KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Arbejdspapir

Inspirationskatalog til økonomisk effektivisering

Kataloget er lavet på baggrund af en gennemgang af 700 effektiviseringsforslag pillet ud af 3.500 spareforslag beskrevet i 57 omstillingskataloger fra i alt 39 kommuner.
Udskriv Del på
Forfattere: Eli Nørgaard, Lise Høyer Eriksen og Rikke Blæsbjerg Lund
Udgivet: Juni 2010

Inspirationskatalog til økonomisk effektivisering

Formålet med dette projekt har været at give kommunerne konkret, brugervenlig inspiration til økonomiske effektiviseringer (se inspirationskataloget) og at fortælle kommunerne om de forskellige måder, omstillingskataloger kan indrettes på (se notatet).

Vi opfordrede i foråret 2010 kommunerne til at sende os deres omstillingskataloger vedrørende budget 2009, budget 2010 og budget 2011. Vi modtog svar fra 63 kommuner og endte med at analysere 57 kataloger fra 39 kommuner – geografisk fordelt over hele landet.

De 57 kataloger rummer sammenlagt 3.500 spareforslag, og vi pillede de 700 ud, som ikke er rene spareforslag med indbyggede serviceforringelser, men som rummer aspekter af effektivisering. På baggrund af de 700 forslag har vi sammenskrevet 170 ideer til økonomisk effektivisering og kategoriseret dem i 12 kategorier for at gøre det nemt at orientere sig i materialet.

Type: Arbejdspapir
Udgiver: KREVI, Aarhus
Vidensområde: Økonomi og administration