KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Flere indvandrerdrenge skal have en uddannelse

Frafaldet på erhvervsskolerne er højt – især blandt indvandrerdrenge. Bedre skolekundskaber og flere praktikpladser er nøglen til at mindske frafaldet.
Udskriv Del på
Udgivet: Marts 2012

Flere indvandrerdrenge skal have en uddannelse

Når Ahmed og Muhammed går i gang med en uddannelse som tømrer, mekaniker, murer eller smed, er der en stor risiko for, at de aldrig bliver færdige med deres uddannelse. 55 procent af drenge med indvandrerbaggrund, der begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, falder fra. Det er der 3 hovedårsager til:

  • Drengenes skolekundskaber er så ringe, at de ikke kan følge med på erhvervsuddannelserne
  • De har så ressourcesvage forældre (uden arbejde eller uddannelse), at de kun kan få ringe eller ingen støtte til skolearbejdet hjemme
  • De har svært ved at få en praktikplads, når de endelig er kommet igennem grundforløbet

Bedre skolekundskaber

De indvandrerdrenge, der begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, har kun et karaktergennemsnit fra folkeskolen på godt 2,5 i matematik og 3 i dansk. De tilsvarende karakterer for deres danske klassekammerater er 4,7 og 4,3. Mange af indvandrerdrengene har derfor svært ved at følge med i undervisningen på erhvervsskolerne.

Folketinget og kommunerne som ejere af folkeskolerne har dermed en væsentlig nøgle til at ændre tingene. I den skolereform, der pt. arbejdes på, vil der være særlig fokus på et fagligt løft af børn med indvandrerbaggrund. Et af de annoncerede initiativer er et læseløft. Det er særlig vigtigt for efterkommere og indvandrere, idet 38 procent af dem i følge den seneste PISA-undersøgelse har så dårlige læsekundskaber, at de kun vanskelig kan gennemføre en ungdomsuddannelse – og andelen af dårlige læsere er endnu højere for drengene.

Det er dog ikke klart, hvilke indsatser der afgørende kan løfte indvandrerelevernes skolekundskaber. I de seneste år er der iværksat ganske mange initiativer for at sikre højere faglighed uden, at det endnu har afspejlet sig i de faglige færdigheder. Lærernes formand udtaler, at det ikke hjælper noget at give efterkommer- og indvandrerelever mere af samme undervisning.

Der er således brug for mere viden om og forsøg med hvilke indsatser, der virker bedst sammenholdt med omkostningerne. AKF har fx for nylig lavet en undersøgelse, der sammenligner modersmålundervisningen i Danmark og Sverige. Den viser, at svenskerne prioriterer modersmålundervisning højere, end man gør herhjemme. Her er det relevant at iværksætte forsøg for at se, om modersmålsundervisning og dansk som andet sprog afgørende kan forbedre skolekundskaberne.

Flere praktikpladser

71 procent af de danske elever, der begynder på en erhvervsfaglig grunduddannelse, kommer i praktik, mens kun 45 procent af indvandrereleverne får en praktikplads. En praktikplads er en forudsætning for at kunne gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, og tallene viser, at der specielt for indvandrere og efterkommere er langt til regeringens mål om praktikpladser til alle.

At det er særlig vanskeligt for indvandrerdrengene kan bl.a. skyldes, at deres forældre har et ringere arbejdsmarkedsrelateret netværk end danske unges. Mange af indvandrernes forældre er ikke integreret på arbejdsmarkedet, og de mangler de forbindelser, der kan være med til at skaffe deres børn en praktikplads. At mange indvandrerbørn kommer ud af folkeskolen med et relativt dårligt eksamensbevis, vil også stille dem dårligere i konkurrencen med andre unge om de sparsomme praktikpladser.

Det tyder også på, at der kan finde diskrimination sted ude på arbejdspladserne, når praktikpladserne skal besættes. Der findes imidlertid ikke nogen grundige undersøgelser af, om dette reelt er tilfældet, hvis man tager højde for de andre forhold, der stiller de unge med indvandrerbaggrund dårligt i konkurrencen om praktikpladser.

Der er grund til at tro, at det vil hjælpe indvandrerdrengene, hvis skolerne i højere grad lærer dem at skrive ansøgninger, præsentere sig for virksomhederne mv. Det vil være nyttigt for alle, men indvandrerdrengene har et særligt behov på grund af den ringe støtte, mange af dem har hjemmefra.

Det helt afgørende er imidlertid, at der skaffes langt flere praktikpladser. Området fik senest et løft, da en række partier i november måned 2011 indgik en aftale om at afsætte 2,6 mia. kr. til at skaffe 10.400 ekstra praktikpladser. Der har igennem årene været iværksat en række tiltag for at skaffe et tilstrækkelig stort antal praktikpladser. Det har medført en betydelig forøgelse af de offentlige udgifter, uden at praktikpladsproblemet er blevet løst. Der synes derfor at være behov for at gentænke området og overveje, om det er nødvendigt at anvende helt andre tiltag for at få et tilstrækkeligt antal praktikpladser til de unge.

Kæmpe samfundsmæssigt problem

At mange indvandrerdrenge ikke får en uddannelse er et kæmpe samfundsmæssigt problem. Vi er i en tid, hvor der hver dag forsvinder ufaglærte job, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. I de kommende år kommer der flere og flere ældre og færre og færre erhvervsaktive, så vi har brug for alle unge til at yde en indsats for samfundet, og det har de svært ved, når de ikke får en uddannelse. Manglende uddannelse giver generelt mindre økonomisk vækst og lavere produktivitet.

Næsten 80 procent af de indvandrerdrenge, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, kommer i arbejde bagefter. Det er næsten lige så mange, som de danske drenge (88%). Falder indvandrerdrengene derimod fra uddannelsen, er det kun knap halvdelen af dem, der kommer i beskæftigelse. Efterkommere og indvandrere, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, har også sværere ved at få et job bagefter. Men de får dog oftere job end unge, der slet ikke gennemfører uddannelsen. For såvel indvandrere som danske drenge er det at få en uddannelse således helt afgørende.

Mange af de indvandrerdrenge, der ikke får en uddannelse, vil møde op på jobcentrene, fordi de bliver arbejdsløse den ene gang efter den anden. De vil sandsynligvis skulle forsørges af offentlige indkomstoverførsler i en stor del af deres arbejdsdygtige alder, hvorved de bliver en økonomisk belastning for samfundet frem for at være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer.

Hvordan kommer vi videre?

De senest gennemførte eller annoncerede initiativer om læseløft, flere midler til tosprogs-taskforce og erhvervsskoler og flere praktikpladser peger alle i den rigtige retning. Og der bruges allerede mange økonomiske midler på feltet. Og det er der givetvis god samfundsøkonomi i, hvis indsatserne og pengene kan sikre, at de unge bliver selvforsørgende og dermed bidrager til samfundsøkonomien frem for at skulle forsørges af det offentlige.

Problemet er imidlertid, at vi i fx det seneste årti ikke har kunnet se nogen markant ændring i situationen til det bedre. Ét af problemerne er givetvis, at der i høj grad mangler viden om, hvilke indsatser der har størst effekt for pengene, så der i højere grad kan satses på disse. Derudover er der givetvis også behov for forsøg med nye initiativer, fx omkring modersmålundervisning med henblik på at udvide paletten af virkemidler.

Læs mere

Kolodziejczyk, Christophe og Hans Hummelgaard (2012): Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, AKF.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge, Økonomi og administration