KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Hovedforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen

Baselinemåling

KORAs anden rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen har været behov for at styrke overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Således var en tredjedel af eleverne ikke i gang med et hovedforløb mindst et år efter afsluttet grundforløb. Det skal ses i lyset af, at antallet af praktikpladssøgende elever steg forud for reformen, mens antallet af elever i skolepraktik blev næsten tredoblet. 

Udskriv Del på
Forfattere: Mette Slottved, Nanna Friche, Jane Greve, Niels Matti Søndergaard, Pernille Hjarsbech, Kira Solveig Larsen, Ann-Sofie Brønnum Lund Gregersen, Thomas Skaalum Bargisen, Mads Ulrich Matthiessen, Pernille Hjermov og Stine Sund Hald
Udgivet: Juni 2016

Hovedforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen

Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Konklusion

I årene op til reformen var 34 procent af de elever, der havde fuldført et grundforløb, ikke i gang med et hovedforløb mindst et år efter afsluttet grundforløb. Denne andel var størst på det merkantile område (51 procent) og mindst på det tekniske område (29 procent).

Undersøgelsen viser også, at antallet af praktikpladssøgende elever steg i perioden 2010-2014, samtidig med at antallet af elever i skolepraktik næsten er tredoblet. Dette indikerer, at en af de væsentligste udfordringer, som reformen skal tackle i forhold til hovedforløbene, handler om overgangen mellem grundforløb og hovedforløb – også set i forhold til, at gennemførelsen på hovedforløbene, når eleverne først var startet, var relativt høj (79 procent i 2014).

Undersøgelsen viser endvidere, at det inden reformen var et mindretal af eleverne, der blev udfordret i deres uddannelsesvalg af skolernes vejledning. Efter reformen skal erhvervsskolernes vejledning spille en vigtigere rolle, blandt andet fordi der indføres begrænsninger på, hvor mange grundforløb en elev kan påbegynde. Det betyder, at elever under 25 år skal bruge grundforløbets første del på at kvalificere deres uddannelsesvalg, så de både vælger en uddannelse, de har forudsætninger for at gennemføre, og hvor de har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed eller fortsætte i skolepraktik.

Endelig viser undersøgelsen, at eleverne forud for reformen generelt var tilfredse med deres lærere, men samtidig ønskede sig flere praktiske øvelser i undervisningen. Koblingen mellem skolernes undervisning og elevers læring i praktikken er et område, der umiddelbart ser ud til at kunne styrkes i uddannelserne. Selvom lærerne i undersøgelsen angav at have fokus på området, gav eleverne udtryk for, at dialogen omkring deres læring mellem skole og praktik kan forbedres for at skabe et mere sammenhængende og gensidigt kvalificerende uddannelsesforløb.

Anbefalinger

Rapporten giver grundlag for sektornære drøftelser omkring tilrettelæggelse og implementering af erhvervsuddannelsesreformen.

Baggrund

Med virkning fra august 2015 er erhvervsuddannelserne i Danmark blevet reformeret. Reformen har fokus på at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, få flere til at fuldføre uddannelsen, højne det faglige niveau og øge trivslen på og tilliden til erhvervsuddannelserne.

KORA følger i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik reformen frem til 2020 og vil løbende præsentere analyser af, hvordan reformen implementeres, og om de ønskede mål nås.

Denne anden rapport har fokus på hovedforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen, mens en rapport fra januar 2016 havde fokus på grundforløbet inden reformen. I slutningen af 2016 følger næste rapport om grundforløbet efter reformen.

Metode

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser og interview med elever, undervisere og ledere på erhvervsuddannelserne samt en registerbaseret undersøgelse af elevsammensætningen i årene op til reformen.

I alt 1.946 elever og 2.460 lærere på hovedforløbet samt 106 ledere på erhvervsuddannelserne har besvaret spørgeskemaer. Derudover er der gennemført kvalitative interview med lærere, elever og ledere på seks udvalgte erhvervsskoler.

Den registerbaserede undersøgelse bygger på data fra Danmarks Statistik.

Data er indsamlet i perioden april-juni 2015.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Danmarks Evalueringsinstitut og Danmarks Statistik
Hvem har finansieret: Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Niels Matti Søndergaard

ORLOV, Seniorprojektleder

6195 8662 / niso@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev