KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Indvandrere har brug for en ekstra uddannelse

Længerevarende ophold og medbragt uddannelse er ikke nok til et job i Danmark. Derimod hjælper en ny dansk uddannelse, dansk sprog eller dansk erhvervserfaring. Derfor er der behov for revurdering af integrationsindsatsen, hvis vi ønsker at give nytilkomne en hurtig vej til arbejdsmarkedet.
Udskriv Del på
Forfattere: Jacob Nielsen Arendt og Mette Wier
Udgivet: 20. februar 2012

Indvandrere har brug for en ekstra uddannelse

I en tid, hvor ressourcer er knappe, og hvor vi vender hver en krone, er unødvendige udgifter og omkostninger det sidste, vi har brug for. Derfor er det værd at se nærmere på, hvordan vi kan optimere integrationen af den arbejdskraft, der kommer til Danmark via indvandring. En ny undersøgelse fra AKF opfordrer til et opgør med myter om, at blot indvandrere lærer dansk, integreres indvandrerne med tiden i Danmark.

Samlet viser undersøgelsen fra AKF , at indvandrere med en uddannelse fra hjemlandet og lang opholdstid har sværere ved at ved at få job end nytilkomne indvandrere, der ingen uddannelse har.
Det betyder, at mere end hver tredje af de indvandrere, som kommer med en uddannelse, ser sig nødsaget til at tage en ny uddannelse i Danmark for at sikre sig et arbejde. Med andre ord er der et tydeligt behov for en nytænkning af hele integrationsindsatsen.

Dansk-kundskaber er ikke en løftestang AKF har undersøgt, om gode danskkundskaber kan forøge anvendeligheden af en medbragt uddannelse, dvs. om sprog kan virke som en løftestang for de medbragte uddannelsesmæssige kompetencer. Vores resultater peger imidlertid på, at gode danskkundskaber ikke er nok til at sikre fodfæste på jobmarkedet.

Gode danskkundskaber gør det generelt nemmere at få et job, men det er ikke nok til at sikre, at indvandrere med en medbragt uddannelse og erhvervserfaring har bedre muligheder på det danske arbejdsmarked end indvandrere uden uddannelse og erfaring fra hjemlandet.

Ophold kan mindske chancen for arbejde

Tidligere troede man, at jo længere tid man befandt sig i Danmark, desto større var chancen for at få arbejde. Undersøgelsen fra AKF viser, at det er en sandhed med meget væsentlige modifikationer. Faktisk er det således, at en lang opholdsperiode kan have en negativ påvirkning af chancerne for arbejde. Det gælder for den gruppe af indvandrere, der ikke uddanner sig eller tidligere har arbejdet i Danmark. Som det ser ud nu, er det nemlig kun dem, der uddanner sig og tidligere har arbejdet i Danmark, som har gavn af en længere opholdstid i Danmark.

Brug for bedre afklaring og integration Vores undersøgelse tyder endvidere på, at Danmark smider mange penge væk på at uddanne de allerede uddannede indvandrere frem for at uddanne dem, der mangler uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at det er lettere at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse for de indvandrere, som har en gymnasial eller en videregående uddannelse, allerede når de kommer til Danmark.

Motivationen ligger lige for: Indvandrere, som tager en dansk videregående uddannelse, har 34 procent større chance for at komme i beskæftigelse sammenlignet med indvandrere uden dansk uddannelse. Men er det rationelt, at indvandrere med en uddannelse bogstaveligt talt skal stå klar med to uddannelser for at blive lukket ind på det danske arbejdsmarked? Og kunne vi måske i stedet bruge nogle af ressourcerne på at kvalificere dem, der ikke har en uddannelse i forvejen? Vi ved, at beskæftigelsesmulighederne ser værst ud for dem, som hverken har en medbragt uddannelse fra hjemlandet, en dansk uddannelse eller erhvervserfaring fra Danmark. Derfor er der behov for en anden indsats for at integrere denne gruppe.

For at mindske ressourcespildet er der behov for mere præcis viden om de medbragte kvalifikationer, som mange indvandrere kommer med. Vi skal blive bedre til at integrere indvandrerne og deres kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Der findes i dag en række muligheder for at få vurderet udenlandske uddannelser og kompetencer f. eks. gennem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, men resultaterne fra vores undersøgelse tyder på, at det ikke fungerer godt nok.

Bedre orientering om kvalifikationer

Det er ikke første gang, der opfordres til bedre kompetencevurdering for udlændinge. Derfor er der behov for mere viden, f. eks. om hvor godt indvandrere kender til disse muligheder, og i hvor høj grad de bliver informeret om mulighederne gennem jobcentrene.

Vi skal have afdækket, hvem der bruger muligheder for kompetencevurdering mv., og hvor meget det reelt betyder i den videre jobsøgningsproces, og i hvor høj grad arbejdsgiverne tager vurderingen for pålydende.

På nuværende tidspunkt er systemet tilsyneladende for kompliceret at overskue for den enkelte. Vi har brug for en mere effektiv indsats, der sikrer en kompetencevurdering, som arbejdsgiverne kan og ikke mindst vil bruge.

Derudover er der behov for at se på, om der kan skabes bedre, mere målrettede og hurtigere muligheder for at opkvalificere de medbragte kompetencer, så uddannede indvandrere ikke nødvendigvis skal starte helt forfra i det danske uddannelsessystem. Med en mere effektiv anvendelse af udenlandske kompetencer og uddannelser vil samfundet kunne spare dyre uddannelsespenge. Samtidig vil vi kunne øge beskæftigelsen blandt indvandrere.

Datagrundlaget for undersøgelsen er spørgeskemadata fra år 2006 koblet til individbaserede registerdata for indvandrere, som er kommet hertil før år 2000 som voksne, enten som flygtninge eller som familiesammenførte fra Tyrkiet, Pakistan og Iran. I undersøgelsen har vi set nærmere på, hvordan indvandreres kvalifikationer påvirker integrationsprocessen i relation til arbejdsmarkedet.

Først har vi undersøgt, hvordan uddannelse og erhvervserfaring opnået i hjemlandet påvirker sandsynligheden for at påbegynde og færdiggøre en uddannelse i Danmark.

Dernæst har vi set på, om de, som færdiggør en uddannelse i Danmark, i højere grad opnår beskæftigelse end dem, som ikke gør, og om deres medbragte uddannelse øger beskæftigelsesgraden uafhængigt af danske kvalifikationer. Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere og selvstændige.

Fakta fra undersøgelsen

  • 37 procent havde en gymnasial uddannelse med sig fra hjemlandet.
  • 20 procent havde en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse med sig fra hjemlandet.
  • 33 procent med en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet tager en dansk uddannelse på mindst tilsvarende niveau.
  • Medbragt uddannelse og erhvervserfaring hjælper ikke indvandrerne i beskæftigelse.
  • Dansk sprog øger beskæftigelseschancen, men øger ikke chancen for job mere for dem med medbragt uddannelse.
  • Indvandrere, der får en videregående uddannelse i Danmark, har 34 procents større chance for at komme i beskæftigelse end indvandrere uden en dansk uddannelse. For danskere øger en videregående uddannelse til sammenligning kun beskæftigelseschancerne med 15 procent.
  • Erhvervserfaring hjælper på efterfølgende beskæftigelseschancer, mens beskæftigelsesgraden ikke i sig selv øges med opholdstiden i Danmark.
Type: Avisartikel, Berlingske, Politiko:12, 20. februar
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Social, Økonomi og administration