KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Kobling af udgifter og aktiviteter på det specialiserede børneområde

Analyse af udfordringer og anbefalinger til forbedring af datagrundlaget
Dårlig kvalitet af aktivitetsdata på området for udsatte børn og unge gør det vanskeligt at sammenligne enhedsudgifter på tværs af kommunerne. KORA har udarbejdet en række anbefalinger til at forbedre datagrundlaget. 
Udskriv Del på

Kobling af udgifter og aktiviteter på det specialiserede børneområde

I seks af de otte deltagerkommuner er der afvigelser på over 50 procent for én eller flere foranstaltningstyper. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Børne- og Socialministeriet har bedt KORA om at afdække, hvilke udfordringer der er i forhold til at kunne beregne enhedspriser for sociale foranstaltninger som fx en anbringelse eller en aflastningsfamilie på tværs af landets kommuner. Dermed skal det også afdækkes, hvilke dataudfordringer der er i forhold til registerdata om både udgifter og aktiviteter på kommuneniveau på det specialiserede børneområde.

Metode

KORA har foretaget sin afdækning på baggrund af analyser af registerdata om udsatte børn og unge på individniveau samt en mere grundig analyse af praksis for dataregistrering og validering i otte udvalgte kommuner. De otte kommuner har bidraget ved at levere egne data som sammenligningsgrundlag og har gennem workshops kvalificeret KORAs datavurderinger og anbefalinger. Derudover har de otte kommuner givet indblik i, hvordan de arbejder med at koble udgifts- og aktivitetsdata på individniveau.

Konklusion

KORAs afdækning viser, at der er en række barrierer for at opgøre valide enhedsudgifter for forskellige foranstaltningstyper på området for udsatte børn og unge. Den væsentligste barriere er, at kvaliteten af registerdata om antallet af udsatte børn og unge, der modtager de forskellige foranstaltninger, ikke er tilstrækkeligt høj. Der er således store forskelle mellem registreringerne hos Danmarks Statistik og hos de otte deltagerkommuner i forhold til, hvor mange børn og unge der modtager forskellige foranstaltninger.

I seks af de otte deltagerkommuner er der fx afvigelser på over 50 procent for én eller flere foranstaltningstyper. Afvigelserne varierer på tværs af de otte deltagerkommuner og inden for de forskellige foranstaltningstyper. Ved nogle foranstaltninger har kommunerne flere børn og unge registreret end Danmarks Statistik, ved andre har de færre. Samtidig er afvigelserne større ved nogle foranstaltninger end ved andre.

Der er ikke et entydigt mønster i afvigelserne. Dog har alle deltagerkommuner registreret flere anbringelser i almindelige plejefamilier, end der er registreret hos Danmarks Statistik. I syv af kommunerne er det samlede antal anbragte børn desuden højere i kommunens egne data end i data fra Danmarks Statistik.

Der er mange forskellige grunde til, at der er så store afvigelser i data. En af grundene er, at der har været mange tekniske udfordringer i de system-til-system-løsninger der er, hvor data indberettes direkte til Danmarks Statistik via kommunernes fagsystem. En anden grund er, at det er meget besværligt for kommunerne efterfølgende at skulle validere deres data, sådan som valideringsprocessen foregår i dag.

Anbefalinger

KORA har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan man kan forbedre data på området. Bedre data kan fx hjælpe kommunerne til at få et indblik i, om de betaler mere eller mindre for en bestemt foranstaltningstype sammenlignet med nabokommunerne, og om udviklingen i kommunens enhedsudgifter svarer til den, der er i andre kommuner. Den viden kan anvendes i kommunens opfølgning på målsætninger for området og som grundlag for kommunens fremtidige prioriteringer.

KORAs anbefalinger retter sig både til det nationale niveau i forhold til, hvordan betingelserne for kommunernes indberetning og validering af data kan forbedres, og de retter sig til kommunerne i forhold til, hvordan de kan arbejde med at styrke registrering, validering og anvendelse af individdata på området.

Det vil fx være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne får mulighed for at ”holde” på data, indtil de er fejlrettet, så der i system-til-system-løsninger kun leveres data én gang om måneden og ikke løbende. Det vil også være hensigtsmæssigt for kommunernes validering af data, hvis de har mulighed for løbende at kunne trække opgørelser på individniveau over, hvilke data de har registreret hos Danmarks Statistik.

Fra kommunernes side vil det være hensigtsmæssigt, hvis ledelsen allokerer ressourcer til, at registrering og validering af data kan prioriteres højt, og hvis de gør indberetningen meningsfyldt for den enkelte sagsbehandler, som foretager dataregistreringen.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Børne- og Socialministeriet
Vidensområder: Børn og unge, Social, Økonomi og administration