KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Webudgivelse

Bevægelse i skolen skal give mening

Bevægelse er et helt centralt element i folkeskolereformen. Men hvordan ser det ud på skolerne to år efter reformens indførelse? Svaret afhænger helt af, hvilken skole man ser nærmere på. For de enkelte skoler arbejder meget forskelligt både i metode og omfang med at få bevægelse ind i skoledagen. Fælles for lærerne er dog, at tiden opleves som den afgørende barriere, skriver Else Ladekjær i en kronik i danskekommuner.dk.  
Udskriv Del på
Forfattere: Else Ladekjær
Udgivet: 8. september 2016

Bevægelse i skolen skal give mening

Tiden er en af de centrale udfordringer for at nå målet om, at alle børn bevæger i 45 minutter i løbet af en skoledag. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Der kan være mange formål med at få mere bevægelse ind i skoledagen. Det kan være at få en pause eller tømme hovedet, forbedre trivslen og få nogle gode oplevelser sammen, lære på en anderledes måde eller leve op til lovkravene i folkeskolereformen. Formålet afhænger af, hvem man spørger: eleverne, lærerne, pædagogerne eller skolelederne.

45 minutters daglig bevægelse for alle elever er en grundpille i den to år gamle skolereform. Men hvad er status på skolerne to år efter reformen? En ny undersøgelse på fem skoler i fem forskellige kommuner viser, at bevægelse bliver prioriteret på skolerne. Men der er forskel på, hvordan skolerne arbejder med det, og hvor langt de er kommet med at integrere bevægelse i skoledagen.

Bevægelse er andet end fodbold

Både elever, lærere, pædagoger og ledere er generelt positive over for bevægelse som en del af skoledagen. Men de har forskellige syn på, hvad bevægelse egentlig er.

For lærerne er bevægelse ikke noget, der behøver at foregå i en hal eller på en boldbane. Det kan også være, når eleverne løber en ordstafet, går tur efter frokost eller spiller et gulvspil i klassen. Eleverne oplever derimod ikke altid undervisningsaktiviteter som bevægelse. Specielt de yngste elever forbinder bevægelse med høvdingebold eller fodbold.

Både elever, lærere og ledere fremhæver bevægelse som afveksling i den længere skoledag. En leder siger i undersøgelsen, ”på sigt kunne jeg forestille mig, at vi går lidt væk fra den der pulsbevægelse, men har mere bevægelse i fagene. Det er den vej, vi tænker. Det er det, jeg tror, der giver mening for og læring til eleverne.”

Det kræver imidlertid noget af både lærere og pædagoger at tænke bevægelse med ind i planlægningen af skolens aktiviteter.

Slå hjernen fra og få uroen ud af kroppen

Bevægelsesbånd, brain breaks og bevægelse integreret i undervisningen er de måder, skolerne i undersøgelsen primært arbejder med bevægelse. På nogle skoler er bevægelse sat på skoleskemaet hver dag eller nogle dage i løbet af ugen. Det kan være gåture eller aktiviteter i en hal. Her har de yngste børn ofte bevægelse flere dage og i længere tid end de ældste elever, fordi der også tages hensyn til de ældre elevers ønske om tid til fordybelse i lektier.

Flere steder er pædagoger ansvarlige for bevægelsesbånd. Her handler det om ”at slå hjernen fra og lave noget andet sammen”. For pædagogerne giver det mening at have fokus på bevægelse for bevægelsens skyld og med fokus på elevernes trivsel.

Brain breaks er en nem og hurtig måde for lærerne at inkorporere bevægelse i timerne. Brain breaks kan være en kort tur i skolegården eller en aktivitet, som eleverne kender og hurtigt kan komme i gang med. Det giver eleverne mulighed for ”at tømme hovedet” eller ”at få uroen ud af kroppen”. En elev siger, at de laver brain breaks for at kunne huske bedre. For lærerne giver brain breaks især mening at anvende, når skoledagen opleves som lang, når eleverne trænger til en pause og som opdeling af dobbeltlektioner. Brain breaks fylder en del på skolerne, fordi de er planlægningsmæssigt overkommelige for lærerne.

Lærerne har fokus på, hvordan bevægelse kan give mening enten som pause eller didaktisk metode. For mange lærere er det svært at arbejde med bevægelse som en del af de faglige aktiviteter i undervisningen, mens det for andre lærere er en selvfølgelighed.

Tiden er et afgørende benspænd

Ifølge lærerne i undersøgelsen tager det længere tid at planlægge undervisning, når de skal tænke bevægelse ind som et element. Derudover oplever nogle lærere, at det er svært at gøre det på en fagfagligt meningsgivende måde. Det kan være en udfordring at blande konkurrenceelementer ind i ligningen med bevægelse i undervisningen, fordi konkurrenceelementerne i nogle tilfælde tager hele elevernes fokus. Og det kan være svært at engagere eleverne – specielt de ældste – i undervisningsaktiviteter med bevægelse.

På den anden siden påpeger flere elever, at det kan hjælpe at gøre ting fremfor kun at se eller læse om dem. Det kan være at hoppe en tabel eller at placere sig fysisk på et politisk spektrum og derigennem få en fornemmelse for fløjene i dansk politik.

Lærerne og pædagogerne mener generelt, at de har kompetencerne til at inddrage bevægelse i skoledagen. Lærerne fremhæver forberedelsestiden som et afgørende benspænd i arbejdet med at integrere bevægelse i undervisningen, og derfor nedprioriteres det ofte i en travl hverdag på skolerne.

En lærer siger: ”Jeg elsker sådan at nørkle med og lave noget, der er koblet op på det faglige og ud og lave nogle løb eller stafetkonkurrencer. Jeg synes, det er helt vildt, jeg får sådan en aahaa-oplevelse, fordi jeg kan godt se nogle af de der elever, der sådan sidder og gemmer sig, kommer på, og det synes jeg er vildt fedt […]Der er så mange ting ved det, og så glider det bare væk, tiden er virkelig – nøj det er en faktor her.”

Samtidig er lærerne i tvivl om, hvor vidt den ekstra tid til at forberede undervisningsaktiviteter med bevægelse skaber bedre læring for eleverne. Det tager tid for lærerne at finde relevante aktiviteter målrettet bestemte faglige områder – for eksempel tabeller i matematik. Derudover bruger de tid på at udarbejde materiale, der skal anvendes i aktiviteterne. Og tiden er altså den største barriere, mener stort set alle lærere i undersøgelsen. 

Andre fokusområder kan presse prioriteringen

Set fra skoleledelsernes perspektiv er bevægelse i skoledagen ikke noget nyt. Det nye er, at alle lærere forventes at arbejde med det. Lederne fremhæver, at de 45 minutters daglig bevægelse er et lovkrav, og derfor kan skolerne ikke diskutere prioriteringen af det. Derudover peger lederne på, at det er deres ansvar, at bevægelse prioriteres, men at prioriteringen samtidig kan presses af alle de andre ting, der er i fokus på skolerne.

Det reelle omfang af bevægelse i elevernes skoledag er vanskeligt at vurdere for lærere og pædagoger. En af skolerne i undersøgelsen benytter et ’bevægelsesur’ for at illustrere både for lærere og elever, hvor meget bevægelse der har været på en dag. På en anden skole er alle lektioner forlænget med fem minutter for at give plads til bevægelse. En tredje skole har krav om, at der skal indgå bevægelse i alle dobbeltlektioner.

Der er altså stadig et stykke vej, før vi når målet om, at alle børn bevæger sig 45 minutter som en del af skoledagen. Ifølge undersøgelsen er tiden en af de centrale udfordringer. Men en anden udfordring er skolernes fysiske rammer – både indenfor og udenfor. Det kan være, når luften i klasselokalet bliver tæt af elevernes aktiviteter. Eller som en lærer udtrykker det: ”Det nytter jo ikke noget, at jeg sender mine elever ud på gangen til en stafet, hvis vi samtidig forstyrrer det, der foregår i tre andre klasser”.

Kronikken bygger på viden skabt i arbejdet med rapporten ”Undersøgelse af ”Krop og Kompetencer””. Undersøgelsen er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Type: Webudgivelse
Vidensområde: Børn og unge
Kontakt

Vibeke Normann Andersen

Analyse- og forskningschef

9135 6202 / vian@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev