Notat

Sygeplejerskernes rolle i rehabilitering i ældreplejen

Hvad kan vi lære af danske studier?
Sygeplejersker spiller en vigtig rolle i arbejdet med rehabilitering på ældreområdet, men deres faglighed udnyttes ikke altid optimalt. Det kan derfor være en god ide at afklare hvilke typer af opgaver, sygeplejerskerne især skal være involverede i. Det viser KORAs gennemgang af en række danske undersøgelser.
Udskriv Del på
Udgivet: April 2017

Sygeplejerskernes rolle i rehabilitering i ældreplejen

Sygeplejerskerne fremstår i alle de gennemgåede studier som en uundværlig og vigtig samarbejdspartner for hjemmeplejen. Analyserne viser, at en del af udfordringen med at inddrage sygeplejersker i det rehabiliterende arbejde er, at sygeplejerskerne tildeles roller og funktioner, som de oplever ikke er kompatible med deres faglighed. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Kommunerne har arbejdet med at implementere rehabilitering på ældreområdet i snart 10 år. Siden januar 2015 har det været lovpligtigt for kommunerne at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgere, der søger om hjemmehjælp. Målet er at hjælpe borgerne til at blive mest muligt selvhjulpne i forhold til deres aktiviteter i hverdagen.

Sygeplejersker er tænkt ind som en væsentlig del af denne indsats. Men kommunerne har oplevet betydelige udfordringer med at motivere sygeplejerskerne til at indgå i det rehabiliterende arbejde, som i vid udstrækning opfattes som et ”terapeut- og SOSU-projekt”.

KORA har på denne baggrund foretaget en gennemgang af eksisterende studier af rehabilitering på ældreområdet med særligt henblik på at belyse sygeplejerskernes rolle. Formålet har været at give indsigt i, hvordan og hvorvidt sygeplejersker hensigtsmæssigt inddrages i kommunernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet.

Notatet er udarbejdet af KORA i forlængelse af den rapport, vi har lavet til Fremfærd Ældre om samarbejdet om rehabilitering på ældreområdet.

Resultater

Sygeplejerskerne fremstår i alle de gennemgåede studier som en uundværlig og vigtig samarbejdspartner for hjemmeplejen. Analyserne viser, at en del af udfordringen med at inddrage sygeplejersker i det rehabiliterende arbejde er, at sygeplejerskerne tildeles roller og funktioner, som de oplever ikke er kompatible med deres faglighed.

Notatet finder, at det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem borgernes behov, når man skal inddrage sygeplejersker. Borgere i rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a er typisk kendetegnet ved primært at have udfordringer ift. hverdagens aktiviteter, og de har ofte kun behov for en indsats ved social- og sundhedsmedarbejdere og terapeuter. Så her bør sygeplejerskerne kun inddrages ved behov. Borgere, der modtager hjemmepleje efter § 83 er typisk kendetegnet ved en mere omfattende og længerevarende funktionsnedsættelse, og de har ofte større eller mere sammensatte behov. Derfor vil de oftere have behov for inddragelse af sygeplejersker.

Et rehabiliteringsprojekt, der er målrettet de borgere i den almindelige hjemmepleje, der ikke er omfattet af paragraf 83a, kan sandsynligvis med fordel inkludere hjemmesygeplejen i en mere aktiv rolle, fordi fokus mere er på borgerens almene helbredstilstand end på borgerens hverdagsaktiviteter.

Metoder

Notatet er baseret på en gennemgang af en række danske studier af rehabilitering i hjemmeplejen i perioden 2008-2016, der på forskellig vis berører sygeplejerskers rolle i rehabiliteringsindsatserne. KORAs studier er suppleret med enkelte øvrige studier, som er fundet via søgning efter gråzone-litteratur på Google i februar 2017. Det har været et eksplicit kriterium, at studierne er foretaget af eller i samarbejde med eksterne forskere eller forskningsinstitutioner og gør brug af videnskabelige metoder.

Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Vidensområder: Social, Sundhed
Kontakt

Pia Kürstein Kjellberg

Analyse- og forskningschef

4139 3528 / piak@kora.dk

Modtag vores gratis nyhedsbrev