KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Forskning kan give bedre offentlig service

Offentlig service, der er baseret på den aktuelt bedste viden kan give borgerne bedre kvalitet for skattekronerne. Forskningsoversigter kan være en genvej til den nyeste viden for fagfolk ude i kommunerne.
Udskriv Del på
Forfattere: Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen
Udgivet: Februar 2009

Forskning kan give bedre offentlig service

Forskere producerer resultater som aldrig før. Også resultater, som handler om de offentlige ydelser, vi som borgere får i skoler, jobcentre, handicaptilbud, sygehuse mv. Men de fagfolk, fx skolelærere, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker, som leverer ydelserne, har sjældent kendskab til den nye forskning på deres område. Det samme gælder de embedsmænd og politikere, der skal prioritere anvendelsen af offentlige midler. Det betyder, at de i bedste fald fortsætter i det gamle spor ("min erfaringer tilsiger mig...") og i værste fald spilder skattekroner på forældede og fejlbehæftede metoder.

Fagfolk, embedsmænd og politikere ude i kommunerne er stort set enige om at det er vigtigt at få forskningen ind i praksis. Men hvad skal de gøre? Vi ved, at fagfolkene og forvaltningerne sjældent har tid og kapacitet til at opsøge ny viden. De lægger mest vægt på viden, som de får gennem erfaring og udveksler med kolleger. Men her tilbyder en ny slags viden sig. Nemlig de såkaldte forskningsoversigter, som evidensbaseret praksis er blevet knyttet til, og som burde være en skattekiste for dem, der udformer og leverer vores velfærdsydelser.

Forskning skal ind i praksis

"Evidensbaseret praksis" betyder, at man skal lægge resultater fra forskningen til grund for sit arbejde. Fx skal pædagoger, der behandler børn med autisme, arbejde ud fra et kendskab til, hvad den nyere forskning på området viser, er den bedste og mest effektive måde at behandle børn med autisme. Det samme gælder de ansatte i forvaltningen, som administrerer tilbuddene til de autistiske børn i form af specialbørnehaver mv.

Det er en stor udfordring. Af flere grunde: De fleste fagprofessionelle har nok at gøre med at varetage deres primære opgaver: undervise, træne, behandle osv. Deres kendskab til forskningsresultater stammer hovedsageligt fra deres uddannelse eller efteruddannelse og fra samtaler med deres kolleger om, hvad man tilfældigt har samlet op. En omhyggelig afsøgning og opsøgning af forskning, der kunne være relevant, er der ikke tid til i dagligdagen. Og på alle fagområder vælter forskningsresultater frem som aldrig før i menneskets historie. Alle kurver over forskningsproduktion peger opad. Selv forskerne har svært ved at overskue den nye, internationale forskning, og sortere i den store mængde.

Bedre kvalitet for skattekronerne

Myndigheder og fagprofessionelle er nødt til at tage stilling til, hvordan de opsøger og anvender forskning. Også det er der flere grunde til: Skatteborgernes penge skal forvaltes klogt. Hvorfor bruge penge på en indsats, hvis en anden er bedre, og koster omtrent det samme? Eller en billigere indsats giver omtrent samme resultat?

Vi som borgere, elever, klienter og patienter stiller højere krav til de ydelser, vi får, end vores forældre gjorde. Vi vil have det bedste, vi søger på nettet, taler med ligestillede i udlandet, går via foreninger og netværk. Det kan de fagprofessionelle opleve som umættelige behov, en stadig kræven ind fra borgernes side. Forskningen kan tilbyde nogle svar fra de fagprofessionelle til borgerne: "du påstår at indsats X er den bedste for dit barn. Men den koster tre gange som meget, som den, vi tilbyder, og forskningen viser, at den ikke er bedre".

Altså, der er udfordringer, der gør det svært at anvende forskningen. Men samtidig er der stærke kræfter, der trækker i retning af, at forskning skal mere ind - man skal yde indsatser på et forskningsinformeret grundlag.

Forskningsoversigter er vejen frem

En oplagt mulighed for, at velfærdsydelser og andre indsatser kan gives på et forskningsmæssigt opdateret grundlag, er at anvende de databaser, som specielle organisationer stiller til rådighed på nettet. Vi tænker her på organisationer som SFI Campbell på socialområdet, det nordiske Cochrane Center på sundhedsområdet og Dansk Clearing House for uddannelsesforskning samt flere andre organisationer, som står for at udarbejde forskningsoversigter og formidle deres resultater.

Forskningsoversigterne er sammenfatninger af flere enkelte forskningsprojekter, som er vurderet og udvalgt blandt måske flere hundrede relevante forskningsprojekter fra hele verden. En forskningsoversigt er som regel i artikelform og indeholder en sammenfatning på få sider. Ofte præsenterer de specielle organisationer oven i købet et kort resumé af forskningsoversigten på flere sprog. Disse organisationer, som producerer forskningsoversigter, findes inden for de fleste fag- og politikområder: uddannelse, sociale forhold, sundhed, arbejdsmarked, miljø, udviklingsbistand osv. Der er over 20 bare i Europa. Nogle opererer globalt, andre nationalt, men de fleste trækker på forskning fra hele verden. Vi får således præsenteret sammendrag af den bedste forskning inden for et område - lad os udnytte denne skattekiste.

Hvordan får vi viden fra forskningsoversigter ud at arbejde?

Det vigtige er at finde forankring af og ressourcer til, at fagfolk og embedsmænd i det danske velfærdssystem kan opsøge, læse og få udbytte af disse forskningsoversigter. Og så kan resultater fra forskningsoversigter sjældent anvendes umiddelbart og per automatik. De skal 'oversættes' og tilpasses til indsatsen i den lokale sammenhæng og de bestemte målgrupper, som indsatsen retter sig imod. Det være sig elever, patienter, klienter osv. Ingen påstår, at det er let, men lad os komme i gang med at finde ud af, hvor arbejdet med at finde, sortere, læse og formidle relevante resultater fra forskningsoversigter skal placeres: I statsligt regi? I regionerne? I kommunale samarbejder? De evidensproducerende og -formidlende organisationer gør deres for at formidle resultaterne, men der skal mere til.

Hovedsagen er, at resultaterne skal ud der, hvor der prioriteres, og der hvor indsatserne og ydelserne i praksis udformes og leveres: i de politiske udvalg, på skolerne, i døgntilbuddene, på sygehusene, i jobcentrene, i forvaltningerne osv. Forskningsoversigterne skal ikke blive en ny vidensautoritet, men i nogen tilfælde bygge oven på praktiske erfaringer og i andre tilfælde helt udfase tidligere, uhensigtsmæssig praksis. De skal kort sagt udgøre et vidensbidrag til, at man hele tiden kan udvikle og tilbyde de bedste ydelser for pengene til borgerne ? på et stadig opdateret, velinformeret grundlag.

Kilder: Rieper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens. AKF Forlaget. Bhatti, Yosef et al. (2006): Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform En kortlægningsrapport. AKF Forlaget.

Type: Fagbladsartikel, Kommunen
Vidensområde: Økonomi og administration