KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

God skoleleder + ambitiøse lærere = dygtige elever

Lærere, der underviser i deres linjefag, er ambitiøse på børnenes vegne og bruger god tid på at forberede sig til de enkelte timer. En skoleleder, der stiller høje faglige krav til lærerne og er i tæt dialog med skoleforvaltningen i kommunen. Og en forvaltningsledelse, der udstikker klare rammer og mål for skolens arbejde. Det er nogle af de vigtige brikker, når det handler om at opbygge en god skole med høje karakterer blandt eleverne.
Udskriv Del på
Forfattere: Jill Mehlbye
Udgivet: December 2010

God skoleleder + ambitiøse lærere = dygtige elever

Lærere, der underviser i deres linjefag, er ambitiøse på børnenes vegne og bruger god tid på at forberede sig til de enkelte timer. En skoleleder, der stiller høje faglige krav til lærerne og er i tæt dialog med skoleforvaltningen i kommunen. Og en forvaltningsledelse, der udstikker klare rammer og mål for skolens arbejde.

Det er nogle af de vigtige brikker, når det handler om at opbygge en god skole, som kan præstere høje karakterer blandt eleverne, og som er i stand til at løfte de socialt svage elever rent fagligt. Det viser en undersøgelse, som AKF har foretaget. Målet med undersøgelsen har været at finde karakteristika for højt præsterende skoler, som andre skoler kan lære af.

Fagligt dygtige lærere

Eleverne ønsker dygtige lærere, der ved noget om det fag, de underviser i. De ønsker lærere, som er velforberedte, og som forstår at variere deres undervisning, så eleverne selv kan være aktive. Eleverne giver udtryk for, at gode relationer til deres lærere er afgørende for, at de lærer noget.

De ønsker også lærere, som er i godt humør og er klar til at indtage lederrollen i klasserummet. Lærerne vægter nogenlunde de samme forhold i en god undervisning som eleverne. De skal være velforberedte, de skal være engagerede, og de skal variere undervisningen.

Et højt fagligt ambitiøst niveau ses især blandt lærerne på de stabilt højt præsterende skoler. Det gælder også på de højt præsterende skoler, hvor der er mange socialt svage elever. Her klares undervisningen i vid udstrækning af linjefagslærere eller lærere, der har en særlig uddannelse i faget.

Linjefagslærerne har ikke de samme problemer med uro og konflikter i timen, og lærernes faglige ambitioner synes at smitte af på eleverne, som giver udtryk for, at de gerne vil være dygtige. Det samme billede ses ikke i samme grad på de skoler, der har svingende præstationer og mange socialt svage elever.

Forskel i timerne

Lærerne på de stabilt højt præsterende skoler bruger i gennemsnit mere tid på forberedelse til undervisningen end lærerne på de svingende præsterende skoler.

På alle skoler er man opmærksom på holddeling som et vigtigt redskab i en differentieret undervisning. Men på de stabilt højt præsterende skoler sikrer man en struktur, der fremmer holddeling, mens det på de svingende præsterende skoler mere er op til lærerne selv, om de vil arbejde med holddeling.

På alle skoler arbejder man med at evaluere eleverne via læsetest m.m. På de stabilt højt præsterende skoler med mange socialt svage elever, er der særligt fokus på en forbyggende læseindsats og lektiehjælp ved lektiecafeer.

Lærerne ønsker tydelig ledelse

Lærerne ønsker en klar og synlig ledelse, der udstikker klare mål for skolens arbejde, og som bl.a. følger op på årsplaner i teamkonferencer. Årsplanerne er et styringsredskab for skolerne, men skolelederne prioriterer årsplanerne forskelligt. På de stabilt højt præsterende skoler stiller skolelederne typisk klare krav til lærernes arbejde med årsplaner, og årsplanerne følges op af ledelsen ved lærerteammøder.

Det mest slående er, at hvis skoleforvaltningen har en klar styring af kommunens skoler, afspejler det sig i en lige så klar styring ude på skolerne. Og omvendt synes en svag styringskultur i forvaltningen at afspejle sig i en tilsvarende svag eller uklar ledelseskultur ude på skolerne.

Kommuner med klare mål

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at der er klare mål for en skoles arbejde. Målene er formuleret i de årlige kvalitetsrapporter, skolerne og forvaltningerne udarbejder. Kvalitetsrapporterne er et centralt styringsredskab for både skolerne og forvaltningen, og de drøftes også på politisk niveau. Forvaltningsledelsen sætter nye mål for skolens virksomhed i samarbejde med skolens ledelse på basis af kvalitetsrapporten. Nogle kommuner bruger kvalitetsrapporten som kommunalbestyrelsens resultatkontrakt med skolerne i kommunen.

Der er forskel på, hvor stærkt eller svagt en kommune styrer sine skoler, og hvor tæt dialogen er mellem skolerne og forvaltningen. Desuden er der forskel på, hvor klart kommunerne har formuleret deres mål for skolernes virksomhed. Målene er især klart formuleret i de kommuner, hvor de stabilt højt præsterende skoler ligger.

Desuden er det tydeligt, at de forskellige økonomiske vilkår, skolerne har, spiller en rolle. Det er for eksempel et gennemgående træk, at de stabilt højt præsterende skoler ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele klasserne i indskolingen flere timer end Undervisningsministeriets krav til klassernes minimumstimetal.

Afdelinger er en styrke

Kommunernes ønske om at styrke fagligheden på skolerne går side om side med ønsket om en afdelingsopdelt skole. Det vil sige, at skolen er organiseret i for eksempel en indskolingsafdeling, en mellemtrinsafdeling og en overbygningsafdeling.

På nogle skoler med en stærk ledelsesprofil stiller skolelederen krav til lærerne om, at de skal arbejde afdelingsopdelt. På andre skoler vælger lærerne selv, om de vil knyttes til en bestemt afdeling, eller om de vil følge deres klasse gennem hele skoleforløbet. Nogle skoler er slet ikke opdelt i afdelinger, hvilket kan være styret af, om lærerne ønsker det eller ej.

Især de højt præsterende skoler har gode erfaringer med at være afdelingsopdelte. Det gælder fx der, hvor ledelsen har udlagt en stor del af beslutningskompetencen til afdelingerne. Dermed styrer afdelingerne selv deres timeressourcer og økonomi, og det giver lærerne mulighed for selv at lægge skemaer på tværs af klasser i afdelingen – alt efter elevernes behov. Det betyder også, at skolens ledelse får et ”ledelsesrum” til netop at arbejde ud fra den faglige pædagogiske profil, de fleste lærere og ledere ønsker.

Hvad kendetegner en god skole?

Følgende forhold er afgørende for, om en skole kan præstere høje karakterer blandt eleverne og løfte elever med en svag social baggrund:

  • En klar og tydelig ledelse i kommunens skoleforvaltning. Den stiller klare krav og indgår i tæt dialog med skolen om dens arbejde.
  • En klar og tydelig ledelse på skolen, som stiller klare faglige og pædagogiske krav til lærerne. Ledelseskulturen på skolen afspejler typisk forvaltningens ledelseskultur.
  • En afdelingsopdelt skole med selvstyrende team i afdelingerne. Det giver lærerne mulighed for at opdele eleverne i hold på tværs af klasser og årgange samt rum til faglig pædagogisk ledelse.
  • Skolens faglige profil prioriteres højt – uafhængig af andelen af socialt svage elever.
  • Lærerne underviser i deres linjefag. De indtager lederrollen i undervisningen og har høje faglige forventninger til deres elever.
  • Lærerne er velforberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen.
  • Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag.
  • Skolen prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning.

Om undersøgelsen

I undersøgelsen er udvalgt otte skoler, som har præsteret høje prøvekarakterer blandt 9. klasses afgangselever over en årrække. Desuden er der udvalgt fire skoler, hvor 9. klasse-elevernes prøvekarakterer har været svingende over samme årrække.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 4
Vidensområder: Børn og unge, Økonomi og administration
Kontakt

Jill Mehlbye

Docent, programleder for Børn og unge

3150 2251 / jime@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev