KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015
Ældre Egedal-borgere, der blev visiteret til hjemmepleje i 2015, blev hurtigere selvhjulpne og kostede mindre for kommunen end dem, der blev visiteret i 2014. Det viser en evaluering af projekt ”Det gode Hverdagsliv” i Egedal Kommune.
Udskriv Del på
Forfattere: Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen
Udgivet: November 2016

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Overordnet set viser analysen, at Egedal Kommune har opnået de ændringer, de ønskede med projekt ”Det gode Hverdagsliv”. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Egedal Kommune arbejder i perioden 2014-17 med hverdagsrehabiliteringsprojektet ’Det Gode Hverdagsliv’, hvor borgere, der modtager hjemmepleje, får et intensivt rehabiliteringsforløb med henblik på, at de bliver selvhjulpne og kan afsluttes hurtigere.

Kommunen ønsker at skabe en aktiverende og rehabiliterende kultur blandt alle, der er involveret i at bevilge og levere pleje- og sundhedsydelser i kommunen. Projektet omfatter alle de medarbejdere, der i et eller andet omfang skal forandre måden, de arbejder på, og måden, de tænker og forstår deres arbejdsopgaver.

KORA evaluerer projektet, som består af flere delrapporter. Denne rapport har primært fokus på:

  • En analyse af den umiddelbare effekt, som ”Det Gode Hverdagsliv” har haft på at gøre borgerne selvhjulpne
  • En analyse af, om ”Det Gode Hverdagsliv” har haft betydning for udviklingen i omkostningerne til hjemmepleje i kommunen.

Resultater

Overordnet set viser analysen, at Egedal Kommune har opnået de ændringer, de ønskede med projekt ”Det gode Hverdagsliv”.

Ny­visiterede borgere afsluttes tidligere i 2015, end det var tilfældet i 2014. Dette mønster er særlig tydeligt for borgere, der modtager praktisk bistand. For kendte borgere, som modtog hjemmepleje i forvejen, er der dog ingen umiddelbar effekt af projektet. Det tyder på, at det fokus, der har været på at reducere forbruget hos de nyvisite­re­de borgere, ikke har været til stede i samme omfang for de borgere, der modtag hjemmepleje i forvejen.

Et opmærksomhedspunkt er, at der i 2015 har været en stigning i antallet af nyvisiterede ældre borgere til personlig pleje. Denne stigning har været noget hurtigere end stigningen i antallet af ældre i kommunen. Men da det er lykkedes at reducere længden af forløb, har der samlet set været en klar reduktion i ressourceforbruget for de nyvisiterede.

Analyserne af omkostningerne pr. borger viser, at kommunens udgifter har været lavere pr. nyvisiteret borger og højere pr. kendt borger, når 2015 sammenlignes med 2014.

Metode

Måling af effekten af ”Det Gode Hverdagsliv” er lavet som en registerbaseret før-efter-analyse, hvor før-perioden er 2014, og efterperioden er 2015.

Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Rikke Ibsen fra i2minds
Hvem har finansieret: Egedal Kommune
Vidensområde: Sundhed
Kontakt

Jakob Kjellberg

Professor, programleder for Sundhed

4280 1915 / jakj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev