KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Sundhed på gadeplan – en svær opgave

Kommunerne forsøger sig med opsøgende sundhedsindsatser rettet mod hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Nyt forskningsprojekt skal evaluere indsatsen i fire kommuner.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar
Udgivet: Marts 2011

Sundhed på gadeplan – en svær opgave

Et nyt projekt fra AKF skal evaluere den opsøgende sundhedsindsats over for socialt udsatte borgere med tunge problemer, som fx hjemløse, alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge. Projektet fokuserer på fire kommuner, som forsøger at gøre en særlig indsats: Brøndby, Holstebro, Næstved og Hvidovre Kommuner. Målet er at finde ud af, om der er bestemte måder at organisere den opsøgende sundhedsindsats på, som er særlig effektive, og som fører til en forbedret sundhedstilstand blandt de socialt udsatte.

Stadigt dårligere helbred

De socialt mest udsatte har en langt højere sygelighed og en dårligere sundhedstilstand end befolkningen i øvrigt. Det er især infektionssygdomme, læsioner, hudsygdomme, lungesygdomme, psykiske lidelser og misbrugsrelaterede sygdomme, de lider af. Samtidig ved vi, at sundhedstilstanden blandt de socialt mest udsatte er blevet dårligere de seneste år.

Den dårlige sundhedstilstand opleves som et stort problem af de socialt udsatte. De oplever, at deres dårlige helbred forringer deres livskvalitet, og de har svært ved at mobilisere de ressourcer, der skal til for at få gjort noget ved deres situation.

Nødvendigt med særlig indsats

Vi ved fra tidligere forskning, at de socialt mest udsatte bruger sundhedsvæsenet meget mere end befolkningen i øvrigt. De har langt oftere kontakt med deres egen læge, de er markant oftere indlagte, de besøger skadestuen hyppigere end andre, og de modtager langt oftere ambulant behandling end den øvrige befolkning. Deres merforbrug af sundhedsydelser koster 16.000 kr. pr. person om året. Problemet er imidlertid, at deres sundhedstilstand ikke er blevet bedre på trods af dette høje forbrug af sundhedsydelser.

Der er altså et klart behov for at få udviklet en særlig sundhedsindsats, som er målrettet gruppen af socialt udsatte alkohol- og stofmisbrugere, psykisk syge og hjemløse. Efter kommunerne overtog den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forbindelse med kommunalreformen i 2007 har der været iværksat forskellige initiativer i kommunerne. Nu er der behov for at få samlet op på erfaringerne og få iværksat et mere systematisk arbejde på området i alle landets kommuner.

Opsøge derhjemme

Det opsøgende sundhedsarbejde er organiseret meget forskelligt fra kommune til kommune. Fælles for indsatserne er dog, at tilbuddene retter sig mod de steder, hvor de mest udsatte grupper befinder sig – på gaden, på sociale væresteder eller isoleret i eget hjem. Indsatserne søger typisk at komme de udsatte i møde ved at opsøge dem og tilbyde dem en form for sundhedsindsats, som tager hensyn til deres særlige forudsætninger.

Den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje er en central del af kommunernes opsøgende sundhedsindsats. For medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er det imidlertid ofte vanskeligt at møde de socialt mest udsatte i deres eget hjem, da de helbredsmæssige og sociale problemer kan synes voldsomme. Medarbejderne har brug for en særlig viden og nogle særlige redskaber for at kunne tackle mødet med de mest socialt udsatte på en konstruktiv måde. Derfor tilbyder flere kommuner i projektet, at medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kan komme på workshop, hvor de bl.a. lærer, hvordan man bedst hjælper og kommunikerer med denne type borgere.

På gaden og i væresteder

Det opsøgende sundhedsarbejde tager også afsæt i eksisterende kommunale tilbud, hvor gruppen af socialt udsatte kommer. I én kommune har man fx en kommunal café rettet mod alkoholikere, der ønsker en mere ædru livsstil. I tilknytning til caféen har kommunen oprettet en lille sygeplejeklinik, som tilbyder cafeens brugere et sundhedstjek og basal sygepleje. Det kan fx være sårpleje og måling af blodtryk og blodsukker. Samtidig kan sundhedsmedarbejderen gennemføre en sundhedssamtale med brugeren og høre, om der er behov for opfølgende behandling. I nogle tilfælde tilbydes det, at brugeren kan blive ledsaget til behandling (fx tandlæge). Mange i målgruppen har nemlig brug for støtte i kontakten med det øvrige sundhedsvæsen.

En vigtig del af det opsøgende sundhedsarbejde over for de mest socialt udsatte foregår på gaden. Flere kommuner har mobile sundhedsfaglige team, som bevæger sig rundt i kommunen til fods, på cykel eller i bil. Målet er at komme i kontakt med ”de ukendte”, som ikke er en del af det kommunale system, og som har behov for en sundhedsindsats. De kan være hjemløse eller leve afsondret i deres egen bolig. Fælles for målgruppen er, at de ikke kender eller ønsker at benytte kommunens tilbud. Men samtidig har de typisk et massivt misbrugsproblem og livstruende helbredsproblemer. Det kræver en meget målrettet og opsøgende indsats at komme i kontakt med denne målgruppe og yde sundhedsfaglig hjælp.

Blandede erfaringer

De foreløbige erfaringer med opsøgende sundhedsindsatser viser, at det er svært at nå igennem til de socialt mest udsatte borgere. Og på kort sigt kan der ikke dokumenteres en entydig effekt af indsatsen i form af en forbedret sundhedstilstand i målgruppen. Det understreger, at det er et kompliceret indsatsområde, hvor der er behov for systematisk at indsamle dokumentation for, hvad der er gode erfaringer med, og hvad der er mindre gode erfaringer med. AKF’s evaluering af den opsøgende sundhedsindsats i fire kommuner vil søge at videreformidle sådanne erfaringer.

Bygge bro til systemet

Erfaringerne viser også, at man skal sørge for, at de særlige, opsøgende sundhedstilbud, man udvikler til målgruppen, skal bygge bro til det øvrige sundhedsvæsen og sociale system. De opsøgende sundhedstilbud skal indpasse sig i sundhedsvæsenets samlede opgaveløsning og skabe velfungerende samarbejdsrelationer til de øvrige aktører, som gør en indsats over for udsatte grupper. Der kan eksempelvis skabes mulighed for, at andre faggrupper kan henvise udsatte borgere til det opsøgende sundhedsteam. Et andet eksempel kunne være, at man skal etablere samarbejdsfora med repræsentanter for relevante sundhedsparter, fx distriktspsykiatrien, omsorgstandplejen, boligselskaber, skadestue, kommunale læger m.m.

Om undersøgelsen

Brøndby, Holstebro, Næstved og Hvidovre Kommuner har fået midler fra Satspuljen til at iværksætte opsøgende sundhedsindsatser til socialt udsatte borgere i perioden 2010-2014.
AKF skal i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed evaluere indsatserne.
Evalueringen er finansieret af Servicestyrelsen.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområder: Social, Sundhed