KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Kvantitativ slutevaluering af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet

7 frikommuner har gennemført over 70 forsøg på beskæftigelsesområdet i perioden 2012-2015. Frikommunerne har især igangsat forsøg, hvor de fritages for statslige krav til beskæftigelsesindsatsen, ofte fordi de gerne vil tilrettelægge indsatsen tværfagligt og efter individuelle behov. KORA har målt resultater af forsøgene for borgere på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.
Udskriv Del på
Udgivet: November 2016

Kvantitativ slutevaluering af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet

Samlet set viser undersøgelsen, at forsøgene spiller en meget lille rolle for, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Konklusion

Frikommunerne har forsøgt sig med nye måder at drive beskæftigelsesindsats på. De er blevet fritaget for en række statslige proceskrav og har for eksempel afholdt færre ret- og pligtsamtaler og ændret brugen af aktivering.

Samlet set viser undersøgelsen, at forsøgene spiller en meget lille rolle for, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse.

Nogle iøjnefaldende resultater er:

  • For kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesgraden øget i nogle kommuner. Det vil sige, at flere kontakthjælpsmodtagere er kommet på kurser eller i gang med en uddannelse.
  • For sygedagpengemodtagere er der indikation på, at frikommunerne udreder sygedagpengeforløbene hurtigere. Men de har færre delvis-rask meldinger.
  • Der opnås generelt enten små eller ingen beskæftigelseseffekter.
  • Selv om kommunerne har valgt at gå i forskellige retninger, er der ingen resultater i analysen, der tyder på, at den ekstra frihed kommunerne har fået, har haft negative konsekvenser.

Sideløbende med frikommuneforsøget er der blevet vedtaget nogle nationale reformer, som rummer nogle af de samme elementer, som frikommunerne var i gang med at afprøve. For eksempel blev kravene til obligatoriske ret- og pligtsamtaler lempet. Det ser ikke ud til, at effekten af frikommunernes indsatser har ændret sig systematisk i takt med, at de nationale reformer på området er blevet rullet ud.

Resultaterne i analysen skal tages med de forbehold, at der er store kommunale variationer i resultaterne, og at betydningen af nationale reformer for frikommunernes resultater er foretaget over en kort tidsperiode.

Baggrund

Frikommuneforsøget blev lanceret i 2011. Målet er at udvikle nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service på og at eksperimentere med fritagelse fra nogle af de statslige krav, som har været særligt udbredt på beskæftigelsesområdet. 7 frikommuner har igangsat over 70 forsøg på beskæftigelsesområdet, og forsøgsperioden har varet fra 2012 til 2015 med mulighed for forlængelse til 2017.

Denne rapport indeholder en slutevaluering af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet med fokus på de syv kommuner, der har igangsatte forsøg på området: Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

De syv frikommuners forsøg på beskæftigelsesområdet handler primært om at blive fritaget fra procesregler, så de kan tilrettelægge indsatsen mere individuelt og frigøre ressourcer til at øge kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen.

Forsøgene har typisk handlet om, hvor ofte man afholder samtaler mellem jobcenteret og den ledige, og hvilken form for aktivering man sender de ledige ud i. Forsøgene handler også om organiseringen på tværs af kommunens forvaltninger samt om at afprøve andre elementer, såsom inddragelse af frivillige og udvidet brug af virksomhedspraktikker.

Metode

Evalueringen er gennemført som en registerbaseret måling af hver frikommunes samlede resultater på beskæftigelsesområdet. Vi måler ikke, hvad der kommer ud af de enkelte forsøg, da det er vanskeligt på grund af de mange samtidige forsøg på området.

Vi har målt effekter på proces- og resultatmål ved at sammenligne udviklingen i frikommunerne fra 2010-11 til 2014-15 med udviklingen for sammenlignelige ledige i sammenlignelige kommuner. Vi har målt resultater for borgere på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge. For hver af disse grupper måler vi forandringer i proces givet ved ret- og pligtsamtaler og aktive beskæftigelsesindsatser.

Resultaterne måles på, hvor mange ledige der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere har vi også målt, hvor mange der er blevet jobparate, og blandt sygedagpengepengemodtagere har vi også målt sygedagpengegrad, og hvor mange der er blevet delvist raskmeldte.

Der er en række andre relevante resultatmål som for eksempel kommunens ressourceforbrug, kommunens egne proceskrav, om det giver mening for borgeren og ønske om afbureaukratisering, som ikke er med i denne undersøgelse. Læs mere om disse aspekter på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside. Her finder du bl.a. disse rapporter:

  • Rambøll (2016a). Hovedrapport. Slutevaluering af frikommuneordningen. Aarhus: Rambøll.
  • Rambøll (2016b). Evaluering af frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet. Aarhus: Rambøll.

Det belyses indirekte, om de nationale reformer på beskæftigelsesområdet har haft betydning for frikommunernes resultater. Der tages forbehold for, at de opnåede resultater afspejler frikommunernes frivillige deltagelse. De samme resultater kan ikke nødvendigvis opnås ved udrulning til alle kommuner.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Social- og Indenrigsministeriet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse