KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen

En caseanalyse af implementeringen af de nye arbejdstidsregler og elementer af folkeskolereformen

Skolelederne implementerer de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen forskelligt. Forskellene skyldes både skoleledernes egne styringsvalg og forskellige rammer og retningslinjer i kommunerne.

Udskriv Del på
Udgivet: Oktober 2016

Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen

Alle kommuner har besluttet nogle økonomiske rammer for implementeringen af folkeskolereformen. Det gælder for eksempel for lærernes gennemsnitlige undervisningstid. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Konklusion 

Analysen peger på, at der er væsentlige forskelle i skoleledernes styringspraksis. Der er især forskel på:

  • hvordan det fastlægges, hvor meget lærerne i gennemsnit skal undervise på skolen
  • om skolelederen pejler efter, at alle lærere skal undervise lige meget
  • hvordan lærernes arbejdstid placeres i løbet af året
  • håndteringen af lærernes tilstedeværelse på skolen
  • hvordan pædagogandelen i den understøttende undervisning fastlægges
  • planlægningen af længden og strukturen for den mere varierede skoledag

Kommunernes rammer og retningslinjer har betydning for skoleledernes styringspraksis. I de tilfælde, hvor kommunerne har vedtaget konkrete retningslinjer for skoleledernes styring, bliver de fulgt. Det er imidlertid forskelligt, hvilke områder kommunerne har valgt at fastlægge rammer og retningslinjer på for alle kommunens skoler.

Analysen viser også, at alle kommunerne har besluttet nogle økonomiske rammer for implementeringen af reformen. Det gælder for eksempel for lærernes gennemsnitlige undervisningstid og pædagogandelen i den understøttende undervisning. Men nogle skoleledere navigerer ikke efter de besluttede forudsætninger. Skolelederne agerer dog helt i overensstemmelse med de økonomiske decentraliseringsprincipper, der er vedtaget i de pågældende kommuner. Her får skolelederne tildelt en samlet økonomisk ramme, som skolen skal drives inden for.

Baggrund 

Skolelederne har en central rolle i implementeringen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler. Skolelederne skal grundlæggende balancere tre centrale planlægnings- og styringselementer:

  1. Den faglige planlægning af den nye længere og mere varierede skoledag jf. den nye folkeskolereform
  2. Nye personalemæssige rammer, herunder anvendelsen af lærernes arbejdstid jf. de nye arbejdstidsregler (Lov nr. 409).
  3. Skolens ressourceanvendelse på forskellige områder og skolens samlede budgetoverholdelse.

Analysen tager afsæt i, at de tre styringsdimensioner i høj grad er gensidigt afhængige, og det kan skabe en række dilemmaer i skoleledernes styringsopgave. Dilemmaerne består grundlæggende i, at skoleledernes beslutninger på den ene styringsdimension har afsmittende virkning på de øvrige dimensioner. Skoleledernes styringsopgave består således i at afveje de faglige, personalemæssige og økonomiske hensyn op imod hinanden.

Formålet med denne analyse er derfor at indsamle konkret viden om skoleledernes håndtering af de nye styringselementer. Endvidere er formålet at indsamle konkret viden om, hvordan kommunerne implementerer de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Hensigten er, at kommuner og skoler skal kunne reflektere over egen styringspraksis med udgangspunkt i analysens resultater. Derved kan analysen forhåbentligt inspirere kommuner og skoler i deres forsatte implementering af reformen.

Rapporten er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling iværksatte i 2014. 

Metode 

Analysen er tilrettelagt som et komparativt casestudie i fem kommuner og på ti skoler. Datagrundlaget består af dokumenter, udtræk fra økonomi- og planlægningssystemer samt interview med skolechefer, økonomimedarbejdere i forvaltningen, skoleledere samt administrative ledere eller andre decentrale medarbejdere med indsigt i skolens skoleårsplanlægning og økonomistyring.

Læs mere om evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

Rapporterne er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling iværksatte i 2014. De fem KORA-rapporter, som udgives i oktober 2016 giver et indblik i, hvor langt kommuner og skoler er kommet med implementeringen af reformen på udvalgte områder:

Samtidig udkommer tre rapporter, som er udarbejdet af SFI og EVA. Ministeriet har udgivet et samlet notat med centrale konklusioner fra alle de otte aktuelle rapporter i følgeforskningsprogrammet.

Læs mere her


Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Vidensområder: Børn og unge, Økonomi og administration
Kontakt

Eli Nørgaard

Projektchef, programleder for Økonomi og administration

7226 9961 / elno@vive.dk

Bente Bjørnholt

Seniorforsker

2076 1640 / bebj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev