KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Lokalpolitikere lytter for lidt til borgerne

Borgerne synes i stadig mindre grad, at lokalpolitikerne tager hensyn til, hvad de mener. Det er et grundlæggende demokratisk problem, som man bør tage fat på i kommunerne.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar og Sune Welling Hansen
Udgivet: November 2013

Lokalpolitikere lytter for lidt til borgerne

Borgerne oplever en faldende lydhørhed blandt lokalpolitikerne. Kun hver sjette borger synes i dag, at lokalpolitikerne tager hensyn til, hvad de mener. I 2001 var det mere end hver fjerde borger, der oplevede, at lokalpolitikerne tog hensyn til borgernes holdninger. Det fremgår af en rapport, som KORA har udarbejdet for Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med ministeriets rapport ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet”.

Den udvikling er problematisk, fordi en forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er, at borgerne tror på, at de politiske beslutninger bliver truffet under hensyntagen til borgernes meninger og holdninger. Hvis borgerne ikke har den oplevelse, så kan det påvirke borgernes opbakning til lokaldemokratiet. I sidste ende kan det betyde, at borgerne mister interessen for at stemme ved kommunalvalg.

Hvem oplever mangel på lydhørhed?

KORA-rapporten ”Lokalpolitik og borgere” giver et statusbillede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv, og den giver også anbefalinger og ideer til forbedringer i det lokale demokratis funktion.

Analyserne viser, at det i høj grad er borgere fra de nye store kommuner, der blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen i 2007, som oplever, at deres lokalpolitikere ikke er lydhøre. I de små kommuner før kommunalreformen var problemet med manglende lydhørhed blandt lokalpolitikerne ikke så udbredt, men det er det blevet efter kommunesammenlægningerne.

Undersøgelsen viser også, at det særligt er borgere med en kort uddannelse, som oplever, at kommunalpolitikerne ikke tager hensyn til, hvad de mener. Kommunalpolitikerne har altså en særlig udfordring i forhold til at række ud til disse borgere og overbevise dem om, at de søger at imødekomme deres behov og holdninger i de lokalpolitiske beslutninger.

Fokus på ideologien bag

Borgere, som føler sig mindre tilknyttet til kommunen, oplever også i høj grad, at kommunalpolitikerne tager for lidt hensyn til, hvad de mener. Det kan være unge og andre grupper, som er meget mobile, og det kan være grupper, som orienterer sig væk fra det lokale og imod det nationale og internationale politiske niveau.

For at overbevise denne gruppe om, at der bliver taget hensyn til deres synspunkter, kan der være grund til at fokusere på det overordnede ideologiske indhold i lokalpolitikken - og ikke på lokale specifikke sager. Samtidig skal man være klar i sin formidling af, hvordan man konkret vil søge at indfri de ideologiske målsætninger.

Tendens til faldende interesse og viden

Lokalpolitikerne har altså en udfordring med at overbevise disse borgergrupper om, at deres interesser bliver varetaget, når der bliver truffet politiske beslutninger. Hvis man ikke ændrer på det, er der en fare for, at borgerne bliver koblet af det lokaldemokratiske system.

Faktisk viser KORAs rapport, at der kan spores en dalende interesse for lokalpolitik blandt borgerne. Knap halvdelen af danskerne (49 %) giver udtryk for, at de kun er lidt eller slet ikke interesseret i lokalpolitik. Det er mest de unge og dem med en kortere uddannelse, som ikke synes, at lokalpolitik er interessant. Interessen er også lavere hos borgere, der mere opfatter deres kommune som en serviceleverandør af fx børnepasning, ældrepleje osv. end som et lokalt demokrati.

Det viser sig også, at borgernes viden om lokalpolitiske forhold er blevet dårligere siden 2001. I dag er det kun 25 procent af borgerne, som mener, at de er godt informerede om lokalpolitiske forhold. I 2001 var det tal væsentlig højere, nemlig 38 procent. Samtidig viser undersøgelsen også, at den faktuelle viden om lokalpolitik er mindre i dag end i 2001. Eksempelvis er det kun to ud af tre, der kender deres borgmesters navn. I 2001 havde tre ud af fire styr på, hvad deres borgmester hed.

Den faldende interesse for lokalpolitik er ikke et isoleret dansk fænomen, tendensen kan også genfindes i de øvrige nordiske lande. Ikke desto mindre er det problematisk, for hvis borgerne ikke har en interesse for det lokalpolitiske, kan det påvirke en lang række forhold. Deres viden om lokalpolitiske forhold og lyst til at engagere sig lokalpolitisk blegner – og i sidste ende er konsekvensen, at der er færre, der stemmer ved kommunalvalgene.

Hvad kan man overordnet gøre?

Historisk set har en tæt relation mellem politiker og borger været et adelsmærke for det danske decentrale lokaldemokrati. Det danske lokaldemokrati er et lægmandsstyre med en høj grad af åbenhed og imødekommenhed overfor lokalsamfundet, samtidig med at der historisk har været meget kort vej fra en anerkendt position i lokalsamfundet til et sæde i byrådet.

Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at det i dag er blevet et problem med tillidsrelationen mellem lokalpolitikere og borgere. Afstanden mellem den enkelte borger og kommunalpolitiker er blevet stor, og der er nu behov for, at lokalpolitikerne rækker ud til borgerne og søger at afstemme deres politiske holdninger med borgerne, så borgerne oplever, at de bliver hørt og tilgodeset.

Lokalpolitikerne skal lytte mere til borgerne, og det kræver et fornyet fokus i kommunerne de kommende år. KORAs rapport kommer med to overordnede anbefalinger til, hvad man kan gøre:

Anbefaling nr. 1: Inddrag borgerne mere i lokalpolitikken

Lokalpolitik skal i højere grad foregå udenfor rådhusets mure, og borgerne skal have mulighed for på egne præmisser at engagere sig og gøre en forskel i lokalpolitikken. Borgerne skal have nemmere ved at blive inddraget i lokalpolitikken, og de skal få en klar fornemmelse af, at de bliver hørt, hvis de engagerer sig.
Særligt kan der være grund til at styrke samarbejdet med de råd og organisationer, som repræsenterer grupper med lav valgdeltagelse, som for eksempel unge, ufaglærte og borgere med anden etnisk baggrund.

Anbefaling nr. 2: Formidl mere målrettet til borgerne

Man skal formidle lokalpolitikken mere målrettet til borgerne. Borgerne har behov for lettilgængelig information om, hvad der sker lokalpolitisk, og hvilken betydning lokalpolitiske diskussioner har for dem. Det lokale demokrati skal blive bedre til at sælge sig selv og vise, at det rent faktisk nytter, at borgerne bruger deres tid og energi på lokale forhold.

En oplagt måde at gøre dette på er at formulere en strategi på området, der indebærer, at borgerinddragelse nytænkes: væk fra traditionelle høringer og hen imod nye dialogformer, som giver mulighed for reel inddragelse af borgerne og mere gennemsigtighed i processen.

Lokalpolitikere lytter for lidt

Type: Fagbladsartikel, Danske Kommuner, 31
Vidensområder: Økonomi og administration, Social