KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Unge indvandrere med godt netværk klarer sig bedst

Gode venner, et godt nærmiljø og opbakning fra forældrene er afgørende for, om unge indvandrere klarer sig godt i skolen. Det viser en ny interviewundersøgelse
Udskriv Del på
Forfattere: Jill Mehlbye
Udgivet: Marts 2010

Unge indvandrere med godt netværk klarer sig bedst

Anja, Ahmed, Anissa og Karim kommer fra vidt forskellige hjem, men de har det til fælles, at de alle har indvandrerbaggrund – og at de alle har et godt netværk og solid opbakning fra deres forældre. Og det er afgørende for, at de klarer sig godt i skolen. Det viser en interviewundersøgelse, som AKF har foretaget, hvor disse fire unge er blandt interviewpersonerne.

Undersøgelsen består af en række kvalitative interview med unge indvandrere i 8.-9. klasse på en skole i en forstadskommune til København. Undersøgelsen indgår i forskningsprogrammet "integration af etniske minoriteter", som er en del af det strategiske velfærdsforskningsprogram, som Integrationsministeriet står for.

Anja og Amed – fra hjem med kultur

Anja er en pige med pakistansk baggrund. Hun går i 9. klasse, og hendes lærer fortæller, at hun er rigtigt dygtig, og at hun sagtens vil kunne klare gymnasiet. Det samme gælder Ahmed fra 8. klasse, hvis forældre er født i Tyrkiet. Ahmed er også rigtig dygtig og får høje karakterer i de fleste fag. I interviewene til undersøgelsen fortæller de to unge, at de diskuterer en del politik derhjemme, bl.a. det nyligt overståede kommunalvalg.

Ahmeds mor og Anjas far læser desuden en del bøger. Det gør de også selv. Ahmed læser bl.a. Harry Potter, og familien har mange bøger på hylderne derhjemme. Det samme gælder i Anjas hjem, selv om det mest er bøger på urdu om religiøse emner. De to unge fortæller, at de har venner, som de er sammen med i fritiden, men at de også tilbringer megen tid sammen med deres familie, de snakker meget med deres forældre, og især deres mødre kan de betro alt til.

Hjemmekultur og kammeratskab er vigtigt

Tidligere har forskningsresultater fra en større spørgeskemaundersøgelse vist, at netop hjemme­kul­tur­en kan være afgørende for, hvor dygtig ens barn er til at læse (se artikel i AKF Nyt nr. 2 fra 2009). Her undersøgte man indvandrerbørns læsefærdigheder som et led i PISA-undersøgelserne. Det viste sig, at bl.a. snak over middagsbordet om politiske og kulturelle emner gør en forskel for børnenes evner til at læse. Denne nye undersøgelse bekræfter således resultaterne fra den tidligere spørgeskemaundersøgelse.

Det har også stor betydning, om de unge indvandrere har kammerater. Men hvorvidt de unge overvejende har danske kammerater eller kammerater, der er fra samme kultur som de selv, synes ikke at gøre nogen forskel. Anja tilbringer megen tid sammen med to nære veninder, som også begge er fra Pakistan. Ahmed har ingen særlig udvalgte venner men er meget sammen med de andre fra klassen, uafhængigt af deres etniske baggrund.

Anissa får opbakning fra mor

Det er ikke kun unge, som diskuterer samfundsforhold, politik og bøger hjemme, der klarer sig godt fagligt i skolen. Anissas forældre er fra Tyrkiet, og hun betegner sig selv som kurder. Hjemme er der ikke bøger på hylderne, og der diskuteres ikke politik eller samfundsforhold. Men Anissa klarer sig rigtigt godt i skolen, fortæller hendes lærer. Hun selv fortæller, at hun bruger meget tid på at læse lektier, og når der er noget hun ikke kan finde ud af, får hun hjælp fra sin moster.

Hendes mor er alene med hende og hendes bror og søster. Forældrene er skilt, og hendes mor er sygemeldt. Anissa har det rigtigt godt med sin mor, og kalder hende sin bedste veninde. Hun har dog også et par veninder fra skolen, som hun er meget sammen med i fritiden. I klassen er de sammen alle sammen på tværs af nationaliteter og kulturel baggrund. Anissas mor er meget optaget af, at Anissa klarer sig godt i skolen og får sig en god uddannelse.

Karim får støtte i nærmiljøet

Karim har hverken forældre, der læser bøger eller diskuterer kulturelle forhold. Men Karim klarer sig alligevel godt i skolen. Karims bedste kammerat er fra Tyrkiet, ligesom Karim selv, og han er rigtig dygtig. Det påvirker Karim, som også gerne vil klare sig godt i skolen. Hvis Karim har brug for hjælp til lektierne, kan han få hjælp fra det lokale tilbud i kommunen om hjælp til lektielæsning, og det gør han brug af.

Kultur, netværk og nærmiljø

De fire unge fra interviewundersøgelsen er alle eksempler på unge indvandrere, som klarer sig fagligt rigtigt godt i skolen med hver deres forudsætninger. Anja og Ahmed følger det klassiske mønster med den gode diskussion om kulturelle emner ved middagsbordet, og bøger på hylderne, som læses og diskuteres i hjemmet.

Anissa er derimod repræsentant for de unge indvandrere, som ”bryder mønstret”, og klarer sig godt på trods af sin lidt vanskeligere baggrund. Både fordi hun har en ambitiøs mor, og fordi der er ressourcer i hendes netværk – hendes moster er uddannet lærer – som kan hjælpe hende med lektierne. Det samme gælder Karim, som gerne vil have en uddannelse, og som gør brug af den lektiehjælp, som kommunen tilbyder.

Der er ingen tvivl om at unge, hvis forældre kan stimulere dem kulturelt og fagligt har det lettere i skolen. Men interviewundersøgelse viser også, at der er andre veje til at opnå gode skolekundskaber. Det kræver, at der er ressourcer at trække på i nærmiljøet, og at forældrene bakker op om, at deres børn klarer sig godt i skolen.

Anja, Ahmed, Anissa og Karim hedder i virkeligheden noget andet. De er af personlige hensyn anonymiseret i AKF’s undersøgelse og i denne artikel.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområder: Social, Børn og unge