KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

SORAS – Støtte og rådgivning til voksne med autisme

Eksempel på anvendelse af SØM
VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Dette er et af fire eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. Eksemplet er et bostøtte- og samværstilbud rettet mod voksne med autisme.
Udskriv Del på
Udgivet: Januar 2018

SORAS – Støtte og rådgivning til voksne med autisme

Baggrund

SORAS er et bostøtte- og samværstilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser. Tilbuddet er organiseret under Aarhus Kommunes Voksenhandicap. Målgruppen for SORAS’ indsats er voksne med normal til høj begavelse, der har en diagnose inden for autismespektret.

Formål

Formålet med eksemplet er at illustrere, hvordan SØM og SØMs vidensdatabase kan anvendes for en indsats med disse særlige forhold:

Målgruppen for indsatsen er bredere end målgruppen i SØMs vidensdatabase.

  • Indsatsen har mange forskellige mål, der dækker bredere end effektmålet i SØM.
  • Målgruppens brug af sociale serviceydelser efter indsatsen kan kun i mindre grad opgøres ved hjælp af estimaterne i SØMs vidensdatabase.

Beskrivelse af, hvordan modellen anvendes:

Til at håndtere de specielle forhold i denne case, anvendes SØM-målgruppen ”Mennesker med autisme”, men hvor konsekvenserne justeres for at tage højde for, at målgruppen ikke matcher med SØM-målgruppen, og effektmålet heller ikke er det samme. Konkret er der ændret i konsekvenserne mht. socialpædagogisk støtte i eget hjem og beskæftigelse/indkomstoverførsler.

Beregningen kan anvendes til give et overordnet overblik over, hvilke offentlige udgiftsområder der har betydning for det samlede budgetøkonomiske billede af SORAS’ indsats. På grund af det manglende vidensgrundlag vedrørende indsatsens effekt og de afledte konsekvensers omfang, er beregningen af mere hypotetisk karakter.


Type: Notat
Udgiver: VIVE, København
Samarbejdspartnere: Incentive
Hvem har finansieret: Socialstyrelsen
Vidensområder: Social, Økonomi og administration
Kontakt

Mette Verner

Professor MSO

2444 7088 / meve@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev