KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Arbejdspapir

Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter

AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge har haft af den specialundervisning, som de har modtaget i folkeskolen. De unge er fulgt i op til tre år efter, at de har forladt skolen. Stort set alle elever har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole, ligesom stort set alle også er tilfredse med de efterskoler og højskoler, som de efterfølgende fortsætter på.
Udskriv Del på
Forfattere: Jill Mehlbye
Udgivet: Marts 2008

Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter

På efterskolerne satser flere unge på at få en 9.-klasses-afgangsprøve. Til trods for den generelle tilfredshed mener mange af de unge, at de lærte alt for lidt i specialundervisningen, fordi der blev stillet for få faglige krav til dem.

Det er således karakteristisk, at eleverne og deres forældre primært har fokus på det faglige udbytte af undervisningen, mens lærerne af specialundervisningen også vægter udviklingen af de unges sociale og praktiske færdigheder, især hvis de vurderer, at eleverne har svære indlæringsvanskeligheder.

Elever, der henvises til specialundervisning, har meget forskellige forudsætninger, hvilket kan give store problemer for undervisningens gennemførelse. Specialundervisning er almindeligvis rettet mod børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Alligevel henvises der i øget omfang børn med psykiatriske diagnoser og svære socioemotionelle problemer børn, som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise. Det kræver et stort overblik, meget erfaring og stor ekspertise at sikre, at alle elever bliver udfordret optimalt, både socialt og fagligt. Skolerne efterlyser således bedre faglig supervision og bedre uddannet personale.

Type: Arbejdspapir, AKF Working paper, 2008(2)
Udgiver: AKF, København
Vidensområde: Børn og unge