KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Webudgivelse

10. klasser har ringe effekt

Folkeskolens 10. klasse har ingen eller negativ effekt på, om eleverne fortsætter i en ungdomsuddannelse, viser en ny undersøgelse, som KORA og EVA står bag. På altinget.dk giver seniorforsker Jane Greve og professor Jacob Nielsen Arendt deres bud på hvorfor.
Udskriv Del på
Forfattere: Jane Greve og Jacob Nielsen Arendt
Udgivet: 24. maj 2016

10. klasser har ringe effekt

Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Mange unge i folkeskolen vurderes i dag til ikke at være klædt fagligt godt nok på eller ikke at være tilstrækkeligt afklaret i forhold til et videre uddannelsesforløb. 10. klasse er netop tænkt som et tilbud til denne gruppe af unge. Tilbuddet om et helt ekstra skoleår er særligt for Danmark, men mange andre lande har tilsvarende problemer med at få unge videre i en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det er derfor yderst relevant at undersøge, om 10. klasse har den ønskede effekt. Kan vi noget unikt i Danmark, som måske kan overføres til andre lande?

KORA har i samarbejde med EVA undersøgt effekten af at tage 10. klasse. Resultaterne var ikke til at komme uden om: Der var ingen positive effekter af at tage 10. klasse i et kommunalt tilbud for den gruppe af unge, vi så på. For én gruppe af unge havde denne 10. klasse-form ligefrem en negativ effekt på sandsynligheden for at begynde på en ungdomsuddannelse.

Det er et overraskende resultat, og rapporten blev mødt med skepsis i store dele af skoleverdenen. Derfor er der behov for at forklare lidt mere om, hvordan vi er kommet frem til dette resultat, og hvad undersøgelsen kan og ikke kan vise.

Vi ved fra tidligere analyser og offentlige statistikker, at en stor del af eleverne i kommunale 10. klasser oplever, at de er blevet mere afklarede og motiverede efter 10. klasse. Vi kan også se, at andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er vokset over tid. Men ingen af delene fortæller os noget om, hvorvidt det skyldes det ekstra år i 10. klasse. For ingen – heller ikke eleverne selv – kan vide, hvordan det ville være gået dem, hvis de ikke havde taget 10. klasse. En god kvantitativ effektevaluering af 10. klasse kræver således et bud på dette.

Lukning af 10. klasser gav mulighed for sammenligning

En god kvantitativ effektevaluering af 10. klasse kræver, at man kan finde to fuldstændigt ens grupper, hvor den ene gruppe tager 10. klasse, mens den anden ikke gør. Det ligner ved første øjekast næsten en umulig opgave, da de to grupper af elever per definition ikke ligner hinanden.

Men i analysen udnytter vi det faktum, at 10. klasser på folkeskoler i 2008-2012 i stor stil blev nedlagt eller flyttet til 10. klasse-centre. Vi kan se, at det er tilfældigt, hvilke elever der oplever en nedlæggelse, men når de gør, vælger færre at gå i 10. klasse på en kommunal skole. Dermed får vi det, der hedder en ”kontrafaktisk situation”. Det vil sige, at vi nu kan sammenligne den gruppe, der tager 10. klasser, med den gruppe, som ville have gjort det, men ikke gør det alligevel.

I vores analyser har vi beskrevet de elever, som effekten gælder for. I forhold til hele populationen kommer de i højere grad fra uddannelsesfremmede hjem, de er i højere grad drenge, etnisk danske og fra mindre byer. Selvom vores resultater altså ikke nødvendigvis gælder for hele gruppen af elever, der tager 10. klasse i folkeskolen, så gælder de altså for en gruppe, hvor 10. klasse umiddelbart synes relevant.

Rapporten omfatter kun 10. klasse i tilknytning til en folkeskole. Vi kan derfor ikke sige noget om 10. klasse på specialskoler, efterskoler eller andre privatskoler, og heller ikke nødvendigvis om 10. klasse-centre eller den nye 10EUD. Skolerne har ændret 10. klasse-tilbuddene siden 2012. Vi kender dog ikke til analyser, der viser, at kvaliteten af de nye tilbud er meget anderledes end det almindelige 10. klasse-tilbud på de enkelte skoler.

Behov for at finde den rigtige løsning til de unge

Men hvordan kan der ligefrem være en negativ effekt af at tage et års ekstra uddannelse? Der sker mindst tre ting for de elever, der tager 10. klasse, i forhold til de elever, der afslutter folkeskolen med 9. klasse: De får et års mere undervisning, de får nye kammerater, og de bliver i gennemsnit et år ældre, inden de skal træffe valg om videre uddannelse.

Tidligere forskning har peget på, at sammensætningen af elever i en klasse kan have betydning for elevernes læring og overgang til ungdomsuddannelse. Vores analyser viser, at de elever, som tager 10. klasse i et kommunalt tilbud, i højere grad kommer fra uddannelsesfremmede hjem og har et betydeligt lavere fagligt udgangspunkt end elever, der ikke tager 10. klasse i dette tilbud.

Den negative effekt af 10. klasse kan således muligvis forklares af en negativ kammeratskabseffekt. I vores effektanalyse kan vi dog ikke sige præcist, hvilke af de tre mekanismer der driver den negative effekt. Men det overordnede faktum er, at 10. klasse for en gruppe af elever fra ressourcesvage hjem ligefrem betyder, at en mindre andel kommer videre i uddannelsessystemet.

Hvad kan vi så bruge analysen til? Én enkelt effektanalyse for en afgrænset elevgruppe er ikke det stærkeste grundlag at lave politikanbefalinger på. Men det er bedre end ingenting. At vi finder negative effekter af et års længere forberedende uddannelse peger på, at tilbuddene til denne gruppe ikke rammer plet i forhold til målsætningen.

Det kan man så bruge til at diskutere, om 10. klasse-tilbuddene bør styrkes, eller om der er en elevgruppe, der skal tilbydes noget andet. Det lægger også op til at undersøge de nyere tilbud, som for eksempel 10. klasse-centrene tilbyder.

Det er dog indiskutabelt, at vi står med en gruppe af unge, som har brug for hjælp til at komme videre i uddannelsessystemet – eller, for nogle, på arbejdsmarkedet – på et centralt tidspunkt i deres liv. Og det er vigtigt, at vi finder den rigtige løsning til dem.

Artiklen er også udgivet på altinget.dk.

Type: Webudgivelse
Vidensområder: Børn og unge, Social, Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Jane Greve

Seniorforsker

4110 2622 / jagr@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev