KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Budgetlægning på ældreområdet. Kortlægning af kommunernes demografimodeller

KORAs analyse af kommunernes demografimodeller viser, at der i høj grad er tale om automatik, når kommunerne korrigerer deres budgetter for ændringer i befolkningens alderssammensætning. Analysen afdækker samtidig store forskelle i de udgifter, som modellerne beregner for den samme demografiske udvikling. For eksempel beregner de dyre demografimodeller på ældreområdet ekstraudgifter på ca. 64.000 kr. for hver ny 80-årig borger, imens de billige beregner ekstraudgifter på ca. 14.000 kr.
Udskriv Del på
Forfattere: Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Bo Panduro
Udgivet: Juni 2013

Budgetlægning på ældreområdet. Kortlægning af kommunernes demografimodeller

Analyseresultaterne afrapporteres i to rapporter. I "Den automatiserede budgetlægning" ser vi på udbredelsen og anvendelsen af demografimodellerne generelt. I "Budgetlægning på ældreområdet" går vi i dybden med demografimodellerne på ældreområdet. Samlet peger analyseresultaterne på, at mange kommuner med fordel kan give deres demografimodeller et servicetjek.

Budgetlægning på ældreområdet 

Der er stor forskel på, hvor store udgifter kommunernes demografimodeller beregner for en given befolkningsændring. Vi har spurgt kommunerne, hvor stor en merudgift deres demografimodeller beregner på ældreområdet, når der kommer én ekstra hhv. 70-årig, 80-årig eller 90-årig i kommunen. Enhedsbeløbet er gennemsnitligt syv gange så højt for en 70-årig i den højeste tredjedel af kommunerne sammenlignet med den laveste tredjedel. Tilsvarende forskelle ses for enhedsbeløbene for de 80- og 90-årige.
 
Ser man på de samlede beregnede merudgifter, vil en gennemsnitskommune på ca. 57.000 indbyggere skulle lægge ca. 17 mio. kr. ekstra ind i ældrebudgettet om ti år, hvis den anvender de lave enhedsbeløb, imens den med de høje enhedsbeløb skal finde knap 80 mio. kr. Hvis alle kommuner anvender deres nuværende enhedsbeløb de kommende ti år, skal kommunerne tilsammen finde ca. fire mia. kr. til ældrebudgetterne.
 
Forskellene i demografimodellernes beregnede udgifter kan ikke forklares med forskelle i kommunernes serviceniveauer. De statistiske analyser peger lidt overraskende på, at kommunernes udgiftsniveau på ældreområdet ikke har nogen statistisk betydning for størrelsen af de beregnede udgifter.
 
Derimod fremgår det af analysen, at kommunernes demografimodeller er meget forskelligt skruet sammen rent indholdsmæssigt, og at de beregnede udgifter bliver signifikant højere jo flere og større budgetområder på ældreområdet, der inkluderes i budgetmodellerne.

Demografimodeller er regnearksmodeller, som kommunerne bruger til at beregne mer- eller mindreudgifter ved ændringer i befolkningens alderssammensætning, ofte under antagelse af et uændret serviceniveau. KORAs analyse er den første tilbundsgående kortlægning af kommunernes anvendelse af demografimodeller.

Analyseresultaterne afrapporteres i to rapporter. I "Den automatiserede budgetlægning" ser vi på udbredelsen og anvendelsen af demografimodellerne generelt. I "Budgetlægning på ældreområdet" går vi i dybden med demografimodellerne på ældreområdet.

Samlet peger analyseresultaterne på, at mange kommuner med fordel kan give deres demografimodeller et servicetjek.


Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Vidensområder: Økonomi og administration, Social
Kontakt

Eli Nørgaard

Projektchef, programleder for Økonomi og administration

7226 9961 / elno@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev