KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Styring kræver styring

KREVI har analyseret et konkret eksempel på statslig styring af kommunerne med økonomiske incitamenter. Rapporten analyserer konsekvenserne af de ændrede refusioner på kontanthjælpsområdet, der skulle motivere kommunerne til at aktivere flere kontanthjælpsmodtagere. Rapporten viser, at refusionsreformen generelt set kun har haft begrænset effekt, men at nogle kommuner i høj grad har reageret på de nye økonomiske incitamenter.
Udskriv Del på
Forfattere: Rasmus Dørken, Hanne Søndergård Pedersen og Søren Rud Kristensen
Udgivet: November 2008

Styring kræver styring

Folketinget vedtog i 2006 en lov, der indførte et økonomisk incitament i kommunerne til at aktivere flere kontanthjælpsmodtagere. Lovens formål er klart; Den skal medvirke til, at flere kontanthjælpsmodtagere får et tilbud om aktivering og opkvalificering. Midlet er en refusionsændring, der betyder, at kommunerne kun få refusion for 35 % af kontanthjælpen, hvis borgeren ikke er i aktivering, mod 65 % refusion, hvis borgeren er i aktivering.

Tidligere refunderede staten 50 % af kommunernes udgifter til kontanthjælp, uafhængig af borgerens aktiveringsstatus. Det er denne lovændring, der analyseres i denne rapport. Lovændringen er et eksempel på den form for statslig styring, hvor kommunerne styres ud fra en forventning om, at de vil reagere på og indrette sig efter økonomiske incitamenter. Rapporten undersøger det konkrete eksempel og skaber via eksemplet større viden om, hvordan økonomiske incitamenter virker i kommunerne.

Undersøgelsens kvantitative del viser, at det økonomiske incitament ikke har virket i kommunerne som helhed. Dog skiller nogle kommuner sig ud, idet de har oplevet høj stigning i aktiveringsandelen. Undersøgelsen viser, at det, at jobcentrene - og i særlig grad deres ledelser - beslutter sig for en bevidst strategi, er en helt grundlæggende forudsætning for incitamentets gennemslagskraft.

Konklusionen i denne undersøgelse er, at fire forhold er centrale, når staten styrer kommunerne med økonomiske incitamenter:

Styring kræver styring. Styring med økonomiske incitamenter virker ikke automatisk. Det kræver en bevidst indsats - specielt fra ledelsens side - at få den kommunale organisation til at handle efter økonomiske incitamenter.

Styring kan præge det faglige indhold. Styring med økonomiske incitamenter kan medvirke til at redefinere det faglige indhold af de indsatser, man belønner.

Afledte omkostninger påvirker styringen. Det er en udfordring at udforme et både passende og velfungerende økonomisk incitament. Den mulige gevinst ved den økonomiske regulering skal være større end eller lig med de omkostninger, som er nødvendige for den adfærd, der udløser gevinsten. Hvis det ikke er tilfældet, kan det begrunde manglende reaktion på et økonomisk incitament.  

Styring er afhængig af holdninger. Økonomiske incitamenter samvirker i høj grad med holdningerne i kommunerne. Det er hovedsageligt kommuner, der synes den adfærd, der belønnes, er god, der vil reagere mest på et økonomisk incitament.

Mere fra samme projekt
Type: Rapport
Udgiver: KREVI, Aarhus
Vidensområder: Social, Økonomi og administration