KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Potentialeberegninger for valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017

Der er potentiale for at få flere vælgere til at stemme ved kommunalvalget i efteråret 2017. Det er ikke let at øge deltagelsen i praksis, men der er solid dokumentation for, at man i nogen grad kan få flere til at stemme ved hjælp af mobiliseringskampagner. Det viser dette notat, som undersøger potentialer for at forøge valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget.
Udskriv Del på
Forfattere: Yosef Bhatti
Udgivet: Maj 2017

Potentialeberegninger for valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017

Undersøgelsen finder, at der for en lang række grupper er et betydeligt rum for at forøge valgdeltagelsen. Hvis de 22-29 årige for eksempel begyndte at stemme lige så hyppigt som resten af befolkningen, ville mere end 90.000 vælgere stemme i år, sammenlignet med 2013-valget. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

Valgdeltagelsen er en af demokratiets vigtigste grundpiller. Valgdeltagelsen i Danmark er høj og stabil sammenlignet med andre lande, men der er stor forskel på deltagelsen i forskellige vælgergrupper. Der tales til tider om et demokratisk A-hold og et demokratisk B-hold. Desuden er valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalg betydeligt lavere end til folketingsvalg. Derfor er der brug for viden om, hvor mange, der potentielt kunne mobiliseres, hvis udvalgte grupper forøgede deres deltagelse. Notatet undersøger, hvor stort potentialet for forøgelse af valgdeltagelsen er, og hvorvidt potentialet kan realiseres i praksis.

Konklusion

Undersøgelsen finder, at der for en lang række grupper er et betydeligt rum for at forøge valgdeltagelsen. Hvis de 22-29 årige for eksempel begyndte at stemme lige så hyppigt som resten af befolkningen, ville mere end 90.000 vælgere stemme i år, sammenlignet med 2013-valget. Hvis de 22-29 årige stemte lige så hyppigt til kommunalvalg, som de gør til folketingsvalg, ville over 100.000 borgere blive mobiliseret. Lignende tal findes for en række andre grupper.

Det er selvfølgelig ikke realistisk på kort sigt at øge deltagelsen så meget, men undersøgelsen finder, at det er muligt at påvirke valgdeltagelsen noget. Ved kommunalvalget i 2013 blev valgdeltagelsen øget med 6,1 procentpoint efter et stort mediefokus og en betydelig kampagneindsats fra en lang række aktører. Hele stigningen skyldes næppe kampagnerne, men meget tyder på, at kampagnerne har haft en direkte eller indirekte betydning. Stigningen var størst blandt unge, som også var den gruppe, kampagnerne fokuserede mest på.

Anbefalinger

Notatet peger på, at det er muligt at påvirke befolkningens valgdeltagelse, selv om effekten af de enkelte tiltag oftest er ret moderat. Ud over at kampagner i sig selv kan have en effekt, kan de også være drivende for, for eksempel, medieomtale og derved skabe indirekte effekter. Det skal understreges, at valgdeltagelsen steg betydeligt ved det seneste valg i 2013, og det vil være sværere at opnå stigninger ved dette valg, da man kan forvente et vist tilbagefald, hvis der ikke sættes tiltag i værk. En vigtig funktion ved en kampagne kan derfor også være at fastholde de vælgere, der blev mobiliseret ved tidligere valg. Hvis man gennemfører mobiliseringstiltag, skal man, når man vurderer deres effekt, holde sig for øje, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde gennemført tiltagene.

Metode

Notatet tager udgangspunkt i eksisterende, primært registerbaserede data om befolkningens valgdeltagelse ved de seneste kommunalvalg og folketingsvalget i 2015. Vi har fokuseret på følgende udvalgte grupper, som traditionelt har lavere deltagelse end gennemsnittet:

  • Unge
  • Kortuddannede
  • Nydanskere
  • Borgere i udvalgte boligområder
  • Borgere med forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet 
  • Borgere med handicap.

Vi har beregnet, hvor mange flere vælgere, der vil stemme ved kommunalvalget i 2017 sammenlignet med kommunalvalget i 2013 i de udvalgte grupper, hvis:

  • Gruppens valgdeltagelse bliver øget med 1 procentpoint
  • Gruppens valgdeltagelse bliver øget, så den svarer til gruppens deltagelse ved folketingsvalg
  • Gruppens valgdeltagelse bliver øget, så den svarer til den generelle deltagelse ved kommunalvalget i 2013.

Potentialet udgøres af forskellen mellem den faktiske deltagelse i 2013 og de udvalgte scenarier. Scenarium 1 er interessant, fordi det illustrerer konsekvenserne af en moderat stigning. Scenarium 2 er interessant, da det kan bruges til at illustrere et potentiale, der i praksis realiseres i forbindelse med folketingsvalg. Endelig er scenarium 3 relevant, da det kan bruges til at beskrive det efterslæb, de enkelte grupper har i forhold til vælgerbefolkningen som helhed. En nærmere redegørelse for notatets metodiske forudsætninger og forbehold findes i notatets metodeafsnit.

Undersøgelsen af, om potentialerne kan realiseres i praksis, tager udgangspunkt i erfaringer fra den danske og internationale forskningslitteratur om effekter af mobiliseringstiltag og mobiliseringskampagner.

Mere fra samme projekt
Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Vidensområde: Økonomi og administration
Kontakt

Yosef Bhatti

Professor MsO

2258 4504 / yobh@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev