KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Offentlige merudgifter ved rygning

En registeranalyse af offentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere
De offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster var op til 18.000 kr. højere for rygere sammenlignet med ikke-rygere i 2013, viser denne analyse.
Udskriv Del på

Offentlige merudgifter ved rygning

Andre studier har også fundet højere gennemsnitlige sundhedsudgifter blandt tidligere rygere sammenlignet med fortsat rygere. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

De helbredsskadelige virkninger af rygning er omfattende og veldokumenterede, men der er fortsat debat om, hvorvidt rygere belaster de offentlige budgetter mere end aldrig-rygere og tidligere rygere.

KORA har på denne baggrund undersøgt de gennemsnitlige offentlige merudgifter til dagligrygere i Danmark sammenlignet med aldrig-rygere og tidligere rygere for så vidt angår udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster i 2013 - samt fordelt merudgifterne på stat, region og kommune efter finansieringsansvar.

Undersøgelsen er foretaget for medicinalvirksomheden Pfizer, og det primære formål med analysen har været at opgøre centrale merudgifter for kommunerne ved rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Undersøgelsen ser alene på udgifter og modregner ikke indtægter fra tobaksafgifter eller indkomstskat.

Konklusion/resultater

Rygeres sundhedsudgifter
Årlige merudgifter til dagligrygere sammenlignet med aldrig rygere. Kilde: KORAs analyse baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og registerdata.

Undersøgelsen viser, at de offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster i 2013 var i gennemsnit mellem ca. 9.000 kr. og 18.000 kr. højere for dagligrygere end for aldrig-rygere. Sammenlignet med tidligere rygere var udgifterne til dagligrygere i gennemsnit mellem ca. 2.000 kr. og 10.000 kr. højere. Merudgifterne varierer med køn og aldersgrupper.

Der er en tendens til lavere udgifter i sundhedsvæsenet blandt dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere over 35 år. Det er umiddelbart overraskende, fordi de helbredsmæssige gevinster ved rygestop er veldokumenterede. Andre studier har også fundet højere gennemsnitlige sundhedsudgifter blandt tidligere rygere sammenlignet med fortsat rygere, særligt omkring tidspunktet for rygestop. Det kan skyldes, at tidligere rygere stopper med at ryge på grund af symptomer/diagnosticering af rygerelateret sygdom.

Hvis dagligrygere sammenlignes med tidligere rygere, hvor gruppen af tidligere rygere er afgrænset til personer, som oplyser, at de har et godt selvvurderet helbred, er den gennemsnitlige årlige merudgift til dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere mellem ca. 7.000 kr. og 20.000 kr. pr. person.

Anbefalinger 

Eks-rygeres sundhedsudgifter
Årlige merudgifter til dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere. Kilde: KORAs analyse baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og registerdata.

Undersøgelsen indikerer, at der – ud over de sundhedsmæssige gevinster – kan opnås udgiftsbesparelser i kommunerne ved såvel forebyggelse af rygestart som rygestop.

Ifølge denne undersøgelse er potentialet for udgiftsbesparelser størst ved forebyggelse af rygestart eller ved tidligt rygestop - det vil sige, at rygere stopper med at ryge, inden de får symptomer på og/eller diagnosticeres med rygerelateret sygdom.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret case-kontrol-undersøgelse af forskelle i offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster mellem dagligrygere, tidligere rygere og aldrig rygere i 2013. Studie-populationen består af 152.501 borgere, som har deltaget i Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Gruppen af dagligrygere (cases) sammenlignes med grupper af aldrig rygere og tidligere rygere (kontroller), der ligner dagligrygerne med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, familietype, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, alkoholforbrug og BMI (Body Mass Index).

Der er ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse. Undersøgelsen ser alene på udgifter i et enkelt år og modregner ikke indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat.

Teksten er opdateret 3. januar 2017

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Københavns og Esbjerg Kommuner, Statens Institut for Folkesundhed og Forebyggelsescenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden
Hvem har finansieret: Pfizer
Vidensområde: Sundhed
Kontakt

Marie Jakobsen

Seniorprojektleder

2279 0902 / maja@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev