerne. Det er en grundlæggende demokratisk udfordring, som bør tages op.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar og Sune Welling Hansen
Udgivet: 20. september 2013

Faldende interesse for lokalpolitik

Borgernes interesse for lokalpolitik er faldet de senere år. I 2001 sagde hver sjette dansker, at de var meget interesserede i lokalpolitik – i dag er det mindre end hver tiende, der siger det samme. Det fremgår af en rapport, som KORA netop har udarbejdet for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den dalende interesse er problematisk, fordi en forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er, at borgerne er interesserede i lokalpolitik. Hvis borgerne ikke har en interesse for det lokalpolitiske, kan det påvirke en lang række forhold. Deres viden om lokalpolitiske forhold og lyst til at engagere sig lokalpolitisk blegner – og i sidste ende er konsekvensen, at der er færre, der stemmer ved kommunalvalgene.

Fra lokalt til globalt

Rapporten fra KORA giver et statusbillede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv og skal give anbefalinger og ideer om eventuelle forbedringer i det lokale demokratis funktion. Den viser bl.a., at den faldende interesse for lokalpolitik ikke er et isoleret dansk fænomen, tendensen kan også genfindes i de øvrige nordiske lande.

Knap halvdelen af danskerne (49 %) giver udtryk for, at de kun er lidt eller slet ikke interesseret i lokalpolitik. Det er mest de unge og dem med en kortere uddannelse, som ikke synes, at lokalpolitik er interessant. Interessen er også lavere hos borgere, der mere opfatter deres kommune som en serviceleverandør af fx børnepasning, ældrepleje osv. end som et lokalt demokrati.

En mulig årsag til den faldende lokalpolitiske interesse er, at borgerne i dag i højere grad anser nationale og internationale forhold som mere væsentlige end lokalpolitiske forhold. Dermed opstår der dog et paradoks: Kommunerne har fået tildelt stadig større ansvarsområder, og kommunerne øver i dag direkte indflydelse på alle de store og udgiftstunge velfærdsområder: ældrepleje, børnepasning, skolegang og arbejdsmarked – og samtidig falder interessen for lokalpolitik blandt borgerne!

Kender ikke borgmesterens navn

Spørgsmålet er, om den faldende interesse for lokalpolitik er ledsaget af en mindre viden om lokalpolitik? Det er væsentligt, for har man ikke en grundlæggende viden om det lokalpolitiske system, kan man have svært ved at følge med i politiske diskussioner og deltage på anden vis i det lokale demokrati.

I undersøgelsen spurgte vi, hvor godt informeret borgerne selv mente, de var. Derudover stillede vi en række faktuelle spørgsmål for at undersøge, hvor meget respondenterne reelt vidste om lokalpolitiske forhold.

Det viser sig, at borgernes viden om lokalpolitiske forhold er blevet dårligere siden 2001. I dag er det kun 25 procent af borgerne, som mener, at de er godt informerede om lokalpolitiske forhold. I 2001 var det tal væsentlig højere, nemlig 38 procent. Samtidig viser undersøgelsen også, at den faktuelle viden om lokalpolitik er mindre i dag end i 2001. Eksempelvis er det kun to ud af tre, der kender deres borgmesters navn. I 2001 havde tre ud af fire styr på, hvad deres borgmester hed.

Hvad kan man gøre?

Vi står altså i en situation med en faldende interesse for og viden om lokalpolitik. Hvis der ikke bliver gjort noget, kan det udfordre grundlaget for lokaldemokratiet – med faldende stemmeprocenter til kommunalvalgene og faldende opbakning til det lokaldemokratiske system. Hvad kan man gøre? KORAs undersøgelse peger på to indsatsområder:

Man kan formidle lokalpolitik mere direkte til borgerne. Borgerne efterlyser lettilgængelig information om, hvad der sker lokalpolitisk, og hvilken betydning lokalpolitiske diskussioner har for dem. Det lokale demokrati skal blive bedre til at sælge sig selv og vise, at det rent faktisk nytter, at borgerne bruger deres tid og energi på lokale forhold.

Man kan i højere grad inddrage borgerne i lokalpolitikken. For eksempel peger de unge på, at de er engageret i samfundsmæssige forhold, men at lokalpolitik ikke rigtig ”fænger”. Men hvis de unge får mulighed for på egne præmisser at engagere sig og gøre en forskel i lokalpolitikken, så vil interessen for lokalpolitik komme. De unge vil inddrages aktivt! Udviklingen i danskernes interesse for lokalpolitik 

Faldende interesse for lokalpolitik

Mere fra samme projekt
Type: Avisartikel, Berlingske, Politiko analyse, 20. september
Vidensområde: Økonomi og administration