KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen

En meget omfattende analyse af hele det offentligt medfinansierede voksen- og efteruddannelsesområde viser detaljerede beregninger af effekterne. AMU-kurser giver generelt ganske positive afkast, dog med store variationer. Samfundsøkonomisk er en del af kurserne tjent hjem tre til fire år efter kursusstart.
Udskriv Del på
Forfattere: Iben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper
Udgivet: Juni 2017

Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen

Det er vigtigt at forstå, hvad der er med til at skabe produktivitet, beskæftigelse og mobilitet i arbejdsstyrken. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Befolkning, politikere og arbejdsmarkedets parter har i årtier haft fokus på området for Voksen-og Efteruddannelse (VEU), men måske har området aldrig været vigtigere end i disse år. I Danmark og alle andre vestlige lande står arbejdsmarkedet nemlig over for voldsomme omvælt-ninger. Det skyldes ’den 4. industrielle revolution’, hvor automatisering og digitalisering vil ændre den måde, vi arbejder på. Fremskridt inden for robotteknologi, kunstig intelligens og læring udfordrer det, den enkelte arbejdstager kan bidrage med til at skabe værdi. Udviklingen forventes at ramme bredt, men dog i højere grad blandt kortuddannede end blandt personer med en længerevarende uddannelse.

I dette lys bliver det endnu mere vigtigt at forstå, hvad der er med til at skabe produktivitet, beskæftigelse og mobilitet i arbejdsstyrken. Det gælder også faglig mobilitet på tværs af brancher. Der er derfor god grund til at evaluere effekten af indsatsen inden for den offentligt medfinansierede voksen- og efteruddannelse. Det er formålet med denne rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet.
I rapporten har vi analyseret effekterne af VEU for både ledige og beskæftigede på en bred vifte af relevante udfaldsmål. Det gælder blandt andet løn, beskæftigelse og jobmobilitet. Vi har analyseret effekter på tværs af alle niveauer af VEU – fra forberedende voksenundervisning for læsesvage til kurser på masterniveau. Vi har desuden udført en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse for alle niveauerne.

Konklusion/resultater

Voksen- og efteruddannelsesområdet opdeles traditionelt i tre hovedområder:

  • Alment niveau, som omfatter forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, almen voksenuddannelse samt HF-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser
  • Erhvervsrettet niveau (AMU), som omfatter certifikatkurser, branchekurser, tværgående kurser og grundlæggende kurser
  • Videregående niveau, som omfatter akademikurser, diplomkurser og masterkurser.

Effekter for beskæftigede

På det almene niveau viser rapporten, at forberedende voksenundervisning og almen voksenuddannelse samt HF-enkeltfag reducerer løn og beskæftigelse og øger deltagelse i det ordinære uddannelsessystem. Disse effekter er altså udtryk for, at kursisterne efterfølgende er begyndt på en uddannelse. Ordblindeundervisning øger ikke omfanget af ordinær uddannelse.

På det erhvervsrettede niveau viser rapporten, at AMU-kurser generelt medfører positive løn- og beskæftigelseseffekter for beskæftigede. Effekterne drives primært af branchespecifikke og tværgående kurser, mens certifikatkurser hverken påvirker løn eller beskæftigelsesgrad. Effekterne er større for ufaglærte end for faglærte og større for virksomhedsforlagt end for institutionsforlagt AMU-undervisning. For AMU-kurser, hvor der findes positive løn- og beskæftigelseseffekter, giver den samfundsøkonomiske investering positivt afkast allerede efter tre til fire år. Når det gælder certifikat- og grundlæggende AMU-kurser, finder vi ikke positive effekter på løn- og beskæftigelse, og disse kurser medfører af samme årsag negative effekter i cost-benefit-analysen.

På det videregående niveau finder vi positive løn- og beskæftigelseseffekter af akademi- og diplomkurser, som over en årrække må formodes at resultere i positive samfundsøkonomiske effekter. Kurser på masterniveau giver antydningsvist positive løneffekter seks år efter kursusstart, men over en seksårig periode ender de samlet set som samfundsøkonomisk meget dårlige investeringer.

Effekter for ledige

Effekten af deltagelse i voksen- og efteruddannelse for ledige på kontanthjælp og dagpenge afhænger af, om de ledige deltager i alment, erhvervsrettet eller videregående VEU-forløb. Hvor VEU på det almene niveau ser ud til at være en langsigtet investering, der i første omgang fører til ordinær uddannelse på bekostning af beskæftigelse, så giver VEU på erhvervsrettet og videregående niveau allerede positive beskæftigelseseffekter for de ledige året efter, at de har deltaget.

Metode

Beregningerne i rapporten bygger på registerdata fra Danmarks Statistik kombineret med detaljerede oplysninger om kursustakster, omkostninger samt ekstra information om kurserne. Oplysningerne er hentet i kursistregistret VEUV, Styrelsen for IT og Læring, de årlige takstkataloger, Retsinformation og finanslovene.

Analysen af effektmål tager udgangspunkt i kursister, der begynder på et VEU-forløb i tredje kvartal 2011. Tidspunktet gør det muligt at måle effekter over 3½ år. Det er en passende periode i forhold til AMU-kurser, der typisk varer under to uger. Men det er næppe tilstrækkeligt i forhold til almen og videregående VEU, hvor varigheden generelt er markant længere, og hvor man kan forvente en senere effekt i form af yderligere uddannelsesaktivitet.

Mere fra samme projekt
Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Lars Skipper, Aarhus Universitet
Hvem har finansieret: Undervisningsministeriet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse