KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Projekt ”Læring, der ses”

2. måling, vinter 2016
Frederiksberg og Københavns Kommuner har iværksat et stort udviklingsprojekt ’Læring, der ses’, hvis formål er at understøtte differentierede og inkluderende læringsmiljøer. Projektet skal sikre læring, inklusion og social udvikling for alle elever på de to kommuners skoler, så eleverne bliver så dygtige, de kan. KORAs midtvejsmåling fokuserer på, hvordan skolerne arbejder med ’Læring, der ses’, og hvilke faktorer der fremmer og hæmmer udviklingen af praksis.
Udskriv Del på

Projekt ”Læring, der ses”

Projektet omfatter mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) på samtlige 79 skoler i de to kommuner. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Konklusion

’Læring, der ses’ er en kompleks praksisforandring, der stiller store krav til samarbejde, åbenhed og villighed til at arbejde med undervisningen på nye måder. Projektet omfatter samtlige skoler i Københavns og Frederiksberg Kommuner. I midtvejsmålingen har vi undersøgt seks af skolerne, og evalueringen viser, at de alle seks er i gang med arbejdet, men også, at der er forskel på, i hvor høj grad skolerne har nået at udbrede ’læring, der ses’ til praksis.

Evalueringen peger på, at man er nået længst på de skoler, hvor motivationen er størst blandt ledere, lærere og de didaktiske vejvisere, der skal understøtte ændringen af praksis. Evalueringen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt det er motivationen, der driver forandringen i praksis, eller om motivationen omvendt er et resultat af, at man er kommet godt i gang med arbejdet. Desuden peger evalueringen på, at ledelsen følger arbejdet med ’læring, ser ses’ tæt på de skoler, hvor man er kommet længst.

Usikkerhed er en af de faktorer, der ser ud til at hæmme forandringen af praksis. En del af skolernes didaktiske vejvisere giver udtryk for, at de er usikre på deres rolle. Der er også både ledere og vejvisere, som giver udtryk for, at de er usikre på, hvad målet med projektet er, og hvilke forventninger der er til dem i arbejdet.

Anbefalinger

For at understøtte praksisforandringen på skolerne kan Frederiksberg og Københavns Kommuner med fordel fastholde den fleksible tilgang, hvor skolerne selv vælger, hvilke parametre de vil arbejde med, og hvor vejviserne får målrettet sparring på de enkelte skoler. Midtvejsevalueringen peger også på, at der er behov for at tydeliggøre mål og forventninger, og nogle skoler kan med fordel udarbejde en klar plan for, hvordan de vil arbejde med forandringen af praksis.

Flere skoler arbejder allerede med at udvikle en samarbejdskultur – også som et led i arbejdet med ’Læring, der ses’. Evalueringen peger på, at manglende samarbejdskultur kan hæmme praksisforandringen. Derfor bør man overveje, hvordan man yderligere kan understøtte arbejdet med at udvikle en samarbejdskultur, så lærerne for eksempel i højere grad deler erfaringer og låner undervisningsforløb af hinanden.

Baggrund

Projektet omfatter mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) på samtlige 79 skoler i de to kommuner. På alle skoler har ledelsen gennemgået et kompetenceudviklingsforløb. Samtidig er der udpeget tre didaktiske vejvisere, der skal understøtte udviklingen af de differentierede og inkluderende læringsmiljøer i praksis. Skolernes didaktiske vejvisere har også gennemgået et kompetenceudviklingsforløb.


For at understøtte differentierede og inkluderende læringsmiljøer arbejdes der med følgende parametre i ’Læring, der ses’:

  • Målstyret læring (for eksempel at mål er synlige og kendte for eleverne) 
  • Differentiering (for eksempel at læringsmål er tydelige med hensyn til mulighed for forskellig grad af målopfyldelse) 
  • Progressionsvurdering (for eksempel at eleverne forstår og kan fortælle om udviklingen i egen læring)
  • Feedback (for eksempel at eleverne kan modtage og anvende feedback fra læreren/pædagogen)
  • Evaluering (for eksempel at eleverne tager aktivt del i evalueringen af undervisningen)
  • Inkluderende læringsmiljøer (for eksempel et læringsmiljø, hvor alle elever er anerkendte deltagere i det sociale og faglige fællesskab med pædagoger og lærere).

Metode

Midtvejsnotatet er baseret på interview med ledere og didaktiske vejvisere på seks skoler: to i Frederiksberg Kommune og fire i Københavns Kommune. Der er i alt interviewet 15 vejvisere og 8 ledere. Interviewene er gennemført i oktober 2016.

Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Vidensområde: Børn og unge