KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark

Over de seneste 15 år er andelen af tomme huse i gennemsnit vokset med 50 % i landsogne langt væk fra de større byer. Mange af dem er nedrivningsparate. Det skønnes, at der er mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Regningen for oprydning ligger på 1½-3 mia. kroner, og problemet vokser.
Udskriv Del på

Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark

Nedrivningsklare huse er en væsentlig barriere for vækst og udvikling i landdistrikterne. De skæmmer lokalmiljøet, og de bidrager formentlig også til at fastfryse boligmarkedet på landet. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Konklusion

I øjeblikket rives der cirka 1.500 huse ned om året, hvor der ikke genopføres et nyt hus på grunden. Men det skønnes, at der er mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse, og det svarer til en samlet omkostning for oprydning på mellem 1½ og 3 milliarder kroner.

Når man ser på den kommunale fordeling af de nedrivningsparate huse, viser den ikke overraskende, at andelen af nedrivningsparate huse er højest på Lolland-Falster, øerne (bl.a. Bornholm og Langeland) og i det nordvestlige Jylland. I de hårdest ramte sogne står i dag mere end 25% af husene tomme.

Rapporten fremskriver en prognose for, hvordan udviklingen i tomme og nedrivningsklare huse vil være i perioden fra 2015 til 2020. Prognosen viser, at udviklingen vil fortsætte, men forværringen fra 2015 til 2020 sker ikke i de store byer og mindre på Sjælland og Fyn end i Jylland. Problemet gælder primært for landsogne længere væk fra de større byer.

Se, hvilke kommuner der har flest nedrivningsklare huse

På kortet nedenfor kan du se, hvordan antallet af nedrivningsklare huse er fordelt i landets kommuner. Hvis du klikker på de enkelte kommuner, får du information om, hvor mange nedrivningsklare huse der konkret skønnes at være i den pågældende kommune, og hvordan antallet af tomme huse har udviklet sig i de enkelte kommuner fra 2000 til 2015.

Anbefalinger

De kommuner, der ikke allerede er i gang, bør overveje en strategi for nedrivninger. Tiltag som flexboligordning og ophævelse af bopælspligt kan (måske) være med til at reducere omfanget af tomme boliger.

Baggrund

I de seneste 15-20 år er boligmarkedet på landet og i de mindre bysamfund blevet stadig mere udfordret af et stigende antal tomme boliger. I mange tilfælde er det de dårligste huse, der bliver tomme, og efterfølgende vedligeholdes de typisk i mindre grad end beboede huse. Resultatet er, at mange af de tomme huse forfalder og bliver nedrivningsklare.

Nedrivningsklare huse er en væsentlig barriere for vækst og udvikling i landdistrikterne. De skæmmer lokalmiljøet, og de bidrager formentlig også til at fastfryse boligmarkedet på landet. Når nogle huse i en landsby forfalder, kan det også påvirke muligheden for at sælge de gode ejendomme i samme landsby. Denne udvikling er med til at fastfryse boligmarkedet på landet.

Der er meget sparsom viden om antallet af nedrivningsparate huse, og formålet med denne rapport er at bidrage til denne viden.

Metode

I denne rapport anvendes for første gang omfattende registerdata og analyser til at beregne et skøn over antallet af nedrivningsparate huse. Data inkluderer alle huse i Danmark kombineret med oplysninger om beboerne. Med udgangspunkt i de huse, der faktisk nedrives, beregnes en sandsynlighed for, at et givent hus er nedrivningsparat. En af de mest afgørende faktorer er, om huset står tomt kombineret med, hvor i landet det ligger.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Landdistriktspuljen under Erhvervsstyrelsen
Vidensområde: Økonomi og administration