KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Lokalpolitikerne i krise?

Efter kommunalreformen har lokalpolitikerne på papiret fået mere magt. Men de er samtidig mere klemt mellem landspolitikere og kommunale embedsmænd end tidligere. Et forskningsprojekt undersøger nu lokalpolitikernes nye rolle.
Udskriv Del på
Udgivet: Marts 2009

Lokalpolitikerne i krise?

Lokalpolitikerne har efter kommunalreformen i 2007 tilsyneladende fået mere indflydelse: kommunerne er blevet større, og vigtige velfærdsområder er flyttet over til kommunerne. Samtidig er lokalpolitikerne dog presset af landspolitikerne, som ser velfærdspolitikken som deres område.

Desuden tiltager en stadig mere professionaliseret kommunal forvaltning sig mere råderum end tidligere. Et nyt forskningsprojekt i AKF vil i 2009 sætte fokus på lokalpolitikerne og deres muligheder for at øve indflydelse på kommunens aktiviteter.

Det afgørende spørgsmål i forskningsprojektet er, hvordan man som lokalpolitiker tiltager sig politisk indflydelse. Er det reelt muligt at udfylde sin demokratiske rolle som folkevalgt lokalpolitiker, eller er man som lokalpolitiker i dag blevet så marginaliseret, at der er behov for reformer på området?

Er det attraktivt at være lokalpolitiker?

Inden for de seneste 20 år er det ved hvert kommunalvalg blevet diskuteret, hvordan man kunne forbedre arbejdsvilkårene for lokalpolitikerne og dermed gøre det mere attraktivt at være lokalpolitiker. Indenrigsministeriet udsendte i 1994 en betænkning på området med forslag til forbedringer i lokalpolitikernes arbejdsvilkår. Men det har hidtil ikke ført til større ændringer.

Formentlig hænger det sammen med, at der – på trods af vanskelige arbejdsvilkår – stadig er en stor lyst i befolkningen til at stille op til den lokale kommunalbestyrelse. En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2005 har vist, at 7 % af befolkningen (svarende til 300.000 mennesker) ville stille op til et kommunalvalg, hvis de blev opfordret til det.

Inden for de seneste år har der gennemsnitligt været mellem 3 og 4 gange så mange kandidater på valg, som der er pladser til i kommunalbestyrelsen. Konkurrencen om sæderne i kommunalbestyrelsen er altså ganske hård. Og ved sidste valg i 2005 var konkurrencen endnu hårdere, fordi antallet af pladser i kommunalbestyrelserne faldt med knap 50 % som følge af kommunesammenlægningerne.

Lokalpolitikere ønsker indflydelse

Spørgsmålet er så, hvad det er, som driver folk til at stille op til kommunalbestyrelsen? En undersøgelse fra 2005 foretaget af Syddansk Universitet blandt kandidater til kommunalbestyrelserne viser, at det først og fremmest er ønsket om indflydelse. Mulighederne for at påvirke beslutninger i særlige sager er, ifølge undersøgelsen, det allervigtigste for kandidaterne til kommunalbestyrelserne.

Samtidig viser en nylig undersøgelse fra 2009 foretaget af Danske Kommuner, at hovedårsagen til at folk ikke genopstiller til næste kommunalvalg er, at de ikke oplever, at de har tilstrækkelig indflydelse på kommunens aktiviteter. Men hvad vil det sige at have indflydelse, og har mulighederne for at få indflydelse ændret sig siden kommunalreformen?

Undersøgelse af politisk indflydelse

AKF’s undersøgelse baseres på et spørgeskema, der udsendes til samtlige lokalpolitikere i Danmark. Centralt i undersøgelsen er, hvordan lokalpolitikerne selv oplever, hvad det vil sige at have politisk indflydelse. Det kan være direkte i form af konkrete fingeraftryk på de politiske beslutninger eller indirekte i form af mulighederne for at påvirke den politiske dagsorden og proces.

Undersøgelsen fokuserer på, hvilke forhold der er væsentlige i forhold til at opnå politisk indflydelse. I hvor høj grad er det personlige egenskaber, som fx gennemslagskraft, politisk tæft, erfaring, der har betydning? Og i hvor høj grad er det formelle forhold, som fx antal udvalgsposter, der er afgørende? Samtidig er der en række organisatoriske forhold i kommunen, der påvirker den enkelte politikers indflydelsesrum: kommunalbestyrelsens størrelse, antallet af udvalg, den administrative organisering, professionaliseringen af forvaltningen m.m.

Efter kommunalreformen har intentionen været, at lokalpolitikerne i højere grad end tidligere skulle være mål- og rammesættende og fokusere på den overordnede strategiske ledelse af kommunen. Men der er noget, der tyder på, at dette ikke helt har været tilfældet. Konsekvensen er, at andre udfylder tomrummet – og lokalpolitikerne mister indflydelse. Navnlig den kommunale forvaltning er blevet professionaliseret siden kommunalreformen, og det har lagt et pres på lokalpolitikerne i forhold til deres indflydelsesmuligheder.

Hvad kan undersøgelsen bruges til?

AKF’s undersøgelse blandt lokalpolitikere forventes offentliggjort i oktober 2009. Vi forventer, at vi i undersøgelsen kan pege på, hvad der er mest afgørende i forhold til at opnå indflydelse som lokalpolitiker, og hvilken vej man kan gå, hvis man ønsker at øge lokalpolitikernes indflydelsesmuligheder.

Der er ikke sket afgørende ændringer i styrelsesloven siden 1970. Strukturreformen i 2007 ændrede på kommunernes geografi og opgaveportefølje, men den ændrede ikke på selve nerven i kommunerne, styrelsesloven. Måske er tiden kommet til at se på, hvordan man fra lovgivningsmæssig side kan definere lokalpolitikernes rolle mere præcist, så lokalpolitikerne kan udfylde deres plads i de nye kommuner.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområde: Økonomi og administration