KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet

Et overblik over kommunernes praksis
Næsten halvdelen af landets kommuner bruger socioøkonomiske kriterier, når de skal fordele penge til kommunens daginstitutioner. I de fleste kommuner er det dog under 5 % af de samlede midler, der fordeles ud fra sociale kriterier.
Udskriv Del på
Udgivet: Januar 2017

Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet

Når kommunerne fordeler de sociale midler, ser de oftest på, hvor mange børn der er af enlige forsørgere og indvandrere, og hvordan forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og arbejdsmarkstilknytning er. Foto: Lars Degnbol/KORA

42 % af landets kommuner anvender en form for socioøkonomiske kriterier, når de skal fordele ressourcerne på daginstitutionsområdet. Det viser KORAs afdækning af området.

I de fleste af kommunerne er det dog under 5 % af de samlede decentrale midler, der bliver fordelt på baggrund af sociale kriterier. Det er ikke altid, at kommunerne bruger en egentlig beregningsmodel, hvor ressourcerne tildeles efter en fast beregningsmetode. I nogle af kommunerne sker fordelingen af de socioøkonomiske ressourcer fx ved vurdering eller ansøgning.

Fire tilgange til social fordeling

KORA har identificeret fire forskellige tilgange hos kommunerne til fordeling af de socioøkonomiske ressourcer:

Børnetælling ud fra socioøkonomiske indikatorer: Kommunerne anvender en form for socioøkonomisk ’tælle-indikator’ til at identificere antallet af ’udsatte’ eller ’socialt belastede’ i hver daginstitution.

Fordelingsnøgle på baggrund af statistisk model: Kommunerne anvender en statistisk model til at vægte de socioøkonomiske forhold, der indgår i modellen.

Fordeling af puljemidler efter vurdering eller ansøgning: Kommunerne fordeler de socioøkonomiske midler til institutionerne efter ansøgning fra institutionerne selv eller efter et forvaltningsmæssigt skøn.

Fast tildeling til udvalgte institutioner: Kommunerne har en fast tildeling af socioøkonomiske ressourcer til enkelte, udvalgte institutioner.

Kriterier ved social fordeling

Når kommunerne skal fordele de socioøkonomiske midler, anvender de en bred vifte af kriterier. Kommunerne anvender oftest disse kriterier:

  • Antal eller andel børn af enlige forsørgere
  • Antal eller andel indvandrere eller efterkommere efter indvandrere fra tredjeverdenslande
  • Forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og arbejdsmarkstilknytning.

Omkring halvdelen af de kommuner, som anvender socioøkonomiske fordelingskriterier, har opstillet visse krav eller forventninger, som følger med de socioøkonomiske midler. Det kan være krav til, at midlerne skal anvendes til at ansætte uddannede pædagoger, eller til at pengene skal bruges på bestemte pædagogiske indsatser såsom tidlig forebyggelse eller inklusion.

Baggrund for undersøgelsen

Daginstitutionsområdet tegner sig for en betydelig del af de kommunale serviceudgifter. Fordelingen af ressourcer til daginstitutioner er i det store og hele et kommunalt anliggende. Kommunalpolitikerne og forvaltningen skal altså selv vurdere, hvilke forhold der har betydning for daginstitutionernes udgiftsbehov, og tage stilling til, hvordan ressourcerne skal fordeles.

Der har i de senere år været stigende fokus på, hvilken rolle socioøkonomiske forhold hos målgruppen (børnene) spiller i denne sammenhæng.

Formålet med denne undersøgelse har været at afdække, hvordan og i hvilket omfang kommunerne anvender socioøkonomiske kriterier ved deres fordeling af ressourcer på daginstitutionsområdet.

Undersøgelsens resultater kan anvendes i lokale drøftelser af, hvorvidt der skal anvendes socioøkonomiske kriterier i ressourcefordelingen på daginstitutionsområdet, hvilken fordelingsmodel kommunen skal anvende, og hvordan de socioøkonomiske ressourcer evt. skal finansieres.

Metode

Undersøgelsen er gennemført i tre faser. Fase 1 bestod i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse hos alle landets 98 kommuner med en svarandel på 80 %. Fase 2 bestod i en detaljeret afdækning i tyve udvalgte kommuner, gennemført som strukturerede telefoninterviews. I fase 3 er der sket en sammenfatning af data fra de to første undersøgelsesfaser i en samlet afdækning.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: BUPL’s forskningsfond
Vidensområder: Børn og unge, Økonomi og administration
Kontakt

Thomas Astrup Bæk

Seniorprojektleder

4139 3511 / thas@kora.dk

Modtag vores nyhedsbrev