KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Det faglige halter på skoler med mange tosprogede

Elever på skoler med mere end 40% tosprogede elever klarer sig dårligere i PISA-læsetesten end elever på skoler med meget få tosprogede. Et dårligere undervisningsmiljø kan være en del af forklaringen, viser nye tal fra PISA Etnisk.
Udskriv Del på
Forfattere: Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid
Udgivet: Juni 2011

Det faglige halter på skoler med mange tosprogede

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig fortsat dårligere i PISA 2009-testen end elever uden indvandrerbaggrund. På skoler med mere end 40% tosprogede klarer eleverne sig dårligere i læsetesten end elever på skoler med færre end 10% tosprogede. Årsagen er bl.a., at der er flere elever med svag social baggrund på skoler med mange tosprogede. Men nye analyser fra AKF med særligt fokus på de etniske elever tyder også på, at et dårligere undervisningsmiljø kan være en del af forklaringen.

Etnisk opdelte skoler

Børn med indvandrerbaggrund udgør omkring 10% af skoleeleverne i Danmark. Disse elever er imidlertid meget ujævnt fordelt på de danske skoler. Der er skoler med meget få indvandrerelever og andre skoler, hvor det er elever uden indvandrerbaggrund, der er i mindretal. Når PISA 2009-resultaterne samtidig viser, at elever med indvandrerbaggrund generelt er fagligt svagere end elever uden indvandrerbaggrund, er der god grund til at se nærmere på, hvordan elever på forskellige skoler klarer sig fagligt. I PISA Etnisk-analysen opdeler vi eleverne efter, hvor mange tosprogede elever der går på deres skole. Tallene viser, at fire ud af fem elever uden indvandrerbaggrund går på skoler med under 10% tosprogede. Knap hver femte indvandrerelev går på skoler med 60% eller flere tosprogede.

Halvandet skoleår bagud

Ser vi på indvandrereleverne under et, så klarer de elever, der går på skoler med under 10% tosprogede, sig uden tvivl bedst. De scorer 455 point på PISA-læseskalaen, jf. figuren på side 17. Det er stadig 48 point under, hvad elever uden indvandrerbaggrund på de samme typer af skoler opnår – en forskel, der ca. svarer til, hvad man lærer på et helt skoleår. I den anden ende af spektret – dvs. på skoler med 60% eller flere tosprogede – scorer indvandrerelever i gennemsnit kun 404 point i læsning. Det er 72 point mindre, end hvad elever uden indvandrerbaggrund opnår på samme typer skoler. Det svarer ca. til, hvad man lærer på halvandet skoleår.

Kurven knækker ved 40%

Der er altså store forskelle på, hvordan elever med og uden indvandrerbaggrund klarer sig fagligt. Det gælder både på skoler med meget få og rigtig mange tosprogede elever. Opdeler vi indvandrereleverne, finder vi, at 1. generationsindvandrernes læsefærdigheder varierer betydeligt blandt de forskellige skolekategorier, bl.a. fordi der er forholdsvis få elever i de enkelte kategorier. Det betyder, at vi ikke med sikkerhed kan påpege en systematik i 1. generationselevernes resultater på tværs af skoletyper. For 2. generationsindvandrere tegner der sig imidlertid et tydeligt billede: jo flere tosprogede på skolen, jo dårligere læsefærdigheder.

Vi ved, at elever med indvandrerbaggrund generelt har svagere social baggrund end elever uden indvandrerbaggrund. Det betyder, at der på skoler med mange indvandrerelever – alt andet lige – vil være flere elever med en svag familiebaggrund. Når vi korrigerer elevernes læseresultater for deres sociale baggrund, viser det sig, at 2. generationselever på skoler med op til 40% tosprogede klarer sig lige så godt – statistisk set – som 2. generationselever på skoler med under 10% tosprogede. Men for 2. generationsindvandrere på skoler med over 40% tosprogede er forskellen i faglig formåen stor, selv om vi korrigerer for elevernes sociale baggrund. Elever på skoler med 40-60% tosprogede klarer sig således 33 points dårligere, og elever på skoler med over 60% tosprogede klarer sig 52 points dårligere, når der er korrigeret for social baggrund. Sammenligningsgrundlaget er elever på skoler med under 10% tosprogede.

Social baggrund forklarer ikke alt

Resultaterne viser altså, at forskelle i social baggrund kun forklarer en mindre del af den forskel i læsescore, som 2. generationsindvandrerelever opnår på skoler med mange tosprogede, sammenlignet med indvandrerelever på skoler med kun få tosprogede. Resten af forskellen må skyldes andre forhold. Det kan fx være, at indvandrerforældre, som støtter meget op omkring deres børns uddannelse, fravælger skoler med mange tosprogede elever.

Men analyserne peger også på, at der er en række forhold på skoler med mange tosprogede, som kan tænkes at medvirke til, at indvandrereleverne på disse skoler læser dårligere. Skoler med mange tosprogede elever står jo med nogle andre undervisningsmæssige udfordringer – sprogligt og kulturelt – end skoler med meget få tosprogede elever.

Dårligere undervisningsmiljø

Generelt oplever eleverne på de danske skoler, at lærer-elev-forholdene er gode. Men der er markant færre elever på skoler med 40% eller flere tosprogede elever, der kan svare ja til følgende påstande: ”Jeg kommer godt ud af det med de fleste af mine lærere”, ” De fleste af mine lærere er interesseret i mit velbefindende” og ”De fleste af mine lærere behandler mig retfærdigt”.

Det viser sig desuden, at næsten 80% af de elever, der går på skoler med mellem 40 og 60% tosprogede, har en skoleleder, der mener, at elever, der forstyrrer i timerne, er et problem. De mener også, at elevernes pjækkeri og manglende respekt for lærerne er problematisk. Den slags problemer fremhæves af væsentlig færre skoleledere på skoler med under 40% tosprogede. Herudover viser resultaterne, at 28% af de elever, som går på skoler med mellem 40 og 60% tosprogede, har en skoleleder, der mener, at lærernes lave forventninger til eleverne hæmmer indlæringen. Denne andel er også meget større end på de øvrige skoler.

Resultaterne peger alt i alt på, at der er behov for en indsats specifikt rettet mod skoler med meget store andele af tosprogede elever. Både for at løfte indvandrerelevernes læsefærdigheder, men også for at forbedre undervisningsmiljøerne på disse skoler.

7 pointer fra PISA Etnisk

  1. Både 2. og (især) 1. generationsindvandrerelever opnår lavere læsescorer end danske elever. En stor del af efterslæbet skyldes, at indvandrerelever i gennemsnit har en svagere social baggrund end danske elever.
  2. Efterslæbet i læsescore er kun halvt så stort blandt 2. generationselever som blandt 1. generationselever, når man sammenligner elever med lignende social baggrund. Det tyder på en klar fremgang for indvandrerelever født i Danmark sammenlignet med elever født i udlandet.
  3. 1. generationselever, der er indvandret i førskolealderen, klarer sig markant bedre end 1. generationselever, som først kom til Danmark efter seksårsalderen.
  4. Forskellen i drenge og pigers læsefærdigheder er lige stor blandt indvandrerelever som elever uden indvandrerbaggrund, og pigerne opnår betydeligt højere læsescorer i PISA-testen.
  5. Indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet, scorer højere i læsetesten end indvandrerelever, som taler et andet sprog i hjemmet.
  6. Indvandrerelever, som har to udearbejdende forældre, scorer højere i læsetesten, end elever hvor kun én forælder er udearbejdende.
  7. Sammenhængen mellem indvandrerelevers læsescore og deres sociale baggrund er svagere i Danmark end i Sverige. Det er altså nemmere for indvandrerelever i Danmark at bryde den sociale arv, end det er for indvandrerelever i Sverige. Den sociale arv betyder dog lige så meget i de øvrige nordiske lande som i Danmark.

Hvordan korrigerer vi for social baggrund?

Vi benytter PISA’s ESCS-indeks, som rummer oplysninger om familiernes økonomiske, sociale og kulturelle status. Blandt andet om forældrenes uddannelsesniveau samt adgang til fx ordbøger, computer, litteratur m.m. i hjemmet. Disse informationer siger noget om, hvad det er for en type familie, eleven kommer fra, og hvor stor opbakning til de unges skolegang, der er at hente i hjemmet.

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid (2011): PISA Etnisk 2009 - etniske og danske unges resultater i PISA 2009. AKF Rapport.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 2
Vidensområder: Børn og unge, Social