KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

En længere og mere varieret skoledag

Implementerings- og effektundersøgelse
Der er stor forskel på, hvordan skoler og kommuner har indført en mere varieret skoledag, og hvor langt de er nået. Der er er en række udfordringer, men også lyspunkter: For eksempel har mere motion og bevægelse i undervisningen en positiv effekt på elevernes læring og trivsel. Det viser en evaluering af den længere og mere varierede skoledag, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet.
Udskriv Del på

En længere og mere varieret skoledag

Det har generelt synes lettere for lærere og pædagoger at implementere folkeskolereformens delementer i indskolingen end i udskolingen. Det hænger blandt andet sammen med, at reformens delementer i videre udstrækning stemmer overnes med den tidligere praksis i indskolingen. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Ved starten af skoleåret 2014/2015 stod de danske folkeskoler over for at skulle implementere en ny folkeskolereform, herunder en længere og mere varieret skoledag.

Denne undersøgelse indgår som en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som blev etableret til at evaluere og dokumentere folkeskolereformens implementering og effekt. Undersøgelsens fokus er den længere og mere varierede skoledag, som er et af tre overordnede og gensidigt understøttende indsatsområder i forbindelse med folkeskolereformen.

Resultater

Rapporten har fokus på seks centrale elementer af den længere og mere varierede skoledag:

  • Motion og bevægelse
  • Understøttende undervisning
  • Lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Åben skole
  • Samarbejde blandt det pædagogiske personale
  • Elevplaner

Skolerne har implementeret de seks elementer meget forskelligt. Generelt synes det lettere for lærere og pædagoger at implementere folkeskolereformens delementer i indskolingen end i udskolingen. Det hænger blandt andet sammen med, at reformens delementer i videre udstrækning stemmer overnes med den tidligere praksis i indskolingen.

Den praktiske tilrettelæggelse af reformens delelementer er flere steder udfordret af, at tekniske skemamæssige bindinger synes afgørende frem for faglige og didaktiske hensyn. Flere steder oplever lærere og pædagoger, at de savner tid og mulighed for at skabe en mere sammenhængende og fagligt kvalificerende skoledag. Lærere og pædagoger er generelt positive over for reformens delementer, men de savner tid til at implementere dem.

Rapportens hovedkonklusioner på de seks centrale områder er følgende:

Motion og bevægelse

Effektundersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem brug af motion og bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel samt elevernes læring i 6. klasse. Motion og bevægelse er således klart det reformelement, der på nuværende tidspunkt viser klarest sammenhæng med elevernes læring og trivsel.

En del af forklaringen kan være, at motion og bevægelse synes at være det reformelement, som eleverne er mest glade for. Det skaber ifølge eleverne ofte mere ro i klassen, og motion og bevægelse styrker deres koncentration og indlæringsevne.

Generelt er lærere og pædagoger også positive over for motion og bevægelse, men næsten hver tredje lærer og pædagog vurderer, at de har behov for mere viden om, hvordan de kan få mere motion og bevægelse ind i undervisningen. Især udskolingslærerne vurderer i højere grad end øvrige lærere, at de mangler kompetencer på området. De oplever, at de mangler undervisningstid til at nå de faglige mål, og at det er vanskeligere at motivere udskolingselever til motion og bevægelse.

Understøttende undervisning

På de fleste skoler er der et tydeligt mønster for, hvem der varetager den understøttende undervisning. I indskolingen er det er primært pædagoger, på mellemtrinnet er det typisk en blanding af de to faggrupper, og i udskolingen er det primært lærere.

Indholdet varierer meget mellem skolerne. Den understøttende undervisning kan enten supplere den faglige undervisning direkte eller sigte bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer og trivsel. Kun få skoler har udformet informationsmateriale, retningslinjer eller vejledninger for, hvad indholdet i den understøttende undervisning skal være.

Det betyder, at lærere og pædagoger mange steder står ret alene med at definere indholdet af den understøttende undervisning. Både ledere, lærere og pædagoger understreger behovet for mere klare retningslinjer fremadrettet.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse er mange steder blevet til timer, hvor eleverne laver lektier, og mange skoler arbejder stadig på at udvikle faglig fordybelse. På skolerne diskuteres det, om eleverne skal have lektier for hjemme. Der kan være behov for en nærmere diskussion af, hvordan lektier kan tilrettelægges, så de reelt understøtter undervisningen.

På de skoler, hvor man har besluttet sig for at være ’lektiefri’ uden for skoletiden, er eleverne typisk glade for at have færre lektier. Omvendt oplever nogle forældre en frustration over ikke at kunne følge med i, hvad deres børn laver i skolen.

Nogle skoler har med succes valgt at implementere faglig fordybelse som et valgfag, hvor eleverne kan fordybe sig i faglige emner, som de har en særlig interesse for. For eksempel science, matematik eller musik.

Åben skole

Effektundersøgelsen påviser en negativ sammenhæng imellem brugen af åben skole og elevernes trivsel med hensyn til bl.a. støtte og inspiration. En mulig forklaring kan være, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i åben skole som et positivt indspark i skoledagen.

I indskolingen og på mellemtrinnet oplever lærere og pædagoger større udfordringer med at implementere den åbne skole end i udskolingen. Det hænger sammen med, at det kan være vanskeligere for folk uden for skolen at håndtere de yngre elever.

Den åbne skole er en større udfordring på skoler på landet end i byen, fordi det tager længere tid at komme til aktiviteter uden for skolen, og det er dyrere.

Implementering af den åbne skole tager tid, da det skal tilrettelægges, og de formelle aftaler og rammer skal være på plads. I vid udstrækning afhænger det af den enkelte lærer eller pædagogs kontakter og tid. Kommunerne arbejder derfor på at etablere kontakter til lokalsamfundet og understøtte skolernes arbejde med den åbne skole for at sikre, at alle elever får samme muligheder.

Samarbejde mellem det pædagogiske personale

Nogle steder er samarbejdet mellem lærere og pædagoger stadig udfordret af faglige forskelle og mangel på gensidig anerkendelse af kompetencer. På de skoler, hvor man har lang erfaring med samarbejde mellem lærere og pædagoger synes det at fungere bedre, ligesom skoleledernes prioritering af samarbejdet spiller en afgørende rolle.

Overordnet vurderer både lærere og pædagoger, at pædagogernes større rolle i undervisningen har værdi. Pædagogerne oplever generelt set, at deres kompetencer bliver anerkendt af lærerne. Dog er lærerne mere skeptiske over for pædagogers opgaveløsning på mellemtrinnet og i udskolingen. På disse klassetrin oplever et flertal af pædagogerne også, at de ikke har de fagfaglige kompetencer eller den fornødne erfaring med klasserumsledelse, der er nødvendig for at løfte opgaven.

På flere af de besøgte skoler er samarbejdet imidlertid udfordret af, at rollefordelingen mellem lærer og pædagog er uklar. Som konsekvens kan der opstå et hierarki i undervisningssituationen mellem lærer og pædagog, hvor pædagogen reduceres til 'radiatorpædagog'.

Elevplaner

Skolernes erfaringer med de nye digitale elevplaner er begrænset, da de fleste af dem er i en meget tidlig fase af implementeringsprocessen. Det er derfor endnu ikke muligt at vurdere, om de nye digitale elevplaner er et relevant og brugbart redskab til at understøtte den løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen.

På skolerne peges der på en række opmærksomhedspunker i forbindelse med implementeringen af de nye elevplaner. Blandt andet at teknologien ikke må blive styrende, og at det kan blive for omfattende og tidskrævende at ajourføre og anvende de nye elevplaner.

Metode

Undersøgelsen bygger på en kombination af spørgeskemaundersøgelser blandt dansk- og matematiklærere samt pædagoger i folkeskolen, registerdata fra nationale test, eksamenskarakterer og trivselsdata samt et kvalitativt casestudie på 19 folkeskoler fra 7 kommuner besøgt i efteråret 2016.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Undervisningsministeriet
Vidensområde: Børn og unge