KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Forskning gør en forskel i hverdagen på jobcenteret

Medarbejderne på jobcentret i Herning har fået nyt greb om hverdagens problemer ved hjælp af et redskab udviklet i tæt samarbejde med AKF.
Udskriv Del på
Forfattere: Dorte Caswell og Heidi Kragelund
Udgivet: Marts 2010

Forskning gør en forskel i hverdagen på jobcenteret

En gang imellem sidder en jobcentermedarbejder med en sag, som er kringlet og kompleks. Medarbejderen vil typisk tage sagen med på et gruppemøde for at få den snakket igennem med sine kolleger. En sygedagpengerådgiver i Herning Jobcenter medbragte sådan en sag om en kvinde med psykiske lidelser.

Kvinden havde tyrkisk baggrund og deraf følgende sproglige barrierer. Læger, lægekonsulenter og rådgiver var alle enige om, at borgeren skulle i gang med afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Det havde dog ikke været muligt for rådgiveren at få kvinden i gang med et aktiveringstilbud for at finde ud af, om hun var i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet.

Sagen var gået i stå, og derfor havde rådgiveren taget den med til gruppemøde. Her fik hun diskuteret sagen igennem med sine rådgiverkolleger og fandt både nogle forklaringer på problemerne i sagen – og nogle mulige løsninger. Alt sammen takket være værktøjet ”Praksislogikker i hverdagen”.

Nyt perspektiv på problemerne

Værktøjet ”Praksislogikker i hverdagen” er udviklet i et aktuelt projekt, som AKF har sammen med medarbejdere fra to jobcentre i Herning og Holstebro. Værktøjet har til formål at styrke jobcentermedarbejderen i at træffe velovervejede og fagligt bevidste beslutninger i samarbejde med kolleger og eventuelt andre samarbejdspartnere.

Målet er at finde ud af, hvilke tilgange til borgerens sag der er mest hensigtsmæssige at sætte i spil. Erfaringer fra projektet viser, at når sagen bliver tænkt igennem fra et nyt perspektiv, kan medarbejderne få øje på uhensigtsmæssigheder og alternative muligheder i sagens forløb.

Et kompas over handlemuligheder

Udgangspunktet for værktøjet er et handlingskompas (se grafikken på næste side). Kompasset illustrerer, at indsatsen på beskæftigelsesområdet er præget af dilemmaer, kampe og udfordringer. Man kan sige, at kompasset viser den dynamik, der kan være mellem forskellige forhold, som har betydning: omverden (fx det lokale arbejdsmarked), individ (fx kontanthjælpsmodtageren), faglighed (fx socialfagligheden) og system (fx kommunen eller Arbejdsmarkedsstyrelsen).

Forhold, som alle virker ind på mulighederne for at løse den centrale opgave jobcentermedarbejderne har, nemlig at bringe de arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet. I beskæftigelsesindsatsen er der en række forskellige måder at tænke og handle på, som man kan kalde forskellige logikker.

Hvilken tænke- og handlemåde, der gøres brug af i en konkret borgers sag, kan være af afgørende betydning for, om det lykkes at få sagen løst. Handlingskompasset er et redskab, som kan bruges til at udfordre forestillingen om, at tingene kun kan ses og løses på én måde. Målet er, at jobcentermedarbejderne får blik for mulige alternativer og barrierer i arbejdet med borgerne.

Det handlede om samarbejde

For den tyrkiske kvinde i Herning gjorde det en afgørende forskel, at jobcentermedarbejderne gennem dette nye værktøj fik blik for nye perspektiver på deres daglige arbejde. Efter at sygedagpengerådgiverne havde diskuteret sagens forløb igennem ved hjælp af ”Praksislogikker i hverdagen”, stod det klart for dem, at der var uenighed mellem psykiateren og kvinden. Psykiateren mente ikke, at kvinden skulle aktiveres, men hun ville gerne selv.

Kvindens egen læge og lægekonsulenten mente, at aktivering var både nødvendigt og forsvarligt. Men det aktiveringssted, der var bedst egnet til at hjælpe hende, ville ikke tage imod hende på grund af sprogbarrieren. Sagen var derfor gået i stå. Værktøjet gjorde det klart, at problemet ikke var manglende tilbud til borgeren.

Det var samarbejdet og koordineringen mellem sygedagpengerådgiveren og de øvrige professionelle, der haltede. Siden drøftelsen ud fra praksislogikkerne er kvinden kommet i et afklaringsforløb, og er netop ved at afslutte forløbet. Både kvinden selv og de professionelle er blevet klogere på hendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Forskellige tilgange komplicerer sagen

Rådgivergruppen har ved brug af værktøjet fået øje på forskellige generelle mønstre i deres arbejde med kringlede og komplicerede sager. De gennemgik en række langvarige sager, hvor det viste sig, at rådgiveren i jobcenteret havde en helt anden tilgang til sagen end borgeren selv og borgerens læge.

Det viste sig, at et meget omsorgsorienteret udgangspunkt fra lægens eller borgerens egen side ofte blev modsvaret fra rådgivernes side med en bureaukratisk eller en sanktionsorienteret tilgang (se grafikken på side 22). Og det gjorde det vanskeligt at komme videre med sagen. Det viste sig til gengæld, at i sager hvor både borger og rådgiver holdt sig indenfor den samme inklusionsorienterede og bureaukratiske praksislogik, blev der oftere fundet en løsning, alle var tilfredse med.

Øjnene op for uheldige mønstre

Arbejdet med redskabet viste også uheldige mønstre. I samarbejdet med visse grupper af borgere, fx misbrugere, borgere med diffuse lidelser som fx piskesmæld og fibromyalgi eller borgere med anden etnisk baggrund, er udgangspunktet typisk en omsorgs­orienteret tilgang.

Det resulterer ofte i, at rådgiveren forholder sig mest til bureaukrati og sanktion. Der bliver fx sendt et sanktionsorienteret brev til misbrugere, allerede når de melder sig syge. I brevet står der, at dagepengeudbetalingen ophører, hvis de ikke følger behandlingen. Rådgiverne fandt ud af, at denne praksis virkede uhensigtsmæssigt for sagens videre forløb.

Værktøjet har givet anledning til systematisk refleksion i forhold til de sager, der af rådgiverne opleves som kringlede eller komplicerede. Nogle gange med overraskende resultater.

Værktøjet forudsætter kvalificerede jobcentermedarbejdere, der er villige til at kaste et kritisk blik på deres egen og kollegernes sagsbehandling og er indstillede på systematisk refleksion. Hvad værktøjet derimod ikke tilbyder, er færdige og på forhånd definerede løsninger – det er jobcentermedarbejdernes opgave i samarbejde med borgerne.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområder: Social, Arbejdsmarked og uddannelse