KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Lokalpolitik à la Christiansborg

Fagligt orienterede lokalpolitikere med tæt lokalkendskab mister magt i de nye store kommuner. Politikere med medie­tække og blik for komplekse politiske processer har fået mere indflydelse efter kommunalreformen.
Udskriv Del på
Udgivet: September 2009

Lokalpolitik à la Christiansborg

Der er et skifte på vej i den traditionelle rolle som kommunalpolitiker. Det viser en ny stor undersøgelse fra AKF af lokalpolitikernes rolle efter kommunalreformen. De nye og større kommuner med flere ansvarsområder stiller skærpede krav til de politikere, der bliver valgt ved kommunalvalget den 17. november.

Det er ikke længere nok at være en fagligt orienteret politiker med tætte bånd til lokalsamfundet. Undersøgelsen viser, at det især er denne type af politikere fra de mindre kommuner, som oplever problemer med at gøre deres indflydelse gældende i de nye sammenlagte kommuner.

I de nye store kommuner er der behov for en type politikere, som har kompetencer i forhold til at håndtere komplekse politiske processer og agere politisk både indadtil i kommunalbestyrelsen og udadtil i forhold til en mere krævende politisk offentlighed.

Nye politiske dyder

AKF’s undersøgelse viser, at nye politiske dyder er på vej frem. Det er ikke særlig faglig viden, der vurderes som det væsentligste for en kommunalpolitiker i dag, men derimod fornemmelsen for det politiske spil og den personlige troværdighed. Disse politiske dyder peger frem mod en ny politikerrolle, hvor det væsentligste ikke er kommunalt sagkundskab, men snarere evnen til at agere politisk i et mere komplekst politisk felt, hvor succeskriteriet er, at de politiske løsninger accepteres bredt.

En kommunalpolitiker formulerede det i undersøgelsen på følgende måde: ”Fornemmelsen for det politiske spil er også om, hvordan kagen skal skæres og serveres, så den bliver spiselig for andre. Man skal tænke over, hvordan tingene lægges frem, så andre også vil acceptere ens opfattelse af sagen”.

Konflikter og forventningspres

Kommunalreformen har ført til nye og større kommuner med større ansvarsområder, og det har medført en forandring i kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Det politiske landskab er generelt blevet mere broget og konfliktpræget, og dermed udfordres den konsensus, som traditionelt har præget kommunalbestyrelsesarbejdet. Samtidig er der kommet et øget offentligt fokus og en bredere pressedækning af det kommunale område, og dermed bliver kommunalpolitikerne i højere grad draget til ansvar for deres beslutninger.

Undersøgelsen peger også på, at behovet for formulering af overordnede mål og visioner er blevet mere udpræget i de nye og mere komplekse kommuner. Det er ikke mindst de mere specialiserede og professionelle kommunale forvaltninger, der har ændret forventningerne til lokalpolitikerne. Forvaltningerne i de nye kommuner ønsker i højere grad end tidligere, at lokalpolitikerne arbejder overordnet med mål og visioner og overlader enkeltsagsbehandlingen til embedsmændene.

Samlet peger det på, at den traditionelle politikerrolle er kommet under pres. Det bekræftes af AKF’s undersøgelse. Den viser, at fagligt orienterede politikere fra mindre kommuner har mistet indflydelse i de nye sammenlægningskommuner. Politikere fra mindre kommuner med et tæt lokalkendskab og en høj grad af fokus på enkeltsagsbehandling har haft svært ved at agere i de nye og store kommuner.

Det fremgår bl.a. af følgende udsagn fra en kommunalpolitiker i undersøgelsen: ”Hvis man kommer fra en mindre kommune, så kan man godt få lidt af et kulturchok. Her er der lokalplaner, der skal behandles hele tiden, hvor man i en mindre kommune måske havde 1-3 lokalplaner om året. Det kan godt give lidt nervøsitet…”.

Fremtidens kommunalpolitikere

I de nye kommuner er der i større grad end tidligere behov for, at lokalpolitikerne fokuserer på den dagsordensættende indflydelse snarere end indflydelse på enkeltsagsbehandlingen. Denne form for indflydelse indebærer, at man som lokalpolitiker søger at præge de lokalpolitiske temaer i byrådet og i pressen gennem udvalgte og strategiske politiske markeringer med gennemslagskraft. Kravene til lokalpolitikerne begynder dermed at minde lidt om kravene til vores folketingspolitikere.

Som folketingspolitiker skal man ikke være en specialist, der skal overvåge enkelte institutioners drift. Som folketingspolitiker forventes det, at man i langt højere grad ser sig selv som bestiller – ikke producent – af serviceydelser og fokuserer på overordnede målsætninger og resultatkrav. Samtidig er det folketingspolitikernes opgave at tage ansvaret for de tværgående prioriteringer, så det sikres, at det samlede serviceudbud er i overensstemmelse med, hvad vælgerne ønsker.

Fremtidens lokalpolitikere vil i stigende grad blive konfronteret med sådanne krav til politikerrollen. Et første svar på hvordan lokalpolitikerne håndterer disse krav får vi i valgkampen op til kommunalvalget den 17. november.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 3
Vidensområde: Økonomi og administration