KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Private sundhedsforsikringer - løsning eller problem?

Kortere ventelister og raskere medarbejdere – eller social ulighed og et udhulet sundhedssystem med opskruede udgifter? Debatten om sundhedsforsikringer er hed. Vi opridser de vigtigste argumenter for og imod.
Udskriv Del på
Forfattere: Astrid Kiil
Udgivet: Marts 2012

Private sundhedsforsikringer - løsning eller problem?

Private sundhedsforsikringer kan lette presset på ventelisterne på offentlige sygehuse, og virksomheder kan profilere sig på at tage ansvar for medarbejdernes sundhed. Men medaljen har også en bagside: Sundhedsforsikringerne fører til øget social ulighed i adgangen til sundhedsydelser, og der er en risiko for, at det offentlige sundhedssystem bliver undermineret på længere sigt. Om det er fordelene eller ulemperne, der vejer tungest, ved vi rent forskningsmæssigt endnu for lidt om.

3 argumenter for

1. Private sundhedsforsikringer, hvor borgerne kan få foretaget undersøgelser og operationer på privathospitaler i stedet for i det offentlige sundhedsvæsen, må forventes at give de forsikrede lettere adgang til sundhedsydelser.

2. Når forsikringerne tegnes af virksomheder på vegne af deres medarbejdere, fungerer de som et redskab til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Virksomheden kan profilere sig på, at den tager et medansvar for medarbejdernes sundhed. Ved at tilbyde medarbejderne adgang til privat behandling med kort ventetid forventer virksomheden også, at den kan få syge medarbejdere hurtigere tilbage på jobbet og derved undgå tab.

3. De private sundhedsforsikringer kommer også de uforsikrede til gode. Argumentet er, at de private forsikringer ved at flytte patienter fra det offentlige sundhedsvæsen til privathospitaler frigør ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen og reducerer ventetiden for behandling.

Danske analyser viser, at de private forsikringstagere bruger det offentlige sygehusvæsen mindre end borgere uden forsikring. Alt andet lige vil det give kortere ventetid på behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Det forudsætter dog, at der ikke er mangel på sundhedsprofessionelle, fx læger eller sygeplejersker. Hvis der er personalemangel, kan der opstå kapacitetsproblemer, som betyder, at den private sundhedssektor kan ”dræne” det offentlige sundhedssystem for veluddannet personale – og så vil merbehandlingen af de forsikrede ske på bekostning af de uforsikrede.

3 argumenter imod

1. Det skaber social ulighed, at folk med en sundhedsforsikring har bedre adgang til sundhedsydelser end den øvrige befolkning. Beslutningstagerne kan dog mindske omfanget af denne ulighed ved at sikre et højt kvalitetsniveau i det offentlige sundhedsvæsen, således at forskellen holdes på et begrænset niveau. En undersøgelse udført af en AKF-forsker viser, at det typisk er højtlønnede funktionærer med job i private virksomheder, der har en sundhedsforsikring – og at privatansatte med en sundhedsforsikring benytter flere sundhedsydelser end dem uden forsikring. Det vil sige, at sundhedsforsikringer både skaber ulighed i adgangen til og forbruget af sundhedsydelser.

2. De private sundhedsforsikringer kan udhule det offentlige sundhedsvæsen over tid, hvis de private forsikringstagere ikke længere bakker op om det offentlige sundhedsvæsen. Nedskæringer i det offentlige kan så starte en negativ spiral, hvor forringelserne i det offentlige fører til stigende efterspørgsel efter sundhedsforsikringer, som så fører til yderligere nedskæringer osv. Flere forhold må dog forventes at modvirke dette.

Fx dækker de private sundhedsforsikringer langtfra alle typer af undersøgelser og operationer, så de private forsikringstagere har en vis interesse i at opretholde det offentlige sundhedsvæsen. Enkelte studier fra Storbritannien og Spanien peger dog på, at betingelserne for en sådan nedadgående spiral er til stede.

3. Privathospitalerne kan lægge et pres på lønningerne for læger og sygeplejersker ved at indføre konkurrence om deres arbejdskraft. Derudover kan de private forsikringer medføre et skred i indikationerne for operation, som betyder, at flere bliver behandlet for mindre alvorlige lidelser. I værste fald bruger man ressourcer på unødvendig overbehandling. Og det er en udvikling, som kan smitte af på det offentlige sundhedsvæsen. Den forskningsmæssige viden om disse effekter er dog yderst begrænset.

Juryen voterer stadig …

Samlet set er der ikke et entydigt svar på, om de private sundhedsforsikringer udgør en løsning eller et problem i forhold til de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står overfor.

På den ene side udgør de private sundhedsforsikringer en løsning på nogle aktuelle udfordringer for den enkelte forsikringstager samt de virksomheder, der har valgt at forsikre deres medarbejdere. På den anden side er det mindre klart, hvorvidt de letter presset på det offentlige sundhedsvæsen på længere sigt og derved også gavner borgere uden privat sundhedsforsikring og samfundet som helhed.

Det kan ikke udelukkes, at de private sundhedsforsikringer har nogle uhensigtsmæssige bivirkninger i forhold til det offentlige sundhedsvæsen, og de giver i hvert fald anledning til nogle lighedsmæssige overvejelser.

Type: Fagbladsartikel, AKF Nyt, 1
Vidensområder: Sundhed, Social