KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Unge hjælpes væk fra kriminel gråzone

Problemer med småkriminelle unge, der hænger ud på gaderne og virker truende, forsøger man i Ishøj at løse med intensivt opsøgende gadearbejde og særlige fritidstilbud til de mest udsatte unge i kommunen.
Udskriv Del på
Forfattere: Jill Mehlbye og Ulf Hjelmar
Udgivet: Juni 2009

Unge hjælpes væk fra kriminel gråzone

Unge, der i grupper hænger ud i bycentrene, og som virker støjende og truende i deres adfærd, kan virke skræmmende på forbipasserende. Kommunerne kan ved en målrettet indsats integrere disse unge ”hang-outs” i en række aktiviteter, som kan bringe dem væk fra den gråzone, hvorfra de kriminelle miljøer og bander rekrutterer nye medlemmer. Dette påpeges i en undersøgelse, som AKF netop har gennemført for Ishøj Kommune, om det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge i kommunen.

De unge hang-outs

De unge hang-outs er udsatte unge, som bruger det meste af deres tid på gaden og begår forskellige former for småkriminalitet – hærværk, tyveri af mobiltelefoner, cykler m.m. En nærmere analyse af disse unge viser, at det typisk er unge med problemer i skolen, der ikke deltager i kommunens almindelige fritidsaktiviteter. Samtidig er det unge, som stort set kun opholder sig hjemme, når de skal sove og ellers altid befinder sig i gademiljøerne. Disse unge må derfor betegnes som tilhørende gruppen af ”gadebørn”, da det er på gaden, de reelt lever det meste af deres liv.

Andre unge føler sig truede

AKF’s undersøgelse i Ishøj viser, at disse grupper af unge er meget synlige i gadebilledet ved deres højtsnakkende og udadrettede adfærd, og det skaber utryghed blandt borgerne i byen. En undersøgelse blandt borgere i kommunen viser, at det især er de unge borgere i kommunen, som føler sig utrygge. En nærliggende forklaring er, at de unge hang-outs især er orienteret mod andre unge, mens midaldrende og ældre medborgere ikke i samme omfang har deres opmærksomhed og derfor ikke bliver antastet af disse unge.

Street Team og drengeprojekt

I Ishøj Kommune har man et Street Team bestående af opsøgende gademedarbejdere, som forsøger at være meget synlige i gadebilledet. Street Team-medarbejderne kender de unge og kan gribe fat i dem, før tingene udvikler sig, ligesom borgere frit kan henvende sig til Street Team-medarbejderne, hvis de har behov for det. Det skaber en høj grad af tryghed for alle parter.

Undersøgelsen viser desuden, at det er vigtigt at have nogle attraktive fritidstilbud til gruppen af udsatte unge. Mange udsatte børn og unge oplever, at der ikke er tilbud til dem, og af ren og skær kedsomhed hænger de ud på gaderne. Ishøj Kommune har derfor etableret et ”drengeprojekt”, hvor der arrangeres forskellige målrettede aktiviteter for gruppen af udsatte unge.

Dalende kriminalitet

Det er også vigtigt, at kommunen har en strategi på området, så samarbejdet mellem skole, socialarbejdere og politi (SSP) samordnes. Ishøj Kommune er et godt eksempel på en kommune, som søger at koordinere alle aktiviteter over for de udsatte unge.

I de senere år har ungdomskriminaliteten således været dalende i Ishøj Kommune set i forhold til resten af landet. Resultatet er, at ungdomskriminaliteten er forholdsvis lav i Ishøj i forhold til det store antal unge, der er i kommunen. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogle organiserede bander i Ishøj, som man ser det i andre kommuner på Vestegnen. Dette betyder, at de fleste borgere generelt føler sig trygge på gaderne i Ishøj. De oplever, at det er en mindre gruppe af unge, som skaber de fleste af problemerne, og at der generelt blandt unge ikke er de store problemer.

Sameksistens frem for straf

Al international forskning viser, at det vigtigste er at have en åben og imødekommende tilgang til de unge. De udsatte unge skal involveres og integreres i lokalsamfundet, ikke straffes og ekskluderes.

Det betyder, at fokus ikke skal ligge på, hvordan man får de unge væk fra gaden, men på hvordan de udsatte unge kan sameksistere med borgere og forretningsindehavere. De udsatte unge skal inddrages i forhandlinger og beslutninger, der vedrører dem. På den måde skaber man en større ansvarlighed blandt de udsatte unge i forhold til at finde løsninger og til at arbejde for de løsninger, der findes.

De unge ønsker ansvar

Et godt eksempel på dette er Street Team Huset i Ishøj Kommune, hvor de udsatte unge har mulighed for at opholde sig og tage ansvar for de almindelige dagligdags aktiviteter i huset som bl.a. madlavning. Huset fungerer i høj grad på de unges præmisser, og der er ressourcer til at støtte op omkring de unge, når der er behov for det. Dermed oplever de unge, at der er plads til dem i lokalsamfundet, og at deres ressourcer kan bruges på en opbyggende måde. Det er noget, de unge selv ønsker meget mere af.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 2
Vidensområder: Børn og unge, Social