KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Kommunale udgifter på udlændingeområdet

Betydningen af socioøkonomiske faktorer
Kommunernes udgifter til særforanstaltninger til udlændinge, fx sprogundervisning og tolkebistand, er størst i den første tid, efter udlændingene er kommet til Danmark. Jo længere udlændingene har været i Danmark, des lavere er kommunens udgifter til dem. Udgifterne vedrører både udlændinge fra ikke-vestlige og fra vestlige lande.
Udskriv Del på
Forfattere: Eigil Boll Hansen og Kurt Houlberg
Udgivet: Marts 2014

Kommunale udgifter på udlændingeområdet

Udgifter til små børn

Kommunernes største udgiftsposter til 0-5-årige udlændinge vedrører udgifter til pædagogiske konsulenter og andre ressourcepersoner, som særligt tager sig af tosprogede børn og sprogstimulering af tosprogede. Udgifterne går til uddannelse og ekstra normering. Undersøgelsen viser, at jo større andelen af udlændinge fra Østasien/Oceanien er, og jo større andelen med en opholdstid på over ti år i en kommune er, des lavere er udgiften pr. barn fra et ikke-vestligt land.

Udgifter til store børn

Kommunernes udgifter til 6-16-årige vedrører hovedsageligt undervisning i modtageklasser samt dansk som andetsprog og anden støtte til tosprogede elever i normalklasser. Undersøgelsen viser, at jo større andel indvandrere/efterkommere med opholdstid på over ti år, jo større andel kvinder og jo større andel 6-16-årige fra ikke-vestlige Europa i en kommune, des lavere er udgiften pr. 6-16-årig fra et ikke-vestligt land.

Udgifter til voksne

Kommunale udgifter, som hovedsageligt retter sig mod voksne udlændinge, vedrører især integrationsprogram, introduktionsydelse, tolkebistand og danskundervisning. Undersøgelsen viser, at jo højere andel med opholdstid på under tre år og jo højere andel statsløse/uoplyste i en kommune, des højere er nettoudgiften pr. indvandrer/efterkommer. Endvidere viser analysen, at jo højere andel med en lang videregående uddannelse og jo højere andel 18-24-årige i en kommune, des lavere er nettoudgiften pr. indvandrer/efterkommer fra et ikke vestligt land.

Udgifter til udlændinge fra både vestlige og ikke-vestlige lande

Undersøgelsen viser endvidere, at en stor del af kommunernes særforanstaltninger til udlændinge ikke kun tilbydes udlændinge fra ikke-vestlige lande, men også udlændinge fra vestlige lande. Andelen af udlændinge fra vestlige lande i en kommune har derfor også betydning for størrelsen af kommunernes udgifter.

Baggrund

Undersøgelsen er rekvireret af Økonomi- og Indenrigsministeriet som led i en analyse af de kommunale udgifter til udlændingeområdet under Finansieringsudvalget. Analysen skal danne grundlag for Finansieringsudvalgets videre overvejelser om den særlige udlændingeudligning.

Gennem udligningsordningen ydes der tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid samt særlige foranstaltninger vedrørende børn og voksne, herunder i tilknytning til dagpasning og folkeskole, som er relateret til integration.

Metode

Undersøgelsens statistiske analyser bygger på surveydata og registerdata fra 51 kommuner. Analyserne har belyst, hvilke faktorer der viser sammenhæng med den gennemsnitlige udgift. Der er endvidere gennemført interview i udvalgte kommuner, hvis udgiftsniveau afviger fra det forventede, om forhold der kan have indflydelse på udgiftsniveauet.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: KORA (trækningsretprojekt for Økonomi- og Indenrigsministeriet)
Vidensområder: Økonomi og administration, Social