KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Mænd har øget risiko for at dø efter en fyring

Mænd har øget risiko for at blive alvorligt syge eller dø, hvis de mister deres job. Den øgede risiko for at dø skyldes især hjerte-kar-sygdomme, alkoholrelaterede sygdomme og selvmord, viser en ny analyse.
Udskriv Del på
Forfattere: Eskil Heinesen
Udgivet: Juni 2011

Mænd har øget risiko for at dø efter en fyring

Hvis 10.000 mænd mister deres job på grund af virksomhedslukninger, vil 137 af dem dø inden for fire år. Det skal sammenlignes med, at 101 ville dø alligevel – uden virksomhedslukninger. Der dør altså 36 ekstra pga. virksomhedslukningerne. Heraf skyldes 12 dødsfald blodprop i hjertet eller slagtilfælde, 5 skyldes alkoholrelaterede sygdomme og 5 skyldes selvmord.

Det viser en analyse, der bygger på registerdata fra mere end 33.000 mandlige lønmodtagere, som er blevet fyret efter en virksomhedslukning. Analysen fokuserer på fyrede efter en virksomhedslukning, fordi fyringen så ikke kan skyldes, at de havde et dårligt helbred i forvejen. Alle ansatte i virksomheden mister jo deres job.

36% større risiko

En mand, der bliver fyret, fordi hans virksomhed lukker, har altså 36% øget risiko for at dø inden for fire år. De ekstra dødsfald skyldes især hjerte-kar-sygdomme, alkoholrelaterede sygdomme og selvmord. Der er tale om procentvis store effekter, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den grundlæggende risiko for at dø trods alt er lille.

Risikoen for at blive indlagt på hospital pga. en psykisk sygdom eller en alkoholrelateret sygdom øges også med godt 30% inden for fire år blandt mænd, der er blevet fyret.

Også risiko på langt sigt

Den øgede risiko for at blive alvorligt syg eller dø er størst lige efter, at man har mistet sit job. Men der er også en øget risiko på længere sigt. Helt op til 20 år efter en fyring er der forhøjet risiko for at dø eller for at blive indlagt på hospitalet med en psykisk lidelse eller en alkoholrelateret sygdom. Risikoen for at dø inden for 20 år efter afskedigelsen er ca. 10% større, end hvis man ikke var blevet afskediget pga. virksomhedslukning. Der er altså ikke tale om, at effekten på dødelighed de første år efter afskedigelse alene skyldes en fremskyndelse af dødsfald, som ville have fundet sted inden for få år alligevel blandt helbredsmæssigt svage personer.

Risiko for både unge og gamle

Den øgede helbredsrisiko efter afskedigelse er relativt set omtrent den samme for både unge og gamle. Der er heller ikke nogen signifikant forskel på, om mændene havde mange eller få års anciennitet i virksomheden, da de blev fyret.

Analysen tyder til gengæld på, at de negative helbredseffekter er større, når den lokale arbejdsløshed er høj. Det ser ud til, at de fyrede mænds helbred især bliver forværret, når det er sværere at få et nyt job.

Stress og depression

En af årsagerne til de negative helbredseffekter af afskedigelse kan være, at den ustabile jobsituation efter en fyring kan føre til økonomisk og socialt betinget stress og depression hos nogle mennesker. De psykisk betingede helbredsproblemer må antages at være lige så store eller større, hvis afskedigelsen skyldes andre forhold end virksomhedslukning. Fx bliver man formentlig mindst lige så psykisk påvirket af situationen, hvis man bliver afskediget som den eneste (eller som en blandt få), når en virksomhed skærer ned eller får behov for andre typer af arbejdskraft. En fyring på grund af samarbejdsvanskeligheder må også kunne opleves som et psykisk pres. Analysens resultater er derfor også relevante for andre typer af afskedigelser end virksomhedslukninger.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på danske registerdata af mere end 33.000 lønmodtagere med stærk arbejdsmarkedstilknytning.
Analysen er mere omfattende end tidligere danske og udenlandske analyser af samme type.
Mændene i analysen mistede deres job som følge af virksomhedslukninger i den private sektor i perioden 1986-2002.
Mændenes dødelighed og indlæggelse på hospital blev sammenlignet med en stor kontrolgruppe af mandlige lønmodtagere.
Analysemetoden tager højde for, at de fyrede mænd og kontrolgruppen i udgangspunktet kan have forskellig alder, uddannelse, sociale forhold, erhvervserfaring, anciennitet, indkomst og helbred.
Der tages også højde for forskelle mht. størrelsen af virksomheden, branchen og den lokale arbejdsløshedsprocent.
Analysen omfatter ikke kvinder, men udenlandske undersøgelser tyder på, at de negative helbredsmæssige effekter af afskedigelse er mindre for kvinder end for mænd.

Læs mere

Martin Browning og Eskil Heinesen (2011): Effect of job loss due to plant closure on mortality and hospitalization. AKF working paper.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 2
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Sundhed