KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Webudgivelse

Den nære sundhed koster kassen for de ældste borgere

Kommunernes udgifter til sundhed og omsorg overhaler sygehusudgifterne med rekordfart, jo ældre borgerne bliver. Især for borgere over 90 år er forskellen markant. Det giver kommunerne store økonomiske udfordringer i fremtiden.

Det skriver KORA-professor Jakob Kjellberg i dette blogindlæg, som har været bragt på Kommunal Sundhed.

Udskriv Del på
Forfattere: Jakob Kjellberg
Udgivet: 7. april 2017

Den nære sundhed koster kassen for de ældste borgere

Analysen viser, som man kan se på figuren nedenfor, at udgifter til hjemmepleje stiger markant, når borgerne runder de 70 år. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

For et par uger siden præsenterede Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed en rapport, som opregnede kommunernes omkostninger til kronisk syge borgere i Region Hovedstaden.

Den slags analyser kommer jævnligt, men denne analyse var langt mere interessant end de andre. De havde nemlig gjort sig den ikke ubetydelige ulejlighed at indsamle en mængde data, som ikke bare uden videre kan hentes i Danmarks Statistik. Ved at tage udgangspunkt i kommunernes økonomi- og omsorgssystemer er det blevet muligt at medtage omkostninger til bl.a. hjemmesygepleje, ophold på plejehjem, træning, rehabilitering og brug af hjælpemidler. Alle den slags omkostninger ignoreres rutinemæssigt i andre opgørelser, fordi data er for svært tilgængelige.

Sygehusudgifterne blegner

Analysen viser, som man kan se på figuren nedenfor, at udgifter til hjemmepleje stiger markant, når borgerne runder de 70 år. Resultatet at analysen er som sådan ikke direkte overraskende. Siden vi for nogle år siden i Danmarks Statistik fik adgang til data om hjemmeplejen, har vi vænnet os til dette billede. Men alligevel er rapportens figur tankevækkende.

For godt nok er det et velkendt billede, at de kommunale sundheds- og omsorgsydelser dominerer, når borgeren runder cirka 70 år. Men forskellen er noget mere markant, end tidligere undersøgelser har indikeret. Særligt når borgeren runder de 90 år, er sygehusydelserne stort ser irrelevante i sammenligning med de kommunale sundheds- og omsorgsydelser.

Store økonomiske udfordringer for kommunerne

Her ligger altså en stor økonomisk udfordring for kommunerne i fremtiden, i takt med at borgerne bliver ældre og ældre. Med mindre vi forventer, at borgerne generelt får en markant sundere aldring, som gør, at behovet for kommunale ydelser skrumper væsentligt blandt de ældste borgere. Udviklingen i befolkningens sundhedstilstand vil næppe ændre sig så hurtigt, så meget tyder på, at de kommunale udfordringer med af få enderne til at hænge sammen vil få de regionale økonomiudfordringer til at blegne.

Forhåbentlig når det efterhånden knap så hurtigt arbejdende udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at studere den nye rapport. Så planen for fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen også husker de områder, der har en tendens til at blive glemt i manglen på gode data.

Aldersopdelte totale omkostninger pr. person opgjort på forskellige typer af ydelser

Blog Grafik
Kilde: Nielsen, A; Bekker-Jeppesen, M; Almer, K; Andreasen, AH: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden
Type: Webudgivelse
Vidensområder: Økonomi og administration, Sundhed, Social
Kontakt

Jakob Kjellberg

Professor, programleder for Sundhed

4280 1915 / jakj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev