KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Aftalesystemet – et Columbusæg med indbyggede problemer

Aftalesystemet har i godt 30 år været et centralt element i den statslige styring af kommunerne. Aftalerne indebærer, at kommunerne påtager sig et ansvar for landets samlede udgifts- og indtægtspolitik. Til gengæld får de indflydelse på størrelsen af bloktilskuddet og på, hvordan pengene bliver fordelt mellem forskellige sektorer.
Udskriv Del på
Forfattere: Olaf Rieper og Jens Blom-Hansen
Udgivet: September 2010

Aftalesystemet – et Columbusæg med indbyggede problemer

I princippet er aftalesystemet et Columbusæg, som på elegant vis forener hensynet til statslig styring med hensynet til kommunalt selvstyre. Men over årene har det vist sig, at systemet indeholder nogle vanskelige problemer.

Svært at udpege skyldige

For det første udgør den årlige aftale et dilemma for den enkelte kommune. Aftalen er generel og gælder alle kommuner. Hvis den er politisk ubekvem at overholde for den enkelte kommune, kan kommunen sprænge rammerne med henvisning til aftalens kollektive karakter.

For det andet er det svært at afgøre, hvis skyld det er, hvis aftalen ikke overholdes. Skylden ligger ikke nødvendigvis hos den kommune, der har svære økonomiske problemer og er tvunget til at sætte skatten op. Den skyldige kan lige så godt være den kommune, der ligger økonomisk lunt i svinget, men alligevel undlader at sænke skatten. Det betyder, at det er svært at sanktionere effektivt for aftalebrud.

Ensretning og forsigtighed

For det tredje kan systemet føre til træghed i kommunernes økonomiske udvikling. Borgmestrene kan være tilbageholdende med at sætte skatten og udgifterne ned, selv om de egentlig har råderum til det. De frygter, at det kan blive svært at justere op igen, fordi regeringen måske indfører restriktioner engang i fremtiden. Det gælder om at være rustet til mulige fremtidige statslige indgreb.

Endelig kan aftalesystemet føre til mindre og mindre variation i kommunernes politik. Aftalerne indeholder klare signaler om, hvad regeringen opfatter som passende udgifts- og indtægtsadfærd. Hvis man afviger lokalt, kan man risikere at bringe sig i regeringens søgelys. Aftalerne udgør dermed et uformelt konformitetspres. Det er formentlig en af forklaringerne på, at kommunernes skatter og udgifter bliver mere og mere ensartede.

Disse problemer er nogle af årsagerne til, at aftalerne om kommunernes økonomi ikke foregår gnidningsfrit. Det er formentlig også forklaringen på, at kommunerne ofte har haft svært ved at overholde aftalerne.

Fakta om aftalesystemet

Aftalerne om kommunernes økonomi indgås mellem regeringen og de kommunale parter (KL og Danske Regioner) hvert år for et år ad gangen.
Aftalerne omfatter skatteudskrivning, rammer for låntagning og bloktilskuddets størrelse.

Aftalerne er ikke juridisk forpligtende for den enkelte kommune. Det giver mulighed for, at enkelte kommuner kan afvige fra de gennemsnitlige målsætninger.
Den samlede overholdelse afhænger af kommunernes anerkendelse af, at de har en kollektiv politisk forpligtigelse til at overholde indgåede aftaler.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 3
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse