KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge

Denne rapport tilbyder et overblik over de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificeres og beskrives lovende praksis på området.
Udskriv Del på

Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge

Kortlægningen har rangordnet de 14 udvalgte praksisformer i forhold til, hvor lovende den enkelte praksis er. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

Kommuner og organisationer har en række forskellige tilbud til børn og unge fra 0 til 17 år, som har været udsat for voldelige og/eller seksuelle overgreb. Den generelle viden om, hvilke faglige praksisser der anvendes i disse tilbud, er imidlertid sparsom.

VIVE har udarbejdet en kortlægning af, hvilken praksis der anvendes i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser til børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i nære relationer. På baggrund af denne kortlægning har VIVE indkredset og beskrevet 14 lovende praksisser nærmere. Målet er at give praktikere inspiration til arbejdet med børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb.

Kortlægningen er udarbejdet for SISO, Socialstyrelsens nationale videnscenter for sociale initiativer ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

De mest lovende indsatser

Kortlægningen har rangordnet de 14 udvalgte praksisformer i forhold til, hvor lovende den enkelte praksis er. Tre af de praksisser, der fremtræder som lovende, er

  • Individuelle Forløb, Narrativ metode, Dialog Mod Vold
  • Signs of Safety (SOS), Roskilde Kommune
  • Funktionel Familieterapi (FFT), Odense Kommune.

Individuelle Forløb, Narrativ metode, Dialog Mod Vold

Målgruppen er børn og unge, der har overværet eller været udsat for fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Som en del af en behandling af hele familien tilbydes barnet individuelle samtaler. Formålet med samtalerne er at skabe fokus på barnets behov og sikre tryghed i familien. De skadelige oplevelser og eventuelle traumer må ikke komme til at dominere barnets identitet, hvorfor en stor del af aktiviteterne retter sig mod, at børnene oplever at kunne mestre eget liv.

Samtalerne baserer sig på narrativ metode. Konkret tegner barnet et træ, der symboliserer dets eget liv. I den proces bliver det afdækket, hvad der har værdi for barnet. Derudover bliver der anvendt en bamse i samtalen med barnet, hvor samtalen foregår igennem bamsen. Det kan hjælpe barnet til at beskrive situationer, det ellers kan være vanskeligt for barnet at beskrive, hvis det bliver spurgt direkte.

Signs of Safety (SOS), Roskilde Kommune

Signs of Satefy (SOS) i Roskilde Kommune er en praksis, der anvendes ved familier, hvor der er alvorlige bekymringer for barnets trivsel, fx ved mistanke om overgreb. Det anvendes ved alle former for overgreb, men der er en overvægt af børn med underretning om fysisk vold. Det anvendes ofte som en mulighed for at fjerne årsagen til anbringelse af familiens børn.

Der udarbejdes en sikkerhedsplan, der har til formål at give ansvaret tilbage til familien. Man arbejder med at inddrage familien og finde løsninger i det private netværk. Det kræver ifølge kommunen nytænkning både hos leder, medarbejder, forældre og netværk. Siden 2012 er der lavet 60 sikkerhedsplaner. 49 børn er med familie og netværkets hjælp sikret, så de kan blive i hjemmet. 11 er anbragt uden for hjemmet.

Funktionel Familieterapi (FFT), Odense Kommune

Funktionel Familieterapi anvendes specifikt over for børn og unge, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold. Det er ofte konflikter i familierne, der udarter sig til voldelige overgreb. Volden er dermed sjældent massiv og omfattende, men er et symptom på familiernes dysfunktion. FFT anvendes ikke i de mest bekymrende sager, hvor de fysiske overgreb er så voldsomme, at børnene er tæt på en anbringelse.

Terapien er inddelt i tre faser: en engagement- og motivationsfase, en adfærdsfase og en generaliseringsfase. Terapeuten arbejder multisystemisk med familien og anvender forskellige metoder og teknikker afhængigt af familiens behov og målene i den enkelte fase. Formålet er at opnå et lavere konfliktniveau og finde fælles løsninger i familien. Det sker via konkrete ’skills’/redskaber, som familien indøver.

Metode

VIVE har foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der identificerer og kategoriserer 84 anvendte praksisser blandt 7 udvalgte kommuner og 9 fagorganisationer i Danmark.

Derudover har VIVE udarbejdet en kvalitativ undersøgelse, der yderligere indkredser og beskriver 14 lovende praksisser ved hjælp af et måleredskab til identifikation af lovende praksis (Jensen m.fl., 2016). For det tredje har VIVE foretaget et opfølgende litteraturstudie med det formål at undersøge, hvilken praksis der anvendes i Norden samt i engelsksprogede, vestlige lande på området for overgreb mod børn og unge. Den opfølgende undersøgelse består desuden af kvalitative nedslag og desk research, som giver indblik i udbredelsen og anvendeligheden af enkelte praksisser i Finland, Island, Sverige og Norge.

Mere fra samme projekt
Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: Socialstyrelsen
Vidensområder: Børn og unge, Social
Kontakt

Tine Rostgaard

Professor i komparativ social- og velfærdspolitik

4274 3445 / tiro@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev